Søndagstanker: At vælge, at dømme.

For nogen tid siden, faldt jeg over den brazilianske kunstner Carol Rossettis fine illustrationer af kvinder og deres livsvalg. Jeg er indenfor de sidste par år blevet meget mere bevidst om, at vores valg i livet er vores egne og ikke andres. På sociale medier og i min tid som blogger, er jeg gang på gang, stødt på folks ubehagelige meninger om andre menneskers livsvalg. Vi dømmer andre og vi bliver selv dømt hårdt for de valg vi tager. Det er som om, der er en fælles forståelse for, hvad man “bør” gøre her i livet og det synes jeg er så trist – det gør det svært for os at acceptere de valg vi tager og kan umuligt være godt for vores selvopfattelse. Måske er det derfor mange piger og kvinder kæmper sådan? Vi kæmper for opnåelige krav, som vi tror vi skal nå og leve op til. Vi vil være den pæneste, klogeste og alle skal kunne lide os altid. Vi er ikke så gode til at kigge indad og sørge for, at vi selv er tilfredse og har ro i de valg vi tager, før vi tænker på, hvad andre mon vil tro og synes om vores valg? Måske tager vi endda nogle valg udfra hvad alle andre gør og hvad man “bør” gøre her i livet?

Hermed et par inspirerende illustrationer, der måske også kan sætte nogle tanker i gang hos jer på sådan en regnfuld søndag eftermiddag:

enhanced-9988-1413305842-8 enhanced-15859-1413305699-13 enhanced-17437-1413305997-12 enhanced-2151-1413305675-1 enhanced-2936-1413306004-12

Diversitet er positivt og vi kan lære meget af andre folks valg i livet. Carol Rossetti siger selv at hendes illustrationer handler om vores frihed til at udtrykke vores identitet og til at tage vores egne livsvalg og leve med dem. Hvis dét ikke er inspirerende, så ved jeg snart ikke hvad der er.. :)

Hvad tænker I?

[billeder lånt fra Carol Rossetti lige her]

30 tanker om "Søndagstanker: At vælge, at dømme."

  1. Johanne

    Jeg elsker disse illustrationer og er selv faldet over dem for længe siden! Selv de mindste ting kan være tillagt tabuer og folk kan forvente at man skal forklare sig selv hvis man tager dem. Det synes jeg tegningerne sætter super fokus på. Tak fordi du deler dem. Forhåbentlig kan vi blive mere rummelige med tiden. Jeg venter lige en dag eller ti med shaweren.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hahaha, venter også med shaveren.. Men mest fordi jeg er sygt doven.. :) Du har helt ret – selv små ting kan være bundet ind i tabuer og lige meget hvad, så er der altid en der vil have en mening om det – de her illustrationer er så positive i tonen – er så glad over dem! :)

      Svar
  2. Astrid

    Hej Kia

    mega fedt emne at tage op. Jeg vil egentlig bare gerne give dig noget mere generel ros ift. den her nye platform. Nu ved jeg ikke, om det er fordi jeg er rørende enig i din SATC-undren, men synes indtil videre indlæggene har et dejligt spontant og nærværende udtryk, og det er fedt at du skriver mere personligt. Eller i hvert fald om andet end mode. Selvom det kan være underholdende nok, sætter det jo ikke ligefrem de store tanker igang, så det er fedt at du har lidt af det hele herinde. Og folk må lige slappe af med kritikken over SATC-indlægget. Jo mere populært noget er, jo federe er det da at være kritisk over for det!
    Hav en god søndag.

    VH Astrid

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Er så glad for du kan lide det, Astrid! :) Det er super fint, der er kommet så meget feedback på SATC indlægget, er virkelig glad for det. Er dog ikke så glad for de få der ret nedladende har sagt at det er noget “latterligt noget” at skrive om.. Hmmm.. Vel ikke så latterligt end så meget andet, tænker jeg ;)

      Svar
  3. Laura

    Det er sådanne tanker jeg selv har brugt mange kræfter på. Da jeg blev færdig med gymnasiet tog de fleste jo et friår – det gjorde jeg også selv – og det var nærmest på ‘mode’ at gøre det vildeste og sejeste med sit år som muligt. Jeg fik en del mindreværdskomplekser, fordi jeg følte mig presset til at tage på jordomrejse eller undervise i Asien ligesom alle andre, fordi jeg troede andre ville finde mine valg kedelige – og derved mig kedelig – hvis jeg bare blev hjemme og tog et arbejde. Da jeg snakkede med nogle gamle gymnasievenner fortalte jeg at jeg gerne ville blive i Århus og læse på universitetet og jeg blev mødt med uforstående spørgsmål om hvorfor jeg ikke tog til København for at ‘prøve noget andet’ og om det ikke var lidt kedeligt bare at blive her – og mit svar var jo bare, at det var det jeg havde lyst til. Men man bliver jo påvirket af det når andre giver udtryk for, at det man gør med sit liv er utilstrækkeligt.
    Jeg føler at min generations unge står overfor et rigtigt stort pres i forhold til hvad man skal opnå med sit liv. Man står med presset at skulle tage en god og brugbar uddannelse så hurtigt som muligt, men samtidig skal man også nå at rejse hele verden rundt, hjælpe de fattige i u-lande og bare være det vildeste overskudsmenneske hele tiden. Og på uddannelserne er det et karakterræs uden lige. Det er rigtig svært at leve op til.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hej Laura,

      Mange tak for din kommentar. Det er hovedet lige på sømmet og netop det, jeg prøver at komme frem til i dette indlæg. Man skal sgu tage sine valg udfra hvad der føles rigtigt inden i og ikke blive revet med at lade sig kue af andres forventninger. Man skal bare gøre sin ting – i sidste ende er, det dig og kun dig, der skal kigge dig selv i øjnene om morgenen :)

      Svar
  4. Anne

    Jeg har i så mange år kæmpet med min yoyo-vægt. En dag i telefonen sagde min mor: “Har du overvejet, at det måske ikke er meningen at du skal være slank, men at det er fint at have lidt ekstra på sidebenene, og at det er din idealvægt?”
    Det tog lidt tid, men nu kan jeg se hvad hun mener (:

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hej Anne,

      Jeg synes din mor er super klog! :) Dejligt for dig at du har hende i dit liv.

      Det kan tage mange mange år og acceptere at man er som man er, og gør som man gør – men når man når dertil, så har man i min optik opnået det ypperste, man kan – selvaccept og det giver ro.

      Svar
  5. Maria

    God aften!

    Virkeligt gode illustrationer og netop eftertænksomhed er godt.
    Vi skal blive bedre til empati, intuition, selvindsigt mv.

    Godt indlæg :-)
    Hilsner fra Maria
    “En verden af kunst”

    Svar
  6. Maja Højgaard

    Jeg tror jo smallere ideal des flere ulykkelige. Det er fint at være ambitiøs med noget der er vigtigt for en selv, men der skal også være plads til at have “almindelige sider” om det så er at bestå sin uddannelse “med røven i vandskorpen”, ikke kunne løbe/bage/strikke, ikke ligner et ideal i badedragt eller være en middelmådig veninde/søster/kæreste/mor. Her tror jeg meget af hemmeligheden bag at andelen af unge (især kvinder) der har haft stress er så højt.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Præcis Maja – jeg giver dig helt ret – tror det her er et emne, jeg vil skrive noget mere om. I min verden er idealer til for at blive brudt :)

      Svar
  7. Anne

    Vildt fedt indlæg Kia! Er så meget begejstret for dit nye sted! det er mere dig, og det er virkeligt fedt at læse dine nærværende indlæg!
    Og tak for at tage det her tema op! Jeg tror det er noget som mange af nutidens unge kvinder arbejder med – netop det med at føle, at man hele tiden bør leve op til noget bestemt!
    Jeg synes selv det er vanvittigt svært, og synes derfor altid at det er befriende at høre fra andre, som går rundt med de samme tanker!
    Lad os få mere åbenhed omkring det her tema!

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hej Anne,

      Det er jeg virkelig glad for at høre du synes! Vil prøve at holde stilen! :)

      Ja, det er klar noget der fortjener opmærksomhed og jeg tror jeg vil tage det mere op fremover. Har en del tanker om det nemlig.

      Svar
  8. Christine

    Rigtig godt indlæg, Kia. Det er dejligt, at der er lidt vægt bag dine ord. Det er netop det, der gør, at du skiller dig ud fra alle de andre bloggere.
    Jeg har aldrig haft tendens til at dømme mig selv, men jeg synes til gengæld, at det kan være svært ikke at blive påvirket af, at andre dømmer mig og mine valg. Så kan jeg godt stille spørgsmålstegn ved, om det er mig, der er forkert på den, så det er skønt, at du tør åbne op for sådan et emne. Thumbs up!

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Mange tak Christine. Er glad for du har det sådan.

      Jeg har altid haft det på præcis samme måde som dig – jeg har aldrig rigtig selv kæmpet med mine valg – men har haft det super svært med at andre har dømt mig om det så var på udseende eller uddannelse eller hvilke beslutninger jeg har taget i forhold til job og uddannelse. Du har helt ret i, at man godt kan blive helt i tvivl om, det er en selv den er gal med. Og det er det jo som regel aldrig.

      Vil klart tage flere emner i denne dur op. Det er virkelig noget der ligger mig på sinde.

      Svar
  9. Christina

    Jeg syntes det er et rigtig vigtigt emne at tage op. Der er så mange forventninger til hvad vi som unge, moderne kvinder skal præstere og overkomme, både i privatlivet og i karrieren. Ofte er jeg selv i tvivl om hvorvidt det reelt er mine egne forventninger eller andres, der spiller ind i de valg jeg træffer. Jeg er snart 29 og lige nu fylder baby-spørgsmålet rigtig meget: Er det vigtigste at få børn hurtigst muligt eller er der andet der er vigtigere? F.eks. at rejse jorden rundt (gik direkte fra gym til uni, så det har jeg (endnu) ikke prøvet), forfølge karrieren, måske endda tage et spændende karrierespring? Eller, og jeg tør næsten ikke sige det, bare nyde livet med ham jeg elsker. Folk omkring mig nærmest skriger ‘børn, børn, børn!’ (eller sådan oplever jeg det hvert fald) og jeg må indrømme jeg føler mig presset. Jeg ville gerne have modet til at sige til hele verden: “Jeg gør som JEG føler er bedst for mig, uanset alle andres forventninger!”.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hej Christina,

      PRÆCIS dine tanker og det der “BØRN” spørgsmål vil jeg meget gerne tage op. Det er noget jeg virkelig også møder i mit liv.

      Stay tuned.. og tak for din kommentar.

      Svar
  10. Sarah

    Hej Kia, jeg er vild med din nye blog :) Seje illustrationer! Det er rart med en blog med lidt mere dybde, og at du tager mere seriøse ting op (ikke at jeg ikke kunne lide din gamle blog, for det kunne jeg, den var bare noget andet! :) ). Jeg var forresten også rørende enig i dit SATC indlæg – TAK! – men da jeg læste det var der allerede så mange kommentarer, at jeg ikke lige fik bidraget med min mening også. Jeg glæder mig til at følge bloggen her i fremtiden.

    Svar
  11. Anna Warrington

    Fantastisk emne at tage op! Jeg er stor fan af billederne og får faktisk lyst til at bestille dem allesammen til min soveværelsesvæg, for søren de er cool!
    Det er utrolig nemt at dømme andre, især hvis man ikke er tilfreds med sit eget liv. Jeg tror vi mennesker, især kvinder, til tider kan have en tendens til at søge sammen i fællesskaber og gøre alt for at passe ind fordi det er trygt. Problemet med dette er, at vi så ofte kommer til at inddele verden i dem der er lige som “os” og så “de andre”. Derved dømmes stort set alle andres mennesker som en forudsætning for at vi kan føle os trygge ved vores valg. Hvor vi jo i virkeligheden bare burde smile, give hinanden en krammer og være tilfredse med hvor vi selv er i livet – så finder de andre jo nok ud af hvad der gør dem glade!

    Godt skrevet Kia!

    Svar
  12. Stina L.

    Kære Kia
    Hvor er jeg glad for din nye blog. For at være ærlig, syntes jeg, at den gamle var kørt lidt træt i det manglede lidt personlighed og overvejede om, jeg måske var blevet for gammel til at følge dig (selvom jeg ikke synes, jeg er gammel med mine 37 år på bagen). Men hvor er jeg glad for, at jeg hang på, for jeg synes bare, at din nye blog er super fed at følge :-)

    Svar
  13. Mia

    Hej Kia.
    Jeg ville bare sige, at det er super dejligt, at du tager et emne op som disse. Hvordan vi dømmer andres livsvalg eller bare valg i det hele taget. Jeg sal flere gange om dagen huske at minde mig selv om, at de valg jeg tager er mine, og så bør jeg ellers være ligeglad hvad andre siger. Jeg blev færdig med min bachelor for 3 1/2 år siden, men var led og ked af den, fordi jeg kunne mærke i maven at det ikke var det rigtige. Så jeg tog et år, hvor jeg arbejde, og så startede jeg en ny bachelor. Nu har jeg ikke ondt i maven hver gang, jeg tænker på mit arbejdsliv de næste mange år, nu er jeg glad – selvom det indebærer at skulle tage lån, for at kunne tage en kandidat også. Men jeg bliver ked af det, hver evig eneste gang, at jeg skal forsvare overfor andre, hvorfor jeg tog det valg, og ikke ‘bare’ startede en kandidat, så jeg kunne komme ud på arbejdsmarkedet, som alle andre “normale” mennesker. Idag 3 år efter skal jeg stadig forsvare det…..og nogle gange overfor folk, som jeg ikke kender særlig godt, og det gør mig stadigvæk ked af det. De kan da være ligeglade, jeg har ikke tvunget dem til at studere i 3 ekstra år, til at leve af su/lån i 3 ekstra år. Heldigvis er jeg efter tre år blevet bedre til at affeje folk, når de skal til at sætte spørgsmålstegn ved de valg jeg har taget, men det er hårdt.
    Anyways, jeg ville bare sige, at det er dejligt at læse og reflektere over emnet, og samtidig huske sig selv på at man ikke skal dømme andres valg :)

    Svar
  14. Pingback: More power to ya Renée Zellweger! - you better be fierce

  15. Pingback: Et par strøtanker om børn og bryllup. - you better be fierce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *