Et endeligt farvel til bloggerlivet:

IMG_8571

Kære alle,

Jeg har nu haft 14 dage med en aktiv blog, efter et lille års blog-stilhed.. Det lille års stilhed, der kom efter blogging siden 2009! Hallo, hvilke 14 dage! I har været så søde og nice i de her dage. Tusind tak for det!  

MEN, et lille års blog-stilhed.. Det var ikke helt for sjov. Det var vist nok de indledende skridt til det, jeg skal til at gøre nu.. Jeg har nemlig brugt de sidste 14 dage på for alvor at finde ud af følgende: Jeg skal ikke blogge. Helt simpelt: Det er ikke noget for mig længere. Jeg kan ikke dele ud af mig selv på den her måde længere. Det føles underligt og stressfuldt for mig, at jeg deler så meget som jeg gør, når jeg skriver. Min måde at skrive på, er på alle måder et valg, jeg aktivt har taget. Det er min blogger-stil, så jeg kan ikke bare skrue ned for det og skrive mere overfladisk eller om lettere emner. Så vil jeg altså hellere lade helt være. Jeg er en alt eller intet-person i det her liv. Der findes ikke noget midtimellem for mig. Jeg gav meget, mens jeg kunne, sådan er jeg – men jeg nød det ikke og jeg havde en forkert fornemmelse. Jeg nåede faktisk allerede at hade mig selv for forcere noget, der ikke var der. Og det fortjener hverken I eller jeg. Det er en helt klassisk, it’s not you, it’s me-situation.. Vi har alle været der, ik? :)

Så nu stopper jeg. Jeg har aldrig nogensinde skrevet et “jeg stopper/jeg holder pause”-indlæg i min tid som blogger. Aldrig nogensinde! Ja, jeg har holdt længere pauser, men jeg har aldrig gjort en ting ud af mine små pauser, for jeg vidste altid, jeg ville vende tilbage. Det her indlæg er ikke for sjov eller for at være dramatisk. Det er helt ægte. Desværre er det også overraskende nemt og overraskende befriende at skrive. Jeg er ikke trist. Jeg er ikke ked af det. Det her ikke med et tungt hjerte eller tvivl i mit sind. Jeg er helt afklaret. You know, when you know, ikke? :)

Så hey, tak for nu! Der skal lyde et stort TAK til jer alle. What a ride! Først fierceogfattig.dk fra 2009-2014, så youbetterbefierce.dk fra 2014-2017. Det er noget af et blogger-cv og jeg er så taknemmelig og glad for, jeg har været en del af det her i så mange år. Det har på mange måder defineret og påvirket mit liv både privat og professionelt.

De gode nyheder: Jeg har tænkt mig at fortsætte, som jeg plejer og indvie jer i store og små ting i mit liv (bl.a. et bryllup og en baby), henne på min instagram: @kiaellegaard og selvfølgelig på snappen, hvor jeg kan findes under brugernavnet, fierceogfattig. Måske vil jeg også dele et godt link eller lave et kort skriv once in a while, henne på youbetterbefierces facebookside – den kan I følge her. I er også mere end velkomne til at connecte med mig på Linkedin her eller følge mig på min private facebook her.

Tak for nu og ikke mindst, tak for jeres tålmodighed med mig. Undskyld for at være such a tease.. Vi ses på den anden side! :)

De allerbedste tanker,

Kia

“Du traf det valg, der var rigtigt på det tidspunkt..”

Skærmbillede 2017-03-01 kl. 21.21.19Skærmdump fra artiklen: Man kan ikke forudse, hvem der bliver ramt. 

Jeg læste for nylig en virkelig god og oplysende artikel-serie omkring psykiske følger efter planlagte, provokerede aborter. Det var en af det dér artikel-serier, hvor flere ting endelig faldt på plads for mig. Jeg delte en af artiklerne på min facebook-side og opfordrede jer til at læse den. Det håber jeg mange af jer gjorde – hvis I ikke lige nåede det, kan I finde link til artikel-serien i bunden af indlægget :) Well, en kort note om det her emne på min facebook-side, føles ikke helt som “nok”. Jeg er nødt til at skrive et par ord ned her også..

Man skønner at 1500 kvinder hvert år rammes af en alvorlig psykisk nedtur efter en provokeret abort. En undersøgelse fra 2005 har vist at 10% af kvinder, der fik foretaget en provokeret abort oplevede alvorlige efterreaktioner. Mit forsigtige bud er, at der er endnu flere, der rammes af en eller anden form for ubehagelig reaktion, som de klarer bag lukkede døre og udenom diverse systemer (og dermed undersøgelser). Det her er et så svært emne at berøre – fri abort er en af de mest grundlæggende og vigtigste rettigheder i vores samfund, men det er stadig forbundet med så meget skyld og skam at få foretaget en planlagt, provokeret abort. Jeg skrev lidt om min egen planlagte, provokerede abort her på bloggen. Dengang beskrev jeg det lidt nonchalant, som “noget svært og kompliceret, jeg gik igennem”. I tog godt mod mit indlæg og det var for mig, en fin måde at få et svært emne italesat og måske samtidig være med til at bryde et tabuiseret emne. Det hjalp mig meget og jeg tror jeg også på at jeg hjalp andre ved at dele mine oplevelser. Hvad jeg dog ikke italesatte så tydeligt og konkret, var hvor meget det fyldte i mit liv og hvor længe det fyldte mig op med sorg, skam, vrede og forvirring. Jeg havde så mange modsatrettede følelser efter det her forløb selvom selve valget om aborten var det helt rigtige. Selv den dag i dag, er det svært for mig at sætte ord på hvad det var, der præcist gjorde at jeg reagerede så kraftigt. Det meste skete oppe i hovedet, ofte bag lukkede døre, men reaktionerne var også ret tydelige i de valg og situationer, jeg befandt mig i efterfølgende. Folk, der var omkring mig i tiden omkring aborten og efterfølgende, vil nok sige at jeg i hvertfald reagerede på “noget”. Jeg var ikke mig selv. Jeg havde svært ved at forstå og rumme alt det der skete i mig, så jeg pakkede det væk. I stedet forklarede jeg min opførsel og mine følelsesmæssige rutcheture med et smil og sagde “hjertesorger, I ved”, når folk spurgte. Det var ensomt at gå igennem den her periode, selvom jeg havde så mange mennesker omkring mig. Jeg vidste ikke engang selv, hvad der skete med mig, når jeg lå i fosterstilling og græd. Hvordan skulle andre forstå det?

For mange er følgevirkningerne og efterreaktionerne efter en planlagt, provokeret abort ikke-eksisterende. De fleste (og heldigvis for det) går ufortrødent videre med deres liv og mærker ingen problemer overhovedet. For andre fylder det så meget, at man søger hjælp i systemet og hos fagpersoner. Og så er der alle os, der er “in-between”, kvinder som mig, der reagerer, men pakker det væk og lader det “gå over” eller løse sig selv. Måske endda først opdager reaktionerne i bagklogskabens klare lys. Det er så vigtigt for mig at nævne, at alle kan blive ramt at efterreaktioner, uanset baggrund, sociale lag og generel psyke. Dog viser undersøgelsen fra 2005, at en efterreaktion, bl.a. ofte vil ramme kvinder, der er kontrollerede og vant til at have “styr på livet” og samtidig have personlighedstræk, der gør dem reflekterede og velovervejede. Den del kan jeg personligt skrive under på. Uanset hvad, så kan det være en svær tid og det er det for mange. Ofte skammer man sig over, at skamme sig. Det er den værste følelse. Tro mig. Men forstår måske ikke sine egne reaktionsmønstre, for man er ofte helt afklaret omkring selve valget om aborten. Det er ikke selve indgrebet og aborten, der giver reaktionerne. Det er alt det rundt om: Valget, det der sker inden valget og alt det efterfølgende. Det glemmer vi altså lidt i vores samfund – for hvad med alt det der sker med os bagefter egentlig? Både psykisk, men også fysisk? Hvorfor snakker vi aldrig om det? Er det ikke på tide, vi gør det? Det synes jeg, vi skal til at gøre.. Lad dette indlæg være en opfordring og et håb om, at vi italesætter det her meget mere fremover: Den ofte oversete efterreaktion på en vigtig og basal rettighed i vores samfund, den frie abort.

Læs artikel-serien lige her: Den oversete abort-depression.

Har du selv prøvet noget lignende? Kender du en, der har? Del gerne dine tanker i kommentarfeltet. 

Fredags-playlisten: #musiktildithjerte


#musiktildithjerte er en af mine yndlingsplaylister nogensinde – og jeg har altså virkelig lavet mange playlister i mit liv. Den blev startet i en periode med hjertesmerte og udviklede sig siden til at blive fyldt løbende med sange, jeg bare FØLTE indeni, selvom jeg var et bedre sted. Tilføjer faktisk stadig sange til den once-in-a-while. Den her playliste er god, fordi den er fyldt op med ømme, dramatiske, længselsfulde kærligheds/I HATE YOU-sange og den er så deep på så mange måder. Det har man altså brug for nogle gange, med og uden hjertesmerte. Dejlig, dyb #musiktildithjerte fra mig til dig. Playlisten passer virkelig godt til mit humør i dag – for selvom alt er kærlighed og kildevand og et giftermål og en baby er på trapperne her på matriklen, så rejser min kæreste væk på skoleophold (han er trainee) på søndag og skal være væk fra mig en hel uge! Det skal han i øvrigt flere gange i den næste tid og jeg glæder mig ikke. Jeg fungerer ikke særlig godt uden ham i min hverdag, så mit humør de dage er altid lidt i bund og nogle dage rammer jeg lige semi-depri-stadiet. Den værste følelse, er følelsen af at gå i seng og stå op uden min elskling ved min side.. I know.. Det er meget lidt strong, independent powerwoman-agtigt.. Haha. Så ja, trykker nok PLAY et par gange på denne playliste i den kommende uge. Håber du vil gøre det samme! :) Dejlig weekend til jer.

Karriere: Mit CV, opdateret.

Nogle af mine mest læste indlæg her på domænet, (udover de meget private og personlige indlæg + indlæg om burgere, selvfølgelig, haha) og indlæg, der stadig skaber meget trafik til sitet her, er de indlæg, der omhandler karriere, cv og tips til jobsøgning etc. Det er indlæg, jeg nyder at lave, og i det hele taget et emne, der ligger mig meget på sinde. Det er et sted, hvor jeg har gjort mig, og stadig gør mig, en hel masse erfaringer, som mange i min omgangskreds faktisk nyder godt af og ofte spørger mig om råd til.. #spørgdrfierce, haha..

Derfor vil jeg meget gerne fortsætte, hvor jeg i sin tid slap, nemlig med et karriere-fokus her på bloggen, bare i en opdateret 2017-version. Som tiden går, bliver jo også selv meget klogere på karriere-livet, jobsøgning og CV. Først vil jeg starte med at sige, at for mig betyder “karriere”, ikke nødvendigvis, man skal sigte efter lederstillinger, at vi alle skal arbejde meget og vores arbejde skal være vores identitet. Slet ikke. For mig betyder karriere, at man har en arbejdssituation, der er god for en og at man, uanset hvilke ambitioner, man har, store eller små, og uanset hvilken branche man er i, samler alle sine erfaringer og skaber de bedste rammer for sig selv på arbejdsmarkedet. Det er meget misforstået, at en karriere betyder, man arbejder meget og at man ikke, både kan passe en karriere og have børn og/eller andre interesser, der fylder ligeså meget. Det kan man sagtens i min verden. Nå, det var egentlig bare for at disclaime – de her indlæg er ikke “KUN” for de højtuddannede (det er jeg i øvrigt heller ikke selv), hardcore, business-mennesker, der arbejder 24-7. Slet ikke. Det her er indlæg, for alle med et arbejdsliv og en interesse i det.. :)

For ligesom at skyde det her i gang, vil jeg dele mit opdaterede CV med et par kommentarer til – det er samme skabelon som i 2015, hvor jeg delte det her. Men jeg har siden dengang og frem til nu, haft to jobs, der nu er afsluttede og derfor har jeg opdateret mit CV med erfaringer og nye kompetencer. I øvrigt, og lad det være jeres mind-set, når I læser mine indlæg om karriere og job: Jeg giver råd og deler erfaringer udfra tanken om, at vores karriere og jobs er en dynamisk proces – det samme gælder, når det kommer til at holde det “praktiske” omkring ens karriere i live – og selvom man er i job/sygemeldt/efterudanner sig/freelancer/er på barsel/holder fri/rejser i længere perioder.

Jeg vil på et senere tidspunkt skrive indlæg, der vil komme ind på, hvordan man kan lande jobsamtaler/kaffer og holde sig ajour med sin branche på Linkedin, social media og dets betydning for din karriere, tips til jobsøgning, både når man er i job/uden job/nyuddannede, og så vil jeg give nogle generelle tips og ikke mindst mit syn på, hvordan man skaber de bedste rammer for sig selv på arbejdsmarkedet, uanset branche og uanset om du er selvstændig eller lønmodtager. Håber I vil synes det er spændende at læse om løbende.. :)

Mit seneste CV er herunder. Nogle af jer, kan kende setuppet, men som I kan se, har jeg skrevet mere på det siden 2015 og tweaket lidt i opsætningen (ny skrifttype, anderledes layout, samme skabelon) og især tilføjet nye punkter, såsom nye personlige oplysninger, nyt præcist “skriv” omkring min profil, nyt opdateret billede og især, og vigtigst, har jeg tilføjet nye kompetencer. Det er vigtigt lige at nævne, at mit CV, er en kombination mellem et klassisk CV og en ansøgning. Min erfaring er, at har du et godt CV, så kan du bruge det som ansøgning og vedhæfte et lille skriv om om den stilling du søger i stedet.. Derfor er mit CV rimelig teksttungt og meget personligt. Well, det virker altså.. ;)

..Side 1 af mit CV:

Kia CV Side 1

1. Jeg arbejder med digital marketing/sociale medier, sådan overordnet set, så derfor er det selvfølgelig vigtigt, man first-thing-first, kan finde mig digitalt. Jeg anser mine sociale medier, som værende mindst ligeså vigtige for min karriere, som mit CV og mig in-person. Jeg tror på, at arbejdsgivere (i alle brancher) ønsker at ansætte et HELT menneske og på den måde, ser jeg på min karriere, sådan lidt holistisk. For mig handler det generelt, om at være autentisk og det gælder i alle aspekter af mit liv. I og med, at jeg aldrig ville lægge noget på sociale medier/internettet, som jeg ikke ville kunne stå på mål for in real life, har jeg vitterligt ikke noget at skjule, hvis en kommende arbejdsgiver tjekker min personlige facebook-profil, min professionelle Linkedin eller min instagram. På alle platformene finder man “dele” af mig som person og de er alle med til at fortælle historien om mig. Det er den historie, der udover mine kompetencer og mine erfaringer, skal give folk lyst til at arbejde med mig og ansætte mig i de stillinger, jeg gerne vil have.

2. Humble-brag, som om du aldrig har lavet andet :) Dvs. blær dig med dine resultater, men med et glimt i øjet – vi bor jo i DK, ik? ;) Som I kan se, vælger jeg at indskyde, at jeg bliver nomineret til årets medarbejder hos min tidligere arbejdsgiver. Det er en mindre intern ting, i den virksomhed, jeg har været ansat i senest og virkelig ikke noget seriøst, som kan bruge til noget.. Haha. Men jeg synes, det siger meget, at jeg i en stor virksomhed, er blevet udpeget og nomineret – det betyder jeg bliver lagt mærke til som person og fordi jeg “blærer” mig med at være en “people-person” flere gange i mit CV, så synes jeg det ligesom underbygger disse pointer. Det giver også lidt kant og ironi til et ellers ret teksttungt, meget fagligt CV.

3. Sæt spot på dine stærkeste resultater og dine stærkeste sider og helst de seneste. Jeg vælger en case, pr. job og sætter et par ord på. Disse cases vælger jeg udfra tanken om, at jeg vil vise min bredde og illustrere at det er den slags, jeg foretrækker at arbejde med og selv mener jeg er bedst til.

4. NAME-DROP, men husk at underbygge din namedropping. Jeg hader selv, når folk name-dropper i professionel sammenhæng uden grund. Men på et CV, er det aldrig uden grund, at fortælle hvilke spændende projekter og kunder du har arbejdet med. Bare husk, at når du namedropper, så sæt gerne et par ord på før og efter name-droppingen ;) Der skal være en mening med det. Som I kan se, er jeg ikke bleg for at namedroppe et udvalg af brands og store projekter, jeg har arbejdet på. Det er vigtigt, fordi det i mit tilfælde, viser i hvilken “skala” jeg er vant til at arbejde i og hvor meget jeg potientielt ville kunne klare i en kommende digital stilling.

..Videre til side 2 i mit CV:

Kia Cv side 2, ny

5. Det vigtigste på dit CV er at at fremhæve dine kompetencer. Både overordnet set, altså i overskrifter og tydeliggør gerne hvilke redskaber, du bruger til dette. Jeg har overvejet om mine kompetencer skulle være på side 1, da det er dem, der viser hvad jeg har taget med mig i mine forskellige job – MEN, da mit CV jo “kun” er på 2 sider (som et CV bør være), så vurderer jeg at det der hos en kommende arbejdsgiver vil være frisk i erindringen, når han lægger mit cv fra sig, netop vil være mine kompetencer og de redskaber, jeg bruger. Det er vigtige ting at min kommende chef har top of mind i sit hovede, så derfor er det faktisk afslutningen på mit CV og det synes jeg er en god løsning og en måde, man kan overveje at gøre det på.

6. Jeg har ikke gjort særlig meget ud af min uddannelsesmæssige baggrund. Mest fordi den ikke er super relevant, for det jeg laver nu – dog skal det være der, da jeg mener at afsluttet, ja, any uddannelse, uanset hvilken, altid er et plus og har givet en nogle ressourcer og noget viden. Mange finder det fx. spændende, at jeg har en uddannelse og baggrund som folkeskolelærer og derfor vælger jeg, at skrive kort, om min tid som netop det – igen, er vi ude i det der med det hele, autentiske, menneske, som jeg nævner længere oppe..

7. Klassisk spørgsmål: “Jamen jeg arbejdede jo også på tanken og i netto i mange år som ung-arbejder, det skal da med.. Skal det ikke?” (Det gjorde jeg faktisk! Haha).. Alt efter hvilken branche og hvilken alder du har, men lad os bare sige du er 25+, så er mit svar umiddelbart nej, det skal ikke med! MEN, hvis du ikke har så megen anden erfaring, så kan du bruge det som “fyld” – eller hvis du reelt søger job som butiksassistent. Så er det selvfølgelig relevant. Husk altid at tweake dit CV efter hvilken branche og hvilket job du søger. Og vigtig detalje, jo ældre, du bliver, jo mindre relevant bliver din erfaring på fritidsjobbet, som ungarbejder altså. Der skal du helst have gjort dig nogle andre, lidt mere relevante erfaringer..

8. Generelt er det min erfaring at et godt CV er noget man skal arbejde for. Du kan sætte det nok så flot op, men der er jo indholdet, der betyder noget. Få arbejdet din røv ud af bukserne, i de perioder du kan, så kan du slappe af i andre perioder. OG så vil jeg tilføje at man ikke må sidde med hænderne i skødet og vente på, det helt rigtige lander foran en. Der findes ikke noget der hedder appelsiner i turbanen, når man har en dynamisk karriere. At få et godt arbejdsliv og en god karriere, handler ligeså meget om, at lave nogle nedtur ting i perioder og måske tage job, der ikke er spot-on, men kan være med til at udvikle dig og lede dig i den retning, du ønsker eller ikke ønsker. Når man kigger på mit CV, ser man måske, at jeg haft haft nogle fede jobs og sjove projekter, de sidste mange år, men jeg vil understrege, at jeg har arbejdet for dem og lavet mange nedtur-opgaver i alle mine stillinger. Jeg synes generelt (og her vil mange sikkert være uenige med mig i disse “Svend Binkmann-sig nej-tider”) at man i sit arbejdsliv bør være pro-aktiv og have ja-hatten på 90% af tiden. Det er i bund og grund mit bedste tip: #youbetterworkforit ;)

SÅ! Det var mit CV og mine seneste erfaringer og tanker. Håber I blev inspireret eller i det mindste bare fik stillet jeres nysgerrighed.. Stil endelig spørgsmål, gerne praktiske, men også personlige omkring min karriere, hvis I har lyst eller undrer jer over noget.. Kommentarfeltet er åbent og jeg lover at sidde klar i aften og ikke være for længe om at svare jer! :) I er også velkomne til at sende mig jeres historier eller CV på mail, så kan jeg måske give feedback eller give et godt råd..

En kærlighedshistorie..

Desktop

Jeg er heldig. Jeg har fundet min “person”. Manden i mit liv. Den perfekte mand for mig. En, der gør mig glad og varm. En, der får mig til at grine, hver dag. En, der lader mig være den, jeg er – uanset om jeg er skrøbelig eller flabet, for lige præcis den kombination er jeg faktisk tit.. :S Han skal være far til mit kommende barn og han er en, som jeg ikke kan forestille mig, jeg har levet uden. Men jeg levede altså uden ham, indtil for cirka halvandet år siden. Det er SÅ vildt at tænke på, når man sidder her højgravid og bestiller bryllupskage hos Strangas..

Nå, men historien om mig og ham, dén vil jeg gerne fortælle jer. Mest, fordi det er en god historie, der ikke er lineær og klassisk. Den er heller ikke stueren, i forhold til, hvad man “burde” have gjort og jeg er ikke sikker på flertallet, havde gjort som os. Men det er en historie, med virkelig mange gode pointer og perspektiver på livet i al almindelighed. Altså at livet og kærligheden ikke altid former sig klassisk, som vi kender det – med flere dates, flere års forhold, giftermål, 2 børn og villa og vovse – in that order. Jeg oplever ofte at folk i min omgangskreds og bekendtskabskreds, finder vores historie interessant og giver dem “håb” og tro på at den klassiske historiefortælling om kærlighed og forhold, ikke altid holder i virkeligheden.

Vores kærlighedshistorie vil også gøre det ret tydeligt at 1) det er ikke et problem, at du ender med at gifte dig og lave babyer med din venindes, unge lillebror (!) 2) Det gør ikke noget, hvis du tager med ham hjem første aften og ser hans frimærke-samling og sån’.. Det kan stadig godt blive til noget godt. Regler er dumme, følg dit hjerte/dit underliv.. 3) Mænd under 30, kan også være ambitiøse omkring familieliv, ægteskab og andre seriøse ting. 4) Mænd på 25 år kan være mere modne end kvinder på 30 år! Her taler jeg virkelig af erfaring udfra mit forhold.. 5) Man kan godt være kærester i under 6 måneder og flytte sammen med stor succes. 6) Tid betyder intet for dynamikken og dybden i et forhold – alle forhold er forskellige. Nogle bruger flere år, på at lære hinanden at kende – andre er mere intensive i deres forhold, i kortere tid. 7) Forholdslængde betyder intet, når man skal tage store beslutninger sammen, hvis man kommunikerer og begge føler at det er rigtigt, det man gør. 8) Man kan godt have et dumt, lukket hjerte eller være optaget og møde én, der åbner hjertet igen meget hurtigt.. 9) Du kan kæmpe imod, alt det du vil og timing og omgivelser og karriere og afstand og generelt LIFE kan gøre, at det dér med the one, ikke lige passer ind i livet, men min erfaring er følgende: så er det sgu nok ikke the one, du har fundet.. 10) Det er rigtigt, hvad de siger: DU VED DET, når du ved det. Du er aldrig i tvivl og så kan alt andet være ligemeget..

With that said..

Lad os starte i 2009/2010. Her starter jeg i mit første fuldtidsjob hos Bloggers Delight. Jeg er den første der ansættes, udover alle partnerne i firmaet, der på skift sidder der og er i gang med at starte den her blogger-business op. Efter et par måneder, bliver den næste fuldtidsperson ansat, hun hedder Barbara og hun er ikke lige den type, jeg normalt viber vildt godt med.. Altså come on, hun er fra Odense, hun snakker lidt sjovt og hun har Rolex ur og Louis Vuitton tørklæde på og bor inde i København K. Her sidder jeg, Kia fra Ishøj, bosat på Amager, i mit første voksen-job og tror jeg er rigtig god og smart i en fart, i min H&M/Zara garderobe og (godt nok ok dyre) sneaks, også kommer hun og er sådan lidt fin på den. Haha. Jeg har dog mange forskellige venner fra forskellige lag og kan sagtens have det godt med de fleste mennesker, især hvis vi skal være kollegaer, så giver hende en fair chance og viser mig fra min mest rummelige side. Hun viser sig at være en virkelig optur person og en af de bedste kollegaer, jeg nogensinde har haft. Vi bliver gode veninder og endnu tættere veninder, da jeg stopper med at arbejde ved Bloggers Delight i 2014. Senere viser det sig, at hun skal blive min svigerinde. Det er nemlig hendes lillebror, jeg scorer 5 år efter, Barbara og jeg mødes første gang.. ;) Hos Bloggers Delight holder man mange arrangementer og jeg husker svagt, at jeg to eller tre gange hilser på Barbaras lillebror til fester etc. Jeg er en forholds-person (det må vi komme ind på i et andet indlæg..) og har altid kæreste på, når jeg møder ham, så jeg tror det er derfor han ikke gør noget større indtryk og jeg ikke ser ham på “den” måde. Kan dog huske at jeg synes at han er pæn. Det er Barbara også. Altså, de er et helt utroligt pænt søskendepar.

Fastforward til september 2015. Jeg er single, sådan rigtigt. Min sindstilstand er dårlig, jeg er ked af det. For første gang, oplever jeg, at flere forskellige dele af mit liv ikke spiller for mig. Jeg er lige blevet 29 år og har brugt 4 måneder på at tabe mig 8 kg, ryge 20 Prince Light om dagen og drikke mega meget stempelkaffe. Jeg er fraflyttet min lejlighed på Frederiksberg og er flyttet hjem til min søster, jeg arbejder mange timer på reklame-bureau, jeg går for meget ud, drikker for meget alkohol, drunk-texter alt for meget og tager nogle mærkelige beslutninger, når mørket falder på.. I det hele taget, har jeg mega ondt i mit hjerte og kan næsten ikke være i mig selv i de måneder, samtidig med jeg er så vred over forskellige situationer, jeg har oplevet i månederne forinden (forvirret? læs med her og her). Sommeren 2015 er i det hele taget en dårlig tid for mig, men det hele begynder lidt at lysne som tiden går og i start september fylder Barbara 30 år. Hun inviterer på Bistro Royal. Rigtig god tøsemiddag med masser af vin og bobler og god mad og stemning. Jeg sidder bl.a. overfor Barbaras søde mor, Gitte (de hurtige kan allerede nu regne ud, at Gitte meget kort tid efter bliver min svigermor..) og får da underholdt bordet inkl. Gitte med mine seneste eskapader og ”mænd er nogle svin, især hvis de er unge”-snakken kommer også op. Helt standard mig i den periode. Gitte er sød og sjov og fortæller også nogle lidt sjove historier om Barbaras lillebror og hans nuværende situation. Måske er det indbildning, men jeg føler at Gitte lidt, er i gang med at sælge sin søn, ikke til mig eller selskabet, som sådan.. Men hun taler varmt om sin søn til selskabet og han er samtaleemne for os alle i nogen tid. Gitte synes vist nok, jeg er ret sjov, hun begynder at følge mig på Instagram samme aften..

image4 kopiBillede fra den aften i 2015..

De unge skal videre i byen. Barbara informerer os om, at hendes bror befinder sig på The Jane, hvis vi gerne vil have selskab til vores selskab. I et øjeblik overvejer vi en anden løsning, uden lillebror og hans venner i ligningen, men noget hiver i mig – jeg er single og jeg skal altså tjekke lillebrors venner ud, så der skal vi hen, insisterer jeg.. Jeg får min vilje. Vi kommer ind på The Jane, hilser på vennerne, umiddelbart ikke lige nogle af dem, der har en vibe, jeg føler for – altså udover lillebror, som jeg bemærker er umådeligt pæn, store brune øjne, mørkt hår, flot skæg, very dapper i sin stil og vigtigst af alt, GOD VIBE. Han er smilende, sjov og klart glad for at se sin storesøster og hendes veninder. Det er sødt, men jeg tænker ikke mere over det – manden er vist optaget. Jeg kan altså en del tricks med mænd, men sådan noget med optagede mænd og veninders brødre og mit generelle hate til mænd under 30 år på dette tidspunkt – det føles generelt som tre helt vildt dårlige kombinationer på alle måder.

Det er en god aften, jeg danser, har det sjovt, drikker mig glad – der går ikke længe, før lillebror står ved min side, vi griner, jeg er måske flabet overfor ham, spørger ham om nogle ret vilde ting, han lader sig ikke slå ud og han er vildt god til at konversere og “gribe” de ret vulgære jokes, jeg smider om mig. Vi danser også. Helt venskabeligt, sådan kikset-for sjov dans, jeg gør virkelig ikke en indsats overhovedet og får slet ikke den der score-vibe fra ham. På det her tidspunkt, kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at denne aften skal ende, som den gør. Et par timer går, drengene vil videre, pigerne vil snart hjem – jeg skal ikke hjem. Natten er ung. Jeg går med drengene videre. Det øs-regner, de vil på Culturebox. Vi kommer ind, jeg kan huske vi igen snakker sammen og står tæt. Han er sjov og fortæller gode historier og passer på mig, der midt på mega trashy Cultureboxs dansegulv, hvor vi bare står stille i vores overtøj og snakker. Vi skal videre igen, det regner stadig. Han taler i telefon med sin søster: ”Jaja, jeg skal nok tage mig af Kia, jaja, jeg skal nok sørge for hun kommer hjem..” siger han til hende. Han holder, hvad han lover, kan man sige.. Videre til næste club, vi mister vennerne på vejen derhen, stiller os i kø – det regner, det er sent, jeg kan ikke mere, jeg vil ikke mere club.. ”Nå, skal vi ikke smutte hjem? Magter ikke denne kø – det er tid” siger jeg til ham, han giver mig ret og vi har jo også mistet hans venner på vejen.. Og her, lige her, siger jeg de magiske ord, de ord, der nok gør hele forskellen – de ord, der gør, at jeg nu er gravid i 32.uge og skal giftes om præcis en måned.. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har en feeling i min mave og den skal fandme afprøves nu, yolo og alt det.. ”Skal vi så hjem til dig eller mig?” – Han svarer, uden at blinke ”Vi tager en taxa hjem til mig”..

image3 kopiHer spiser jeg frokost med Barbara og venner, kun få dage efter den aften.. Ingen ved noget.. 

….

Herefter går der uger, hvor jeg kæmper meget imod mine følelser og det hele er lidt hemmeligt. Jeg er meget åben overfor ham fra starten og fortæller ham alle detaljer, ALLE DETALJER. Måske er det et forsøg på, at skræmme ham væk. Men han bliver. Hver eneste gang, jeg er en idiot og lader som, om jeg er ligeglad med ham, så presser han på. Han regner mig ud meget tidligt. Det er både en blessing og en curse i dag. Jeg kan bare ikke løbe om hjørner med ham, selvom jeg prøver hver dag, haha..

Senere i 2015, midt om vinteren, tager vi i sommerhus, snakker alt igennem og bliver enige om at this is it. Vi er nødt til at snakke om aldersforskellen, men det er intet problem. Vi vil det samme for fremtiden og vi er enige om, hvornår fremtiden er.  Vi er begge forelskede og er klar på, at lægge alt dårligt bag os. Selvom det er svært, så vil vi virkelig gerne give det her en chance. Vi fortæller det til hans søster. Hun bliver glad. Det samme gør alle andre. Vi møder venner og familier på meget kort tid. Alt er naturligt. Alle ved det samme som os. Det her er helt rigtigt.

Processed with VSCO with f2 preset
På min 30 års fødselsdag midt i morgenmaden frier Daniel til mig. Jeg græder i flere timer efter. Er dybt chokeret af glæde. Ringen er for lille i øvrigt.. :)

image4Fra min 30-års fødselsdagsfest, hvor vi fortæller 40 familiemedlemmer og venner at Daniel ugen inden har friet til mig på min fødselsdag <3 Og ringen er blevet lavet større.. :)

I december 2015, efter to måneder, tager vi på vores første ferie til Barcelona sammen. I marts 2016 flytter vi sammen. I august 2016 frier han til mig på min 30-års fødselsdag. Et par dage efter, finder vi ud af jeg er gravid. Om en måned skal vi giftes og får fælles efternavn, Ellegaard Saouma. Om to måneder, kommer vores lille pige til verden. Jeg er det lykkeligste og gladeste menneske og det har jeg været lige siden den dag, Daniel trådte ind i mit liv, selvom det jo faktisk ikke er særlig længe siden.. Kan I se mine pointer? :)

#alterlove

Processed with VSCO with g3 presetFra vores sommer i Sverige, det er vist heromkring jeg bliver gravid..