Bloggere der “snyder” og bloggere der ikke gør.

slioponsss

(I WOKE UP LIKE THIS! Gammelt billede fra marts 2014, for lige at understrege min pointe i nedestående indlæg :))

Så I Cathrines indlæg forleden, hvor hun tog jer behind-the-scenes og viste jer at hun havde skiftesko med og afslørede at dagens outfit, måske ikke altid er som de ser ud? Nu er det ikke en overraskelse for mig, da jeg selv er en del af den her verden og har været det i mange år, ligesom jeg selv har fået taget min del af “dagens outfit” i gennem tiderne og med glæde tager billeder af min søde blog-venner, hvis de spørger mig. Jeg elsker virkelig bloggere, der gør noget ud af det og hvor ville verden dog være kedelig, hvis I altid fik det samme billeder af de samme sneaks og den samme vinterjakke i løbet af hele januar og februar…

..MEN, det er vigtigt for mig at sige, at for mig og min blog, så er det ikke sådan jeg har valgt at gøre det. Heller ikke da jeg tog dagens på en regular basis. Sagen er nemlig den, at jeg er rimelig idealistisk omkring min blogging. Da jeg startede min blog for 6 år siden i 2009, var det rent indholdsmæssigt et direkte modsvar til de traditionelle modemagasiner. En del af modsvaret bestod i, at være i øjenhøjde og være ægte altid. I følge mine egne små dogme-regler måtte jeg aldrig nogensinde blive for poleret, jeg måtte aldrig nogensinde stræbe efter at bare være endnu et “online-modemagasin” og jeg måtte aldrig forfine min virkelighed. Derfor viste jeg stolt dagens outfit af det tøj, jeg reelt havde på dén dag. Jeg overdramatiserede aldrig min virkelighed eller forsøgte at gøre mig mere eller mindre spændende end jeg reelt var. Siden mit modsvar i tidernes morgen, er der kommet en masse bloggere til og blogmediet har udviklet sig i en hastig fart. Mange har haft andre ambitioner og agendaer med deres blogging og det er vigtigt for mig at sige, at jeg elsker forskelligheden og er all-in for at alle skal gøre deres ting, men for mig – og til den dag i dag – så forsøger jeg virkelig at fastholde den der “ægthed”, jeg ikke føler jeg får, når jeg læser modemagasiner (og til dels nogle blogs). Det kan være meget begrænsende, at have de her “regler”, men det er den eneste måde jeg føler, jeg er den bedste blogger jeg kan være. Derfor vil jeg aldrig overdramatisere min virkelighed eller tage skiftesko med til dagens. Det er mit valg og det der bedst for mig og min blogging. Og ja, så synes jeg selvfølgelig at Cathrines indlæg omkring skifte-skoene er et læs værd. Måske I bliver overraskede derude.. Det er et godt og ærligt indlæg.

Hvad tænker I om “skifte-skoene”? Vidste I det godt?

61 tanker om "Bloggere der “snyder” og bloggere der ikke gør."

  1. signe

    Jeg vidste det godt. Og eftersom autencitet og ægthed er på agendaen over tendenser frem mod 2020, så tror jeg mig gør klogt i som blogger, at gøre mere som dig. At være mere reel og “ægte”, end skifteskoene som du selv nævner.. hvertfald hvis man tør se lidt ud i fremtiden og sikre sin status som blogger. :-)

    Svar
  2. Gitte

    Om jeg vidste det? Tjaeeeh… det ville i hvert fald have overrasket mig, hvis der blev gået i lige så mange stilletter, som diverse blogs viser, men nu er jeg også den mere komfortable type, hvad angår sko ;) Om man er til skiftesko eller ej, er jo nok en smagssag. Jeg kan godt lide din blog, og jeg kan godt lide Cathrines. På hver sin måde. Det ville være synd at sammenligne.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Altså jeg har også altid synes det var mærkeligt, men det er fordi jeg netop lever efter de der mærkelige regler. Det gør andre bloggere, jo heldigvis ikke ;)

      Svar
    2. Kia Forfatter

      Og hurra for Cathrine, for at lukke folk ind bag scenerne og på den måde være super ægte omkring det hun gør.. :)

      Svar
  3. Camilla

    Nu er jeg normalt stor fan af Cathrines blog, men må indrømme at det indlæg gjorde jeg følte mig en smule “snydt”. Bevares det er da fedt at hun er ærlig omkring det, men det oprindelige indlæg, som hun refererer til, var jo præsenteret som et dagens outfit, som primært handlede om de nye stilletter. Og når det så viser sig at der nok mere har været tale om en styling af skoene, så føler jeg mig lidt ført bag lyset. Der er jeg større fan af dine dogme regler, hvor der ikke er snyd involveret! ;)

    Tak for en fierce blog og god weekend!
    /Camilla

    Svar
    1. Stine H

      WORD!
      Så lad da idet mindste være med at kalde det et dagens outfit, når det ikke er hvad det er.
      At der bliver skiftet sko, taget læbestift på eller whatever, er jo ikke bare en lille detalje. Ihvertfald ikke når man bruger 8000 kr. på det.

      Svar
      1. Rockeren

        Arh Stine, du må da indrømme at en sko er en lille detalje i et outfit. Pris eller ej!
        Vend tilbage til mig når du har rendt rundt en dag i 12 cm og fortæl mig om du ikke gerne ville have haft en skiftesko.

        “Ootd” betyder jo ikke This day’s outfit, og jeg lyver jo aldrig og siger “i dag havde jeg det her på” hvis billederne er fra i onsdags. Der ingen der har noteret regler om hvordan “dagens” skal forståes mig bekendt.

        Jeg håber også der er andre, større og vigtigere ting der i din verden får er stort halleluja, et “WORD” med på vejen end noget så ligegyldigt som skiftesko.

        Svar
        1. Stine H

          Jeg synes personligt ikke at sko er en lille detalje. Om du har højhælet på, sneakers eller træsko, giver hvert sit udtryk. Og hvis du heller ikke synes det, har jeg misforstået dig og din blog meget. Men det kan jo smut’ det skidt.
          Jeg blev spurgt om min mening om skiftesko, det kan jeg ikke forstå du skal nedgøre på den måde. Mit udtryk WORD har ikke noget som helst at gøre med store vigtige ting i mit liv, jeg erklære mig bare enig med Camilla. Come on….. Men det kan du jo så lave et indlæg om nu, hvor forkert min mening er, og hvor meget kritik du har fået….
          Med hensyn til ‘dagens’ finder jeg det bare misvisende, når det slet ikke er det man har haft på i løbet af dagen. Her mener jeg ikke hvilken dag det er fra. Det er jo nærmere en styling til et billede. Men nej der er ingen regler, jeg fortæller blot min mening, som du kan fortælle din.

          Svar
          1. Rockeren

            Ahmen det er dit tilråb med capslock:

            “WORD! Så lad da idet mindste være med at kalde det et dagens outfit, når det ikke er hvad det er”

            – så slap dog af. Det er da så pedantisk som noget kan være. Om jeg kalder det OOTD eller ej. Vi er da også mange der kalder sort og hvid for farver, selv om det ikke er det, altså – hvem skal komme efter os? Sprogpolitiet?

            JA skoene er også en detalje i sammenhængen, men da ikke det “ægtheden” står og falder på, hva’? Hvis du læser med hos mig, så håber jeg da virkelig, du tænker mit ærlige sprog, mine tanker lige fra hjertet og toppen af hovedet som det, der definerer mig og ikke hvilke sko jeg egentlig havde på den og den dag.

            “Og hvis du heller ikke synes det, har jeg misforstået dig og din blog meget”

            – altså lad os lige tage det ned på et niveau, der er rimeligt. Du har misforstået mig og min blog meget, hvis ikke jeg synes sko er en væsentligt del af outfittet?

            Nu skrev Camilla, at hun førte sig ført bag lyset, da hun så, jeg (i øvrigt selv fortalt, fordi jeg synes folk skal se det større billede – lad os lige holde fokus på, at jeg selv gerne vil vise mange facetter) skiftede sko. Dit “WORD” tilkendegiver jo den der falskhed og “ført bag lyset”, som jeg synes er noget så dramatisk og virkelig unødvendigt i en sag om skiftesko. DERFOR, skriver jeg, at jeg håber, der også er andre ting, du er ligeså passioneret omkring. Nedgørende? Ja en smule, men du startede selv med dit “Så lad da idet mindste være med at kalde det et dagens outfit, når det ikke er hvad det er”. Come on, som du selv skriver.

            Igen er jeg lidt i tvivl om du læser med, når du skriver:

            “det kan du jo så lave et indlæg om nu, hvor forkert min mening er, og hvor meget kritik du har fået”.

            Jeg har aldrig ondt af mig selv på bloggen så at hænge dig ud ville ALDRIG finde plads hos mig. Men tal om at være nedgørende ;)

            “Med hensyn til ‘dagens’ finder jeg det bare misvisende, når det slet ikke er det man har haft på i løbet af dagen. Her mener jeg ikke hvilken dag det er fra. Det er jo nærmere en styling til et billede”

            – igen for filan, vi taler om et par SKIFTESKO. Resten havde jeg jo på hele dagen. Ahmen for filan. JA skoene valgte jeg til, hvis du vil kalde det “styling”, fred være med det. Men jeg er overbevist om at du også “styler” dig selv, når du skal være pæn på billeder, til fest, have taget skolefotos osv. Vi er vel bare mennesker, der gør os umage, mennesker der leger og har det sjovt. Jeg har svært ved at forstå problemet, igen, i et par skiftesko. For det er det det handler om i lige nøjagtigt det her indlæg, for det var DET ENESTE, der ikke havde siddet på mig hele dagen.

            Svar
            1. Matilde

              Det er på mange måder en virkelig ligegyldig diskussion når den bliver kørt så meget op som her. Men jeg vil bare lige komme med den tilføjelse at jeg slet ikke forstod Stines kommentar på samme måde som Cathrine tydeligvis gør, og jeg synes absolut at dit svar er nedladende Cathrine. Den videre fortsættelse af diskussionen ser jeg så som mudderkastning fra begge parter, men som udgangspunkt blev der spurgt om folks mening, og Stine gav sin til kende, jeg ser ikke problemet her…

              Svar
              1. Matilde

                Man kunne jo godt have forudset at der ville være reaktioner som disse, og folk der føler sig snydt, selvom de fleste nok havde gennemskuet “snyderiet”. Du kunne jo også bare have rystet på hovedet af hendes mening og klappet dig selv på skulderen over dit meget ærlige “bag facaden” indlæg i stedet. All power to ya’!

                Svar
          2. Caroline

            Jeg synes godt nok, at det er spild af tid at diskutere emnet “skiftesko”. Kan man som læser ikke selv regne ud, at Cathrine ikke går rundt i stilletter om vinteren?? At der samtidig bliver drop’et en pris på skoene, synes jeg bare, virker så bittert. Nogle gange forstår jeg ikke det ansvar, som bloggere skal stilles overfor. Alle har så travlt med at klandre bloggere for skjult reklame, ting som dette, at de ikke er taknemmelige over deres priviligerede liv osv. Hvis man er bange for folk, der går imod janteloven eller har man selv lav selvtillid, så skal man nok bare holde sig væk fra blogmediet.
            Jeg har selv fuldt bloggere i 5 fem år, og jeg tager det blot som inspiration, og så filtrerer jeg selv resten fra.
            Desuden er dette jo samtidig blot en måde at vise, hvordan man kan style et outfit.

            Svar
            1. Kia Forfatter

              Kære alle,

              Jeg er ked af, at det endte sådan her – men gav lidt op halvvejs (mit kommentarfeltet stinker). Jeg synes vi alle bare kan konkludere at vi har forskellige forudsætninger for at blogge og forskellige forudsætninger for at læse blogs. Jeg mener ikke, der er noget at diskutere eller noget rigtigt eller forkert. For mig, handlede det bare om, at tydeliggøre at ikke “alle bloggere gør det her”, som jeg måske lidt følte var tonen i Cathrines indlæg. Nej, det gør alle ikke. Nogle gør. Og nothing wrong with that.

              Fair nok, hvis nogle føler sig ført bag lyset – jeg kender til “branchen” og kan da godt nogle gange tænke mit, når folk står i bare ben i januar for et outfit – men det er nok fordi jeg finder inspiration i noget andet. Kan sagtens forstå de der synes at æstetikken eller inspirationen er det rigtige for dem.

              Det var bare lige mine ord. LETS ALL BE FRIENDS AGAIN <3

              Svar
  4. K

    Jeg forestiller mig ikke, at det som sådan er en velbevaret statshemmelighed, at bloggere skifter sko eller aldrig har overtøj på. Men jeg tænker, at det ikke er anderledes, når vi alle sammen tager regntøj og de gamle støvler på, når vi cykler – for derefter at tage regntøjet af igen og skifte til de klima-forskrækkede ruskindsstøvler og lægge en hurtig make-up på toilettet, når vi når frem på arbejdet, uni eller hvor vi nu cykler hen om morgnen :)

    Vi leder vel alle sammen efter balancen mellem pragmatik og pretty-ness :)

    Svar
    1. Camilla

      Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg synes alligevel ikke man kan sammenligne det med et par skiftesko (el. jakke). Som jeg forstå Cathrines indlæg så er der mere tale om at disse sko kun har været på i forbindelse med at disse billeder er blevet taget og så er skoene blevet skiftet igen. Så ser jeg der mere bare som en styling af skoene. Uanset hvad har jeg nok været naiv i forhold til dagens outfit hos diverse bloggere og der gjorde hendes indlæg mig klogere.

      Svar
  5. Camilla - Cfashion

    Lad mig sige det på den måde – at det ville overraske mig hvis alle bloggere gik i skole, på job og i brugsen sådan hver dag. Men det er jo billedet der er i fokus, og billedet bliver bare bedre sådan her :-)

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Yes, men så er det jo æstetik vi snakker om – ikke ægthed og autencitet, som er det jeg personligt nogle gange godt kan mangle på blogs, når æstetikken og pænheden overtager. Men det er jo bare min smag. Skid hul i den. Plads til alle.

      Svar
      1. Rockeren

        Men Kia, nu er jeg jo dit eksempel her i dit indlæg, og så synes jeg egentlig bare jeg bliver et dårligt eksempel, hvis din pointe også er, at når æstetik rykker ind, så rykker ægthed og autencitet ud. Jeg føler mig på ingen måde mindre ægte ved at have skiftet sko. Og jeg bliver faktisk super ked af, at snakken kommer til at handle om ægte/uægte, for hvis der er noget, jeg alle dage har sat i højsædet, så er det sgu det ægte og det umiddelbare. Om jeg så synes det er skidesjov at lege og eksperimentere med stil og billeder bare en gang i mellem, så synes jeg ikke ægtheden ryger.

        Svar
        1. Kia Forfatter

          Søde Rocker – du er jo ikke mit “eksempel” på noget dårligt overhovedet og du skal slet ikke forklare dig. Jeg synes du er meget ægte og umiddelbar – det er dit indlæg, der tager folk “behind-the-scenes” jeg prøver at skrive en forlængelse af, for ligesom at vise at vi alle er forskellige og gør tingene på forskellige måder. For mig er der en ting der duer – for dig noget andet – det er egentlig bare det jeg vil med mit indlæg. “alle bloggere” gør det ikke som du og omvendt.

          Og jeg synes det var et GODT indlæg, derfor jeg linker til det jo.

          Svar
  6. Rockeren

    Kia, du har alle dage været en favorit hos mig! Jeg elsker selv en god debat.

    Jeg vil ikke svare på vegne af alle bloggeres vegne, men kun sige for mit eget vedkommende, så handler det altså også lidt om praktik. Fuldstændig som K skriver – mange har skiftesko med på arbejde; gummistøvler til cykelturen og pæne sko til kontoret. Der, synes jeg ikke, det er meget anderledes, at jeg har skiftesko med til et enkelt billede, som jo er mit arbejde. Det er jo ikke hele outfittet der skiftes ud, men en meget lille detalje – et par sko. Det er altså rimelig træls at stavre rundt i 12 cm hæle for at finde en god baggrund til et billede.

    Altså, jeg render ikke rundt i sko til hverdag til 8000 kroner, men jeg vil gerne vise læserne dem, som i øvrigt har spurgt til ad flere omgange, om de ikke skulle vises. Lige den sko – det er jo en festsko, som jeg typisk ville have på til en indendørs fest. Men i vinterperioden er det altså bælgragende mørkt efter 16.00, og så kan man altså ikke vise skoene frem. Det synes jeg bare stadig, de fortjener. Jeg synes virkelig ikke, det er, som Camilla skriver, at føre nogen bag lyset at have en mulepose med – vi taler altså bare et par sko ;) Vi taler ikke affærer eller afsløring af statshemmeligheder.

    Nu laver jeg 2-4 outfitindlæg om ugen, så der bliver altså kørt noget tøj igennem. OGSÅ i regn og slud og sne. Det betyder ikke, at jeg gider at stå i mine gummirøjsere billede efter billede. For mig handler det om at gøre mig umage. Jeg tænker i outfits på den måde, at det er en samlet pakke. Lige de der Louboutiner havde jeg en idé om ville være så smukke med min skriggule striktrøje og min pink clutch. Jeg havde set det for øjet inden jeg tog det på.

    Jeg elsker også legen i billederne, hvilket også er med til at jeg stadig gider at tage dem. Jeg elsker at se en kjole for mig på billeder, have den på med en særlig taske eller en trøje, se hvordan det hele spiller. Altså de mere stylede billedskydninger. Der er også de dage, hvor jeg har været på arbejde, og jeg har sneakers på og makeupen sidder lidt mast i fjæset. Det er hos mig et ærligt og dejligt miks. Jeg er aldrig for fin til at vise gummirøjsere, men jeg kan også godt lide at gøre mig umage.

    Hvis jeg skal spæde til debatten med nye tanker, så synes jeg lidt, det er på tide, at vi alle puster til vores kritiske sans. Jeg er helt på linje med dig, Kia, jeg elsker det ærlige, og det er også en hjørnesten i mit univers som i dit. Men som bloggere er vi også vores egne redaktører, og vi vælger til og fra. Det er alt sammen redigering af en virkelighed. Ligesom vi som mennesker også udelukker visse detaljer af historier, når vi skal fortælle den videre til veninderne. Jeg oplever ofte, at folk pålægger os et vist ansvar for, hvad vi skriver, fortæller, hvad vi udstråler osv. Det tager jeg gerne, men jeg synes også, at en del af ansvaret for at forstå sammenhæng osv. ligger hos os som læsere. Man må også som læser have en vis kritisk sans, en vis fornuft der spiller ind, så sådan et skoskifte fx et bliver et “ført bag lyset” men et “nårh ja selvfølgelig”.

    Jeg har tænkt mig at blive ved med i ny og næ tage en festsko eller en læbestift på læberne inden en fotoskydning, for jeg elsker legen i det. Det skal være sjovt! Og i sidste ende handler outfitbilleder for mig om inspiration. Det behøver for mig ikke være 1:1. Jeg vil gerne inspireres og det bliver jeg bare oftere af smukke billeder end de mere fodformede. Selv om der også er plads til dem hos mig :)

    Tak for tankerne Kia! Kram til dig

    Svar
    1. Lasse

      Word!

      Jeg er helt enig i det med den kritiske sans. Selvfølgelig har bloggerne også et ansvar for, hvordan de fremstiller dem selv. Men jeg tror faktisk de færreste tænker over den selviscenesættelse, de selv udøver på daglig basis, når de eksempelvis benytter de sociale medier. Igen er det jo småting. Stod den vase med blomster virkelig helt tilfældigt ved siden af din lavet-dagen-forinden-chia-grød-med-bær-morgenmad samtidigt med at dine Ray-Bans lige lå henslængt ved på kanten af bordet? Selvfølgelig gjorde de ikke det! Og det er helt i orden, at man stiller det lille scenarie op, for det ser jo bare pænere og mere inspirerende ud.

      På samme måde er det selvfølgelig helt i orden, når du har skiftesko med i muleposen :) Hvis man virkelig tror, at det, man læser på blogs og ser på Instagram, er en 1:1 skildring af virkeligheden, så må ens eget liv godt nok virke trist i forhold til. Håber virkelig ikke at nogen tror det, for så er det da synd. Når man læser blogs og færdes på de sociale medier generelt, så må man have de kritiske, eller i hvert fald refleksive, briller på, og spørge sig selv om det mon er en direkte afspejling af virkeligheden, eller om det er de fem mest glamourøse procent af en persons virkelighed, man betragter.

      Svar
    2. Kia Forfatter

      Hey du – kommer til at tænke på om, det for mig ikke så meget handler om 1:1 virkeligheden og kritisk sans, for den ved jeg, at alle læsere har – men mere om at æstetikken og “poleretheden” overtager autenciteten og ægtheden – når den gør det, så kunne man måske lige så godt have købt et modemagasin? Måske er det der min egen grænse er og måske er det, det der er kernen for mig.. Skal lige tænke over det ;)

      Svar
      1. Rockeren

        Ej det har de sgu ikke Kia, når der bliver talt om at føle sig ført bag lyset af en mulepose. Der er da ingen mennesker, der render rundt i februar en del dag i åbne sko på 12 cm. Hvis folk ikke selv tænker, at de nok lige er skiftet, så er der da ikke meget kritisk sans?

        Jeg så et billede forleden på instagram af en morgenmadsskål og ved siden af lå en blondebh. Jeg går ikke ud fra at vedkommende har spist havregryn midt i de yndige blonder. Måske er det bare mig, der tænker at nogen ting er opstillede, andre øjeblikke er 100 % ægte. Selv elsker jeg en god blanding. Hvis man skal være 100 % ægte hele tiden, så bliver det bare for kedeligt for mig.

        På en eller anden måde bliver det også bare så typisk dansk. At man ikke må træde uden for det fodformede og leverpostejen, for så bliver man uægte. Jeg kan sgu godt lide at sådan en som Atlantic-Pacific render rundt i New Yorks gader for at få taget billeder i vild tyl og skøre hatte og kæmpe briller. Hvor er det bare dejligt stort og larmende og for meget. Blogs, outfitbilleder – det er da leg og sjov og skal også tages for det.

        Svar
        1. Kia Forfatter

          Ok ok, der har du måske ret – det er nok ikke alle der forstår at det ikke er en 1:1 virkelighed – derfor er dit indlæg jo så perfekt! :)

          Svar
  7. Rockeren

    Der skal lige skydes et “ikke” ind: “Man må også som læser have en vis kritisk sans, en vis fornuft der spiller ind, så sådan et skoskifte fx ikke bliver et “ført bag lyset” men et “nårh ja selvfølgelig”.

    Svar
  8. Camilla

    Cathrine,
    jeg indrømmer gerne “ført bag lyset” måske ikke var den bedste formulering og det var ikke meningen det skulle lyde så overdrevet ;) Uanset hvad så har jeres pointer gjort mig klogere på livet som blogger og vi lærer jo alle noget nyt hver dag. :)

    God weekend!

    Svar
  9. Turid

    Da jeg læste Cathrines indlæg, havde jeg nu også mest en oplevelse af “nårh ja selvfølgelig” end “ført bag lyset/snydt”… I mine øjne er Cathrine mega fierce (for nu at bruge det ord på den oprindelige fierce-bloggers side) – og derfor kunne jeg egentlig sagtens have forestillet mig hende rende rundt som en sej power-kvinde i de fine papegøje-sko – min eneste tanke var, at det måtte være en anelse koldt. Og på den måde var det et fint indblik i, hvordan det rent faktisk foregår bag kameraet – og på den måde oplevede jeg mit “nårh ja selvfølgelig”. Jeg forstår, at bloggere naturligvis gør forskellige ting her – men det ændrer nu ikke på, at jeg holder af og bliver inspireret af begge dele :)

    Svar
  10. Betina

    Det her er en interessant debat.
    Den gang var ordret blog var en by i Rusland for de fleste, handlede det om at man viste sig selv frem på alle mulige måder, men vigtigst af alt var at det skulle reflektere virkeligheden, netop som modpol til de glossede modeblade. Der var der ingen skam i billeder taget i spejlet hvis man ikke lige havde en hjælper ved hånden, at billederne var lidt grumset fordi ens telefon var det nærmeste eller at lyset sgu ikke stod helt skarpt. Det var det jeg faldt for for 6 år siden. Det uperfekte, det virkelige.
    Langsomt blev det at blogge mere og mere udbredt, og pludselig var der en masse firmaer der kunne se en fidus i det. Og det samme kunne bloggerne. For så begyndte det at dukke op. Det der der med jeg-render-lige-rundt-på-en-mark-i-stilletter, eller den kendte jeg er fanget i øjeblikket imens jeg lader som om der ikke er en fotograf der ligger og roder på jordet for at tage det perfekte billede. Der kom godt med filtre på, der kom flere og flere sponsorgaver på, som en uge senere lå til salg på tictail eller Trendsales, og med et var det glossede modemagasin havnet på nettet. Man skulle bare ikke vente en måned på næste udgivelse.
    Ord som styling, den perfekte baggrund, min fotograf eller vi skød lige et par forskellige outfits forleden blev inkluderet i teksterne og ingen løftede et øjenbryn på trods af at det samtidig mistede sin kontakt med virkeligheden.
    Og det er så der vi er nu. Hvor i min optik, ægtheden er røget ud med badevandet, tingene bliver stillet frem/taget på til fotoet og nerven som var i bloggen oprindeligt er væk. Og det er helt fair, de helt store bloggere som f.eks. Rockeren lever jo nærmest af dette, og det står alle frit for hvad de vil, og hvilke ambitioner de har. Mit spørgsmål er bare: giver det mening? Og er det der man vil hen?
    Hvorfor ikke bare skrive tingene som det er. Jeg er så vild med mine nye sko, men en anledning lader vente på sig, så nu giver jeg den gas i 5 min med dem på, og så ryger jeg i sutskoene igen. Det kan alle forholde sig til. Men at pakke det ind med en fin sløjfe og kalde det et outfit imellem linjerne, er lidt trist.
    Anyway vi er alle forskellige og halleluja for det. Birds gotta eat, fish gotta swim. Bottomline er at alle kan gøre præcis det de føler for, de skal ikke stå til regnskab, men når der bliver inviteret til dans, kan man risikere at blive trådt lidt over tæerne.
    Rockerlady, I love you, du er awesome på din helt egen måde, og Kia det er du satme også.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Jeg ville også ønske at der generelt var mere gennemsigtighed i forhold til netop det du skriver – men jeg har forståelse for at folk gør det på præcis den måde der passer dem. Cathrines indlæg viser i mine øjne at hun netop er ægte og umiddelbar, selvom hun skifter til hendes flotte sko for kameraet.. ;)

      Svar
  11. Anna

    Kia, jeg synes på sin vis, at det er en fin debat at tage op, men på en eller anden måde synes jeg også, at det her indlæg er en smule unødvendigt.

    Din blog og Cathrines blog (for nu at tage et eksempel) kan to vidt forskellige ting – Cathrines har i høj grad fokus på æstetikken, mens din ikke i lige så høj grad har det (kan jeg vist godt sige, uden at træde nogle over tæerne!). Det er ikke ’snyd’ eller mindre rigtigt – det er to forskellige kategorier. Personligt bliver jeg langt mere i inspireret af flotte billeder, hvor der er gjort noget ud af location, farvevalg og måske skiftesko. Jeg tror, det er tydeligt for enhver læser, hvad du vil med din blog ift. Cathrines – så hvorfor skal det på denne måde udpensles? For mig lyder det lidt som om du mener, at du gør det på den “rigtige” og “autentiske” måde, og andre bloggere i den anden kategori “snyder”, selvom du pakker det pænt ind. Nogle læsere kan lide æstetik i højsædet, andre vil gerne læse dine ord om en debat oppe i tiden – lad der dog være plads til det hele, uden at vi behøver diskutere, hvad der er det bedste. Autencentit og ægthed burde fremgå tydeligt af sig selv, ikke fordi bloggeren/instagrammeren/whatever føler behov for at påkalde sig det.

    Det var blot mine tanker om denne debat, jeg håber ikke, at du tager noget ilde op. Jeg er fan af begge kategorier, og det er jo skønt, at man som bloglæser kan vælge at klikke sig ind på lige præcis den virkelighed, man nu har lyst til!

    Hav en rigtig god aften.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hej Anna,

      Har du læst mit indlæg? Og Cathrines? Jeg lægger netop ikke op til at folk skal sammenligne os eller at min måde er den bedste måde. Jeg tydeliggør bare i forlængelse af Cathrines GODE INDLÆG at “alle bloggere” ikke gør det sådan og fortæller jer om mine bevæggrunde for at blogge. Det synes jeg er rimelig essensielt og kan slet ikke se hvorfor du vil kalde det unødvendigt eller læse ud af mit indlæg at jeg påkalder mig det.

      Svar
  12. PIXELS OG POESI

    Det overrasker mig ikke, og jeg synes måske også det er lidt voldsomt at snakke om at føle sig ført bag lyset.

    Jeg har også selv lavet “flade sko i tasken” finten mange gange, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke gider længere. Og fordi det er der jeg er, så føler jeg mig også mere inspireret af outfits, som jeg rent faktisk kan se mig selv i – altså outfits med sneakers og strømpebukser i vintermånederne – fordi det er indenfor den “ramme” jeg ligesom selv opererer. Derfor nyder jeg dog stadig at se på et par pæne Louboutins og store tylskørter, men det er vist mere på et teoretisk plan ;)

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Indrømmet – Tylskørter og louboutins gør også mit liv dejligere, når jeg læser om det på blogs – på den anden side, så tager jeg også mig selv, som bloglæser – i at sidde og tænke “men ingen gør jo det der IRL”. Om det så er mig der er arbejdsskadet af mine egne dogmeregler eller om jeg bare skal slappe af og nyde det (hvilket jeg også gør), det er jo så en helt anden historie.. :)

      Svar
  13. Camilla

    Jeg er ærlig talt lidt træt af at se bloggere i højhælede, åbne sko, mens der ligger sne på jorden, da det er så åbenlyst urealistisk, og derfor på ingen måde inspirerer mig. Jeg er meget mere til din type outfits, der rent faktisk er realistiske, så man kan blive oprigtigt inspireret af dem selv. Det er også den måde, jeg selv gør det på på min egen blog :)

    Svar
    1. Kia Forfatter

      For mig og nu taler jeg om mig selv, så er det komplet mærkeligt og en tendens jeg på blogs, som JEG personlig er lidt træt af – jeg underkender ikke at masser elsker det – men den der tendens med at blogs skal ligne modemagasiner med en lille “klumme” her og der for at gøre den personligt. Det er ikke for mig personligt. Jeg vil se powerkvinder i suits, holdninger, debatter, stillingtagen og jeg-giver-ikke-en-fuck-attitude. Men det er MIN smag. Så jeg kan 100% følge dig.

      Andre har det komplet anderledes, andre kan lide forskellige kombinationer af blogs – også er det jo dejligt at der er blogs, som har lige præcis det at byde på derude :)

      Tak for din kommentar, Camilla :)

      Svar
  14. Frederikke

    Jeg vidste det godt i forvejen, og det er også en af grundene til, at jeg screenshotter flere elevator-/spejlselfies på insta (og liker, self!) end hvad der i mine øjne er et opstillet billede. Fordi de opstillede (og her mener jeg til lejligheden stylede) oftest er pæne, men ikke inspirerer mig som den jeg er, med det liv jeg lever – jeg har netop ikke en towncar til at køre mig fra møde til møde, så derfor er hælhøjden knap så lav.

    Nu så jeg Cathrines billede, og for mig var det langt federe med sneakers’ne og muleposen over skulderen. Sådan er vi jo så forskellige. Hun kan lide at dresse op for at gøre et billede smukt, legen og læbestiften i det, og jeg kan bedre lide at se, hvordan man stadig kan se nice ud med diverse net og trøjer, når man har en travl dag.

    Mht ægthed, så tjekker jeg ud, hvis det kommer for langt væk fra mig selv. Har unfollowet en blogger for et stykke tid siden, fordi hun simpelthen kun lagde feriebilleder op fra diverse lækre steder, men det sagde mig ikke så meget, jeg kunne ikke identificere mig med det. At være to måneder på en strand (om det så er fordi, jeg aldrig har prøvet at holde så lang en ferie, er en anden snak) – det sagde mig ikke noget. Så derfor smuttede jeg. Ligesom med de fleste bloggere med skiftesko. Jeg kan ikke identificere mig med det, igen – jeg vil hellere se, hvad folk har på, hvad de får til at fungere med det arbejde, de har, og det vejr, der er.

    Svar
    1. Natalie

      Undskyld, at jeg blander mig, men blander du ikke to forskellige begreber sammen?
      Du skriver “Mht ægthed, så tjekker jeg ud, hvis det kommer for langt væk fra mig selv. Har unfollowet en blogger for et stykke tid siden, fordi hun simpelthen kun lagde feriebilleder op fra diverse lækre steder, men det sagde mig ikke så meget, jeg kunne ikke identificere mig med det.”
      Det har jo slet ikke noget med ægthed at gøre, da det jo netop er den pågældende bloggers hverdag (er i tvivl om det er mig eller en anden blogger du mener), men mere at det er sværere at identificere sig med ferie-billeder når det er bidende koldt i DK (hvilket jeg sagtens kan forstå, om end jeg selv elsker at følge Australske bloggere i deres solskinsvejr) :)

      Svar
      1. Kia Forfatter

        Hej Natalie,

        Måske var det bare ikke den slags som Frederikke følte for – det er vel fair nok? Tror måske ikke man skal tage det så tungt.. :)

        OG HEY! Jeg elskede det! Altså dig i de varme lande ;)

        Svar
        1. Natalie

          Som jeg også skrev, så forstår jeg godt at det kan være svært at identificere sig med, uden tvivl, men at bringe det i forbindelse med “mht ægthed” den forstår jeg sgu ikke! :)

          Så det er nok mere ordvalget jeg ikke forstår, for Frederikkes tanker omkring at følge blogs man kan identificere sig med og få mere “Real life” inspiration fra, den tanke kan jeg sagtens følge!

          Godnat, og kun kærlighed herfra!

          Svar
      2. Frederikke

        Jo, du har helt ret. Det giver ingen mening!

        Jeg tror, det jeg skrev, var ment som et svar på Kias spørgsmål, om ægthed og autencitet havde en betydning for mig som bloglæser. Og så ville jeg skrive, at jeg følger med, hvis jeg kan relatere til indholdet (selvom det måske ikke helt er et svar). Og så ville jeg komme med et eksempel på det. Og jojo, ferie og getaways inspirerer også mig, men gik bare lidt kold i alle strandbillederne. Jeg tror ikke, jeg kender din blog, Natalie – hende, jeg fulgte (det var på insta, jeg unfollowede) er Jessie (?) bag wethepeoplestyle. Men måske hun er kommet hjem fra ferie igen, det vil jeg da lige tjekke ud :)

        Svar
    2. Kia Forfatter

      Hej Frederikke,

      Jeg kan godt følge dig. Måske du kan finde tilbage, når bloggen igen poster noget der rammer dig. Det er jo det som er så smukt ved blogs, man bestemmer helt selv hvem man følger og hvorfor og der er noget for enhver smag :)

      Svar
  15. Fie

    DER VAR DU KIA! Jeg ledt og ledt efter din nye blog. (jeg følger dig ikke eller andre bloggere på fb eller IG, så nok lidt min egen skyld ;) )
    Heldig at Acie linket til den. :) Du er nu gemt i mine favoritter på den bærbare.

    Svar
  16. Sara Bøge

    Kære Kia
    Sikke en debat du har fået sat i gang. Jeg er stødt på dig og din blog en del gange efterhånden, og har nu stalket dig godt og grundigt på alle tænkelige medier for at være sikker i min sag, inden jeg siger noget (og får en ordentlig røvfuld af én der er uenig..). Resultatet af det hele: du er virkelig fierce!
    Jeg så ved et tilfælde Cathrines indlæg, og skønt jeg er vild med skoene, følte jeg mig nok lidt ført bag lyset, så jeg glæder mig over, at du hylder ægtheden og det upolerede.
    Jeg læste også lige dit indlæg fra februar om ydmyghed, og tænker at det er lidt i samme boldgade. Ja, i er bloggere og kendte ansigter/navne, men hvad er der så galt ved at blive i øjenhøjde med os almindelige mennesker? – det er jo trods alt os, i henvender jer til :)
    Jeg bliver lidt “ked” af det, når jeg læser Cathrines kommentarer. Jeg oplever dem som temmelig grove og selvretfærdige både i forhold til dig, Kia, og i forhold til dine følgere. Bare fordi Cathrines indlæg kun får positive kommentarer på hendes egen blog (blot et par stykker stiller sig undrende og kritiske over for skifteskoene i hendes kommentarspor, hvilket får mig til at tænke på, om “afsløringen” også blot er en del af hendes blogger-image…..), behøver hun vel ikke at udtrykke sig så groft på din? Eller hvad?
    Anyways, jeres blogs er meget forskellige, og det burde der saftsusemig være plads til, – blogland er jo SÅ stort!!! Jeg håber, du fortsat stiller dig kritisk, om ikke andet så undrende, til sådanne ting, og så vil jeg helt sikkert følge med fremadrettet og glæde mig over autenciteten – den pynter på blogland :) (Y)

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hej Sara,

      Mange tak for dine fine ord om bloggen! :)

      I forhold til Cathrine, så kan jeg godt forstå at hun måske har følt sig lidt i skudlinjen, ikke af mig, men af et par kommentarer – det kan godt være lidt svært at stå midt i og nogle gange skal man bare holde sig væk og sove på det inden man læser “kritiske” kommentarer. Jeg har snakket med Cathrine omkring dette og vi er begge enige om, at debatten er fin, men at det kan være svært at stå midt i det. Der støtter jeg 100% op om hende.

      Du har ret i, at der ofte er meget rosenrøde kommentarer i ens eget kommentarfeltet (også her hos mig), og så hvis andre tager samme fx. emne op, så vil der ofte være kritiske kommentarer omkring det oprindelige indlæg. Det er virkelig sådan det fungerer. Måske er folk faktisk ok høflige nok til ikke at skide i folks entré (personens blogs) og måske føler folk at det er ok at gøre det et andet sted. Jeg ved ikke. Jeg synes i hvertfald at det var fint at folk følte de kunne komme ud med det, både fra Catrines og læsernes side måske.

      Siger tak for dine tanker og din kommentar! :)

      Svar
  17. Lærke

    Læs denne kommentar med et glimt i øjet! <3

    Hey! Jeg synes bloggere og andre offentlige personligheder har et ansvar, der består i at være gode forbilleder overfor deres publikum. Så kan det jo diskuteres, hvordan man er det. En fin måde at være det, er for mig bl.a. ved, at kunne stave til "atutenticitet", hvis ordet forekommer flere gange i en kommentar, der skal fremstå som velformuleret og gennemtænkt;-)

    hehe.. bare et lille surt indspark fra mig. Kan godt lide jeres blogs, Kia og Cathrine. Og jeg kan godt lide at I opfordrer til debat. Og at I selv deltager aktivt i kommentarfeltet, også selvom det tog en lidt gal drejning her til sidst.

    Kh Lærke

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hahaha, Lærke. Fair nok – det er et ord der altid driller mig personligt. Men kan ikke lade være med at tænke – og det er mest fordi jeg HADER ordnazier (hver sin smag jo): Du forstod vel pointen, selvom der manglede et TI et sted i “autenticitet” en gang i mellem? ;)

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *