Fredags-playlisten: #musiktildithjerte


#musiktildithjerte er en af mine yndlingsplaylister nogensinde – og jeg har altså virkelig lavet mange playlister i mit liv. Den blev startet i en periode med hjertesmerte og udviklede sig siden til at blive fyldt løbende med sange, jeg bare FØLTE indeni, selvom jeg var et bedre sted. Tilføjer faktisk stadig sange til den once-in-a-while. Den her playliste er god, fordi den er fyldt op med ømme, dramatiske, længselsfulde kærligheds/I HATE YOU-sange og den er så deep på så mange måder. Det har man altså brug for nogle gange, med og uden hjertesmerte. Dejlig, dyb #musiktildithjerte fra mig til dig. Playlisten passer virkelig godt til mit humør i dag – for selvom alt er kærlighed og kildevand og et giftermål og en baby er på trapperne her på matriklen, så rejser min kæreste væk på skoleophold (han er trainee) på søndag og skal være væk fra mig en hel uge! Det skal han i øvrigt flere gange i den næste tid og jeg glæder mig ikke. Jeg fungerer ikke særlig godt uden ham i min hverdag, så mit humør de dage er altid lidt i bund og nogle dage rammer jeg lige semi-depri-stadiet. Den værste følelse, er følelsen af at gå i seng og stå op uden min elskling ved min side.. I know.. Det er meget lidt strong, independent powerwoman-agtigt.. Haha. Så ja, trykker nok PLAY et par gange på denne playliste i den kommende uge. Håber du vil gøre det samme! :) Dejlig weekend til jer.

Karriere: Mit CV, opdateret.

Nogle af mine mest læste indlæg her på domænet, (udover de meget private og personlige indlæg + indlæg om burgere, selvfølgelig, haha) og indlæg, der stadig skaber meget trafik til sitet her, er de indlæg, der omhandler karriere, cv og tips til jobsøgning etc. Det er indlæg, jeg nyder at lave, og i det hele taget et emne, der ligger mig meget på sinde. Det er et sted, hvor jeg har gjort mig, og stadig gør mig, en hel masse erfaringer, som mange i min omgangskreds faktisk nyder godt af og ofte spørger mig om råd til.. #spørgdrfierce, haha..

Derfor vil jeg meget gerne fortsætte, hvor jeg i sin tid slap, nemlig med et karriere-fokus her på bloggen, bare i en opdateret 2017-version. Som tiden går, bliver jo også selv meget klogere på karriere-livet, jobsøgning og CV. Først vil jeg starte med at sige, at for mig betyder “karriere”, ikke nødvendigvis, man skal sigte efter lederstillinger, at vi alle skal arbejde meget og vores arbejde skal være vores identitet. Slet ikke. For mig betyder karriere, at man har en arbejdssituation, der er god for en og at man, uanset hvilke ambitioner, man har, store eller små, og uanset hvilken branche man er i, samler alle sine erfaringer og skaber de bedste rammer for sig selv på arbejdsmarkedet. Det er meget misforstået, at en karriere betyder, man arbejder meget og at man ikke, både kan passe en karriere og have børn og/eller andre interesser, der fylder ligeså meget. Det kan man sagtens i min verden. Nå, det var egentlig bare for at disclaime – de her indlæg er ikke “KUN” for de højtuddannede (det er jeg i øvrigt heller ikke selv), hardcore, business-mennesker, der arbejder 24-7. Slet ikke. Det her er indlæg, for alle med et arbejdsliv og en interesse i det.. :)

For ligesom at skyde det her i gang, vil jeg dele mit opdaterede CV med et par kommentarer til – det er samme skabelon som i 2015, hvor jeg delte det her. Men jeg har siden dengang og frem til nu, haft to jobs, der nu er afsluttede og derfor har jeg opdateret mit CV med erfaringer og nye kompetencer. I øvrigt, og lad det være jeres mind-set, når I læser mine indlæg om karriere og job: Jeg giver råd og deler erfaringer udfra tanken om, at vores karriere og jobs er en dynamisk proces – det samme gælder, når det kommer til at holde det “praktiske” omkring ens karriere i live – og selvom man er i job/sygemeldt/efterudanner sig/freelancer/er på barsel/holder fri/rejser i længere perioder.

Jeg vil på et senere tidspunkt skrive indlæg, der vil komme ind på, hvordan man kan lande jobsamtaler/kaffer og holde sig ajour med sin branche på Linkedin, social media og dets betydning for din karriere, tips til jobsøgning, både når man er i job/uden job/nyuddannede, og så vil jeg give nogle generelle tips og ikke mindst mit syn på, hvordan man skaber de bedste rammer for sig selv på arbejdsmarkedet, uanset branche og uanset om du er selvstændig eller lønmodtager. Håber I vil synes det er spændende at læse om løbende.. :)

Mit seneste CV er herunder. Nogle af jer, kan kende setuppet, men som I kan se, har jeg skrevet mere på det siden 2015 og tweaket lidt i opsætningen (ny skrifttype, anderledes layout, samme skabelon) og især tilføjet nye punkter, såsom nye personlige oplysninger, nyt præcist “skriv” omkring min profil, nyt opdateret billede og især, og vigtigst, har jeg tilføjet nye kompetencer. Det er vigtigt lige at nævne, at mit CV, er en kombination mellem et klassisk CV og en ansøgning. Min erfaring er, at har du et godt CV, så kan du bruge det som ansøgning og vedhæfte et lille skriv om om den stilling du søger i stedet.. Derfor er mit CV rimelig teksttungt og meget personligt. Well, det virker altså.. ;)

..Side 1 af mit CV:

Kia CV Side 1

1. Jeg arbejder med digital marketing/sociale medier, sådan overordnet set, så derfor er det selvfølgelig vigtigt, man first-thing-first, kan finde mig digitalt. Jeg anser mine sociale medier, som værende mindst ligeså vigtige for min karriere, som mit CV og mig in-person. Jeg tror på, at arbejdsgivere (i alle brancher) ønsker at ansætte et HELT menneske og på den måde, ser jeg på min karriere, sådan lidt holistisk. For mig handler det generelt, om at være autentisk og det gælder i alle aspekter af mit liv. I og med, at jeg aldrig ville lægge noget på sociale medier/internettet, som jeg ikke ville kunne stå på mål for in real life, har jeg vitterligt ikke noget at skjule, hvis en kommende arbejdsgiver tjekker min personlige facebook-profil, min professionelle Linkedin eller min instagram. På alle platformene finder man “dele” af mig som person og de er alle med til at fortælle historien om mig. Det er den historie, der udover mine kompetencer og mine erfaringer, skal give folk lyst til at arbejde med mig og ansætte mig i de stillinger, jeg gerne vil have.

2. Humble-brag, som om du aldrig har lavet andet :) Dvs. blær dig med dine resultater, men med et glimt i øjet – vi bor jo i DK, ik? ;) Som I kan se, vælger jeg at indskyde, at jeg bliver nomineret til årets medarbejder hos min tidligere arbejdsgiver. Det er en mindre intern ting, i den virksomhed, jeg har været ansat i senest og virkelig ikke noget seriøst, som kan bruge til noget.. Haha. Men jeg synes, det siger meget, at jeg i en stor virksomhed, er blevet udpeget og nomineret – det betyder jeg bliver lagt mærke til som person og fordi jeg “blærer” mig med at være en “people-person” flere gange i mit CV, så synes jeg det ligesom underbygger disse pointer. Det giver også lidt kant og ironi til et ellers ret teksttungt, meget fagligt CV.

3. Sæt spot på dine stærkeste resultater og dine stærkeste sider og helst de seneste. Jeg vælger en case, pr. job og sætter et par ord på. Disse cases vælger jeg udfra tanken om, at jeg vil vise min bredde og illustrere at det er den slags, jeg foretrækker at arbejde med og selv mener jeg er bedst til.

4. NAME-DROP, men husk at underbygge din namedropping. Jeg hader selv, når folk name-dropper i professionel sammenhæng uden grund. Men på et CV, er det aldrig uden grund, at fortælle hvilke spændende projekter og kunder du har arbejdet med. Bare husk, at når du namedropper, så sæt gerne et par ord på før og efter name-droppingen ;) Der skal være en mening med det. Som I kan se, er jeg ikke bleg for at namedroppe et udvalg af brands og store projekter, jeg har arbejdet på. Det er vigtigt, fordi det i mit tilfælde, viser i hvilken “skala” jeg er vant til at arbejde i og hvor meget jeg potientielt ville kunne klare i en kommende digital stilling.

..Videre til side 2 i mit CV:

Kia Cv side 2, ny

5. Det vigtigste på dit CV er at at fremhæve dine kompetencer. Både overordnet set, altså i overskrifter og tydeliggør gerne hvilke redskaber, du bruger til dette. Jeg har overvejet om mine kompetencer skulle være på side 1, da det er dem, der viser hvad jeg har taget med mig i mine forskellige job – MEN, da mit CV jo “kun” er på 2 sider (som et CV bør være), så vurderer jeg at det der hos en kommende arbejdsgiver vil være frisk i erindringen, når han lægger mit cv fra sig, netop vil være mine kompetencer og de redskaber, jeg bruger. Det er vigtige ting at min kommende chef har top of mind i sit hovede, så derfor er det faktisk afslutningen på mit CV og det synes jeg er en god løsning og en måde, man kan overveje at gøre det på.

6. Jeg har ikke gjort særlig meget ud af min uddannelsesmæssige baggrund. Mest fordi den ikke er super relevant, for det jeg laver nu – dog skal det være der, da jeg mener at afsluttet, ja, any uddannelse, uanset hvilken, altid er et plus og har givet en nogle ressourcer og noget viden. Mange finder det fx. spændende, at jeg har en uddannelse og baggrund som folkeskolelærer og derfor vælger jeg, at skrive kort, om min tid som netop det – igen, er vi ude i det der med det hele, autentiske, menneske, som jeg nævner længere oppe..

7. Klassisk spørgsmål: “Jamen jeg arbejdede jo også på tanken og i netto i mange år som ung-arbejder, det skal da med.. Skal det ikke?” (Det gjorde jeg faktisk! Haha).. Alt efter hvilken branche og hvilken alder du har, men lad os bare sige du er 25+, så er mit svar umiddelbart nej, det skal ikke med! MEN, hvis du ikke har så megen anden erfaring, så kan du bruge det som “fyld” – eller hvis du reelt søger job som butiksassistent. Så er det selvfølgelig relevant. Husk altid at tweake dit CV efter hvilken branche og hvilket job du søger. Og vigtig detalje, jo ældre, du bliver, jo mindre relevant bliver din erfaring på fritidsjobbet, som ungarbejder altså. Der skal du helst have gjort dig nogle andre, lidt mere relevante erfaringer..

8. Generelt er det min erfaring at et godt CV er noget man skal arbejde for. Du kan sætte det nok så flot op, men der er jo indholdet, der betyder noget. Få arbejdet din røv ud af bukserne, i de perioder du kan, så kan du slappe af i andre perioder. OG så vil jeg tilføje at man ikke må sidde med hænderne i skødet og vente på, det helt rigtige lander foran en. Der findes ikke noget der hedder appelsiner i turbanen, når man har en dynamisk karriere. At få et godt arbejdsliv og en god karriere, handler ligeså meget om, at lave nogle nedtur ting i perioder og måske tage job, der ikke er spot-on, men kan være med til at udvikle dig og lede dig i den retning, du ønsker eller ikke ønsker. Når man kigger på mit CV, ser man måske, at jeg haft haft nogle fede jobs og sjove projekter, de sidste mange år, men jeg vil understrege, at jeg har arbejdet for dem og lavet mange nedtur-opgaver i alle mine stillinger. Jeg synes generelt (og her vil mange sikkert være uenige med mig i disse “Svend Binkmann-sig nej-tider”) at man i sit arbejdsliv bør være pro-aktiv og have ja-hatten på 90% af tiden. Det er i bund og grund mit bedste tip: #youbetterworkforit ;)

SÅ! Det var mit CV og mine seneste erfaringer og tanker. Håber I blev inspireret eller i det mindste bare fik stillet jeres nysgerrighed.. Stil endelig spørgsmål, gerne praktiske, men også personlige omkring min karriere, hvis I har lyst eller undrer jer over noget.. Kommentarfeltet er åbent og jeg lover at sidde klar i aften og ikke være for længe om at svare jer! :) I er også velkomne til at sende mig jeres historier eller CV på mail, så kan jeg måske give feedback eller give et godt råd..

En kærlighedshistorie..

Desktop

Jeg er heldig. Jeg har fundet min “person”. Manden i mit liv. Den perfekte mand for mig. En, der gør mig glad og varm. En, der får mig til at grine, hver dag. En, der lader mig være den, jeg er – uanset om jeg er skrøbelig eller flabet, for lige præcis den kombination er jeg faktisk tit.. :S Han skal være far til mit kommende barn og han er en, som jeg ikke kan forestille mig, jeg har levet uden. Men jeg levede altså uden ham, indtil for cirka halvandet år siden. Det er SÅ vildt at tænke på, når man sidder her højgravid og bestiller bryllupskage hos Strangas..

Nå, men historien om mig og ham, dén vil jeg gerne fortælle jer. Mest, fordi det er en god historie, der ikke er lineær og klassisk. Den er heller ikke stueren, i forhold til, hvad man “burde” have gjort og jeg er ikke sikker på flertallet, havde gjort som os. Men det er en historie, med virkelig mange gode pointer og perspektiver på livet i al almindelighed. Altså at livet og kærligheden ikke altid former sig klassisk, som vi kender det – med flere dates, flere års forhold, giftermål, 2 børn og villa og vovse – in that order. Jeg oplever ofte at folk i min omgangskreds og bekendtskabskreds, finder vores historie interessant og giver dem “håb” og tro på at den klassiske historiefortælling om kærlighed og forhold, ikke altid holder i virkeligheden.

Vores kærlighedshistorie vil også gøre det ret tydeligt at 1) det er ikke et problem, at du ender med at gifte dig og lave babyer med din venindes, unge lillebror (!) 2) Det gør ikke noget, hvis du tager med ham hjem første aften og ser hans frimærke-samling og sån’.. Det kan stadig godt blive til noget godt. Regler er dumme, følg dit hjerte/dit underliv.. 3) Mænd under 30, kan også være ambitiøse omkring familieliv, ægteskab og andre seriøse ting. 4) Mænd på 25 år kan være mere modne end kvinder på 30 år! Her taler jeg virkelig af erfaring udfra mit forhold.. 5) Man kan godt være kærester i under 6 måneder og flytte sammen med stor succes. 6) Tid betyder intet for dynamikken og dybden i et forhold – alle forhold er forskellige. Nogle bruger flere år, på at lære hinanden at kende – andre er mere intensive i deres forhold, i kortere tid. 7) Forholdslængde betyder intet, når man skal tage store beslutninger sammen, hvis man kommunikerer og begge føler at det er rigtigt, det man gør. 8) Man kan godt have et dumt, lukket hjerte eller være optaget og møde én, der åbner hjertet igen meget hurtigt.. 9) Du kan kæmpe imod, alt det du vil og timing og omgivelser og karriere og afstand og generelt LIFE kan gøre, at det dér med the one, ikke lige passer ind i livet, men min erfaring er følgende: så er det sgu nok ikke the one, du har fundet.. 10) Det er rigtigt, hvad de siger: DU VED DET, når du ved det. Du er aldrig i tvivl og så kan alt andet være ligemeget..

With that said..

Lad os starte i 2009/2010. Her starter jeg i mit første fuldtidsjob hos Bloggers Delight. Jeg er den første der ansættes, udover alle partnerne i firmaet, der på skift sidder der og er i gang med at starte den her blogger-business op. Efter et par måneder, bliver den næste fuldtidsperson ansat, hun hedder Barbara og hun er ikke lige den type, jeg normalt viber vildt godt med.. Altså come on, hun er fra Odense, hun snakker lidt sjovt og hun har Rolex ur og Louis Vuitton tørklæde på og bor inde i København K. Her sidder jeg, Kia fra Ishøj, bosat på Amager, i mit første voksen-job og tror jeg er rigtig god og smart i en fart, i min H&M/Zara garderobe og (godt nok ok dyre) sneaks, også kommer hun og er sådan lidt fin på den. Haha. Jeg har dog mange forskellige venner fra forskellige lag og kan sagtens have det godt med de fleste mennesker, især hvis vi skal være kollegaer, så giver hende en fair chance og viser mig fra min mest rummelige side. Hun viser sig at være en virkelig optur person og en af de bedste kollegaer, jeg nogensinde har haft. Vi bliver gode veninder og endnu tættere veninder, da jeg stopper med at arbejde ved Bloggers Delight i 2014. Senere viser det sig, at hun skal blive min svigerinde. Det er nemlig hendes lillebror, jeg scorer 5 år efter, Barbara og jeg mødes første gang.. ;) Hos Bloggers Delight holder man mange arrangementer og jeg husker svagt, at jeg to eller tre gange hilser på Barbaras lillebror til fester etc. Jeg er en forholds-person (det må vi komme ind på i et andet indlæg..) og har altid kæreste på, når jeg møder ham, så jeg tror det er derfor han ikke gør noget større indtryk og jeg ikke ser ham på “den” måde. Kan dog huske at jeg synes at han er pæn. Det er Barbara også. Altså, de er et helt utroligt pænt søskendepar.

Fastforward til september 2015. Jeg er single, sådan rigtigt. Min sindstilstand er dårlig, jeg er ked af det. For første gang, oplever jeg, at flere forskellige dele af mit liv ikke spiller for mig. Jeg er lige blevet 29 år og har brugt 4 måneder på at tabe mig 8 kg, ryge 20 Prince Light om dagen og drikke mega meget stempelkaffe. Jeg er fraflyttet min lejlighed på Frederiksberg og er flyttet hjem til min søster, jeg arbejder mange timer på reklame-bureau, jeg går for meget ud, drikker for meget alkohol, drunk-texter alt for meget og tager nogle mærkelige beslutninger, når mørket falder på.. I det hele taget, har jeg mega ondt i mit hjerte og kan næsten ikke være i mig selv i de måneder, samtidig med jeg er så vred over forskellige situationer, jeg har oplevet i månederne forinden (forvirret? læs med her og her). Sommeren 2015 er i det hele taget en dårlig tid for mig, men det hele begynder lidt at lysne som tiden går og i start september fylder Barbara 30 år. Hun inviterer på Bistro Royal. Rigtig god tøsemiddag med masser af vin og bobler og god mad og stemning. Jeg sidder bl.a. overfor Barbaras søde mor, Gitte (de hurtige kan allerede nu regne ud, at Gitte meget kort tid efter bliver min svigermor..) og får da underholdt bordet inkl. Gitte med mine seneste eskapader og ”mænd er nogle svin, især hvis de er unge”-snakken kommer også op. Helt standard mig i den periode. Gitte er sød og sjov og fortæller også nogle lidt sjove historier om Barbaras lillebror og hans nuværende situation. Måske er det indbildning, men jeg føler at Gitte lidt, er i gang med at sælge sin søn, ikke til mig eller selskabet, som sådan.. Men hun taler varmt om sin søn til selskabet og han er samtaleemne for os alle i nogen tid. Gitte synes vist nok, jeg er ret sjov, hun begynder at følge mig på Instagram samme aften..

image4 kopiBillede fra den aften i 2015..

De unge skal videre i byen. Barbara informerer os om, at hendes bror befinder sig på The Jane, hvis vi gerne vil have selskab til vores selskab. I et øjeblik overvejer vi en anden løsning, uden lillebror og hans venner i ligningen, men noget hiver i mig – jeg er single og jeg skal altså tjekke lillebrors venner ud, så der skal vi hen, insisterer jeg.. Jeg får min vilje. Vi kommer ind på The Jane, hilser på vennerne, umiddelbart ikke lige nogle af dem, der har en vibe, jeg føler for – altså udover lillebror, som jeg bemærker er umådeligt pæn, store brune øjne, mørkt hår, flot skæg, very dapper i sin stil og vigtigst af alt, GOD VIBE. Han er smilende, sjov og klart glad for at se sin storesøster og hendes veninder. Det er sødt, men jeg tænker ikke mere over det – manden er vist optaget. Jeg kan altså en del tricks med mænd, men sådan noget med optagede mænd og veninders brødre og mit generelle hate til mænd under 30 år på dette tidspunkt – det føles generelt som tre helt vildt dårlige kombinationer på alle måder.

Det er en god aften, jeg danser, har det sjovt, drikker mig glad – der går ikke længe, før lillebror står ved min side, vi griner, jeg er måske flabet overfor ham, spørger ham om nogle ret vilde ting, han lader sig ikke slå ud og han er vildt god til at konversere og “gribe” de ret vulgære jokes, jeg smider om mig. Vi danser også. Helt venskabeligt, sådan kikset-for sjov dans, jeg gør virkelig ikke en indsats overhovedet og får slet ikke den der score-vibe fra ham. På det her tidspunkt, kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at denne aften skal ende, som den gør. Et par timer går, drengene vil videre, pigerne vil snart hjem – jeg skal ikke hjem. Natten er ung. Jeg går med drengene videre. Det øs-regner, de vil på Culturebox. Vi kommer ind, jeg kan huske vi igen snakker sammen og står tæt. Han er sjov og fortæller gode historier og passer på mig, der midt på mega trashy Cultureboxs dansegulv, hvor vi bare står stille i vores overtøj og snakker. Vi skal videre igen, det regner stadig. Han taler i telefon med sin søster: ”Jaja, jeg skal nok tage mig af Kia, jaja, jeg skal nok sørge for hun kommer hjem..” siger han til hende. Han holder, hvad han lover, kan man sige.. Videre til næste club, vi mister vennerne på vejen derhen, stiller os i kø – det regner, det er sent, jeg kan ikke mere, jeg vil ikke mere club.. ”Nå, skal vi ikke smutte hjem? Magter ikke denne kø – det er tid” siger jeg til ham, han giver mig ret og vi har jo også mistet hans venner på vejen.. Og her, lige her, siger jeg de magiske ord, de ord, der nok gør hele forskellen – de ord, der gør, at jeg nu er gravid i 32.uge og skal giftes om præcis en måned.. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har en feeling i min mave og den skal fandme afprøves nu, yolo og alt det.. ”Skal vi så hjem til dig eller mig?” – Han svarer, uden at blinke ”Vi tager en taxa hjem til mig”..

image3 kopiHer spiser jeg frokost med Barbara og venner, kun få dage efter den aften.. Ingen ved noget.. 

….

Herefter går der uger, hvor jeg kæmper meget imod mine følelser og det hele er lidt hemmeligt. Jeg er meget åben overfor ham fra starten og fortæller ham alle detaljer, ALLE DETALJER. Måske er det et forsøg på, at skræmme ham væk. Men han bliver. Hver eneste gang, jeg er en idiot og lader som, om jeg er ligeglad med ham, så presser han på. Han regner mig ud meget tidligt. Det er både en blessing og en curse i dag. Jeg kan bare ikke løbe om hjørner med ham, selvom jeg prøver hver dag, haha..

Senere i 2015, midt om vinteren, tager vi i sommerhus, snakker alt igennem og bliver enige om at this is it. Vi er nødt til at snakke om aldersforskellen, men det er intet problem. Vi vil det samme for fremtiden og vi er enige om, hvornår fremtiden er.  Vi er begge forelskede og er klar på, at lægge alt dårligt bag os. Selvom det er svært, så vil vi virkelig gerne give det her en chance. Vi fortæller det til hans søster. Hun bliver glad. Det samme gør alle andre. Vi møder venner og familier på meget kort tid. Alt er naturligt. Alle ved det samme som os. Det her er helt rigtigt.

Processed with VSCO with f2 preset
På min 30 års fødselsdag midt i morgenmaden frier Daniel til mig. Jeg græder i flere timer efter. Er dybt chokeret af glæde. Ringen er for lille i øvrigt.. :)

image4Fra min 30-års fødselsdagsfest, hvor vi fortæller 40 familiemedlemmer og venner at Daniel ugen inden har friet til mig på min fødselsdag <3 Og ringen er blevet lavet større.. :)

I december 2015, efter to måneder, tager vi på vores første ferie til Barcelona sammen. I marts 2016 flytter vi sammen. I august 2016 frier han til mig på min 30-års fødselsdag. Et par dage efter, finder vi ud af jeg er gravid. Om en måned skal vi giftes og får fælles efternavn, Ellegaard Saouma. Om to måneder, kommer vores lille pige til verden. Jeg er det lykkeligste og gladeste menneske og det har jeg været lige siden den dag, Daniel trådte ind i mit liv, selvom det jo faktisk ikke er særlig længe siden.. Kan I se mine pointer? :)

#alterlove

Processed with VSCO with g3 presetFra vores sommer i Sverige, det er vist heromkring jeg bliver gravid..

Store ting og sager, jeg tænker meget på lige nu..

Skærmbillede 2017-02-15 kl. 21.21.07

..Og derfor en del emner, du kommer til at læse meget mere om her på bloggen, den næste tid:

Hvor meget dårligt, super-kommercielt, ikke-passioneret indhold, der egentlig kan findes på blogs og sociale medier i 2017 og vi skriver kun midt-februar // Solidaritet i vores samfund og vores generelle retorik omkring folk, der ikke ligner os selv – Hvor mon den blev af? Altså solidariteten? // At man virkelig bør tømme sit køleskab for madvarer, inden man køber nyt #stopmadspildkia // Hvad mon vores baby ender med at hedde?! Ingen ved det! // At Prince nu kan streames på Spotify // Hvornår Beyoncé kommer over sig selv og gør det samme.. I need my lemonade! // Om der findes rigtig og forkert feminisme? // Om sociale medier og mediebilledet generelt har ændret de fleste -ismer, og om det nødvendigvis er en dårlig ting? // Samsovning og strækvikler og jordemoder-nummeringen på Riget // At alle sæsoner af de unge mødre, nu er tilgængelige GRATIS inde på Dplay  // Privilegier – om at have dem og være bevidst om det // Privilegie-blindhed (!) // Er jeg virkelig typen, der bliver gift? // Hvordan mon man ser sej og cool og overskudsagtig ud i en brude-agtig kjole, når der er 4 uger til man skal føde? // Økonomi, pension, investeringer, forbrug, materialisme // HVORNÅR KOMMER SÆSON 4 AF SKAM? Bare giv mig en trailer, manddddd! // Min karriere i 2018 // Er det smart eller dumt at lægge sit CV til offentlig skue (igen)? // Behøver karriere/job nødvendigvis være et selvrealiseringsprojekt? SKAL vi være sådan ego-glade altid i vores jobs? // Er en kondens-tørretumbler ikke vildt upraktisk, i forhold til en almindelig tørretumbler? // Hvorfor laver alle bloggere egentlig lister hele tiden, nu om dage? HAHA!

Hvad bryder du din hjerne med for tiden?

Genoplivning.

Skærmbillede 2017-02-14 kl. 21.21.53

..Ovenstående skrev business-Kia på sin Linkedin-profil forleden dag og jo mere, jeg har tænkt over det, jo mere tænker jeg, at den status ville være en god ice-breaker til ligesom at få skudt bloggen her i gang igen. Det vil jeg nemlig rigtig gerne. Jeg har siden start januar måned været meget sikker på, jeg gerne ville i gang igen her, har ret meget på hjerte, mere tid og mere lyst til den her blog, end jeg har haft i en del år. Jeg har derfor skrevet, omskrevet, redigeret, skrevet nyt, redigeret lidt igen, fået min kæreste til at gennemlæse, snakket med folk om det her, etc. – hvordan skulle jeg sådan rigtigt gribe første indlæg her på bloggen an, efter næsten et års pause? Ved ikke, hvorfor det skulle være så svært for mig. Måske fordi der er sket mega mange ting med mig. Både i mit private liv, professionelt og ja, oppe i min hjerne. Jeg er endda også blevet 30! :) Jeg har nok bare overtænkt det. Fået præsentationsangst. Kommet frem til, at det var nok for jer at følge med på insta og snapchat og jeg da ikke var så interessant at høre på længere.. Men instagram og snapchat, er jo kun måske 10% af det der foregår, ik? Så det er ikke “rigtigt” og de platforme er slet ikke nok for mig, tror jeg.. Og hey, hvordan får man overhovedet fortalt om alt det der er sket, alt det der skal ske og om alle de ting, man har på hjerte NU og den næste tid? Jeg er kommet frem til, at jeg ikke behøver at tage det hele på ÉN gang, i ET indlæg. Vi tager det bare sådan løbende, når det lige giver mening. Nu kender I da i hvertfald de overordnede linjer – Jeg holder fri og barsel fra nu og resten i 2017 for at hellige mig livet med baby og livet uden fast job, mens jeg er på barsel og efterfølgende.. Det er spændende nok egentlig. Også for jer, tænker jeg? Så derfor.. Velkommen igen.

Ps. Hvor sjovt/hyggeligt/ironisk at mit sidste indlæg, inden lang pause fra bloggen er udgivet d. 24.april 2016 og jeg nu her et år efter, skal føde et barn, ligeomkring den dato.. <3 Eller.. Det er måske bare mig.. Haha.

Pps. Lige et meget vigtigt opklarende spørgsmål, som jeg får igen og igen af folk omkring mig, når vi snakker om genoplivningen af bloggen her: Bliver det så en mommy-blog? Svaret er nej.. BARE ROLIG.. :) #nohatetomommybloggers #alterlove