Kategoriarkiv: Debat og hjertesager

Om jeg er heldig? Nej, jeg er dygtig!

anigif_enhanced-19005-1401221808-2

For nogen tid siden sad jeg til en rowdy old-school før-fest i Nyhavn inden en større bytur med venner. Her faldt jeg i snak med en meget smuk og sjov kvinde, som jeg kender perifert fra tidligere. Vi kom ind på hvad vi lavede til dagligt og hun fortalte mig at hun indenfor de sidste par år er blevet headhuntet til flere mega seje stillinger i modebranchen. Hun har altid slået mig som en rigtig powerwoman med god attitude og da hun fortalte mig om hendes seneste mega seje job, kunne jeg ikke lade være med at udbryde: “SHIT, du er fandme sej du er! Godt gået og godt arbejde!”. Hun blev virkelig glad for min reaktion og fortalte mig hvordan hun i ofte var en smule irriteret over altid at høre at hun var “heldig”, når hun fortalte om sine bedrifter på jobfronten. “Jeg er sgu ikke heldig – jeg har arbejdet hårdt i flere år, for at opnå de ting, jeg har opnået – det har ikke noget med held at gøre!”. Hun satte ord på alle de tanker som jeg selv i mange år har haft. Jeg hører tit, jeg er “heldig”, fordi jeg har lavet de ting jeg har gjort og fordi jeg oplever de ting jeg gør. Men hey, ærligt – jeg føler mig ikke heldig. Overhovedet. Jeg føler jeg fortjener de ting jeg har opnået. Jobmæssigt har jeg lagt virkelig meget arbejde igennem de sidste mange år, for at få de erfaringer og kompetencer jeg har. Jeg har arbejdet for tingene. Jeg ved godt, det ikke er pænt at sige det – og at jeg hellere skulle sige at jeg netop har været “heldig”, men sorry, that’s not the case. Jeg kan måske gå med til at jeg er dygtig OG priviligeret. Priviligeret i den forstand, at jeg er sund og rask og har gå-på-mod og derfor har muligheden for, at gå efter de ting jeg vil, hvis jeg arbejder hårdt nok. Er godt klar over, at vi ikke alle er lige godt stillede i livet. Den er jeg med på.

Vi er så dårlige til at anerkende, at vi selv og andre er dygtige og arbejder for alt hvad vi har. Forleden læste jeg at superseje Caroline, der skriver virkelig godt og mange år har haft en yderst velskrevet blog og efterfølgende egen klumme, nu har fået klumme på Woman. Hun skrev på Facebook “Jeg ved ikke helt, hvordan det gik til, men jeg er så svinehamrende heldig at være blevet klummeskribent hos Woman! (..)”. Min første tanke: Jeg ved godt hvordan det gik til! Du er pissedygtig og har skrevet din røv ud af bukserne – nogle har bemærket det – boom, nu er du klummeskribent. Du er sej, du har vist dit værd. Sådan gik det til.. Ingen og jeg mener ingen, har siddet hjemme i deres sofa og været heldig at lande et klummeskribent-job eller blevet headhuntet til flere topstillinger. Jojo, jovist – jeg tror på tilfældigheder. Sådan er verden nu engang indrettet. Måske har der i først-omtalte powerkvindes tilfælde siddet en chef-type til en middag og hørt hendes navn blive nævnt, fordi han tilfældigvis sad i nærheden af en, der tilfældigvis kendte hende.. Men det er jo ikke kun sådan man lander et job eller et fedt klummejob. Man skal da bevise sit værd og arbejde for det, når tilfældighederne allerede har gjort sit. Hvad tænker I?

Jeg tænker: husk lige dig selv på det. Du er ikke heldig, du er fucking dygtig! :)

Glædelig international kampdag, my ladies:


We teach girls to shrink themselves, to make themselves smaller, we say to girls: “You can have ambition, but not too much, you should aim to be successful, but not too successful, otherwise you will threaten the man.” Because I am female, I am expected to aspire to marriage, I am expected to make my life choices, always keeping in mind that marriage is the most important, now marriage can be a source of joy and love and mutual support, but why do we teach girls to aspire to marriage and we don’t teach boys the same? We raise girls to see each other as competitors, not for jobs or for accomplishments, which I think can be a good thing, but for the attention of men, we teach girls that they cannot be sexual beings in the way that boys are. Feminist: the person who believes in the social, political, and economic equality of the sexes. 

– Chimamanda Ngozi Adichie

Noget på sinde #1: Slutshaming.

insight_no-sluts-allowedNejjjj, er der en ting, der har hidset mig helt op i de sidste dage, så er det snakken omkring hævn-nøgenbilleder og den såkaldte “Viborg”-mappe, hvor der eftersigende ligger tusindvis af selfie-nøgenbilleder af piger i alle aldre. Mappen bliver fyldt op med nye billeder hele tiden og bliver delt på sociale medier blandt drenge og man kan ikke finde frem til bagmanden eller stoppe spredningen. Først og fremmest, FY FOR FANDEN. Secondly og nu kommer vi til den del, der hidser mig helt op og giver mig åndedrætsbesvær og får mig til at hyperventilere af vrede = Vores samfund og mediernes håndtering af dette, er jo heeeeelt gal. Budskabet er klart: “piger, lad nu bare være med at sende pikante billeder til jeres kærester”. Politiet opfordrer ligefrem til “unge piger, om “for guds skyld” at lade være med at tage intime selfies.” ARE YOU KIDDING ME? Troede vi i det mindste forsøgte, ja bare prøvede at udrydde den der satans slutshaming og victimblaming i vores samfund. Troede vi var for kloge, troede vi alle havde interesse i dette. Jeg er nok naiv. De her selfies er sendt i forelskelse, beruselse, ja jeg forestiller mig at de er blevet sendt, fordi pigerne stolede på de her drenge/mænd. Hell, nu siger jeg det. Jeg har sgu sendt min del pikante selfies til boyz igennem tiden. Jennifer Lawrence gør det! I kærlighed. I troskab. Fordi vi stolede på dem og måske elskede dem eller var forelskede i dem. Det allersidste, der skal ske i denne verden, er at disse drenge/”mænd” sender dem videre eller offentliggør dem. LIGEMEGET HVAD BAGGRUNDEN ER, OK? Der er i mine øjne nogle forældre derude, der sidder med drengebørn/voksne mænd og en opdragelse, der er gået helt ned af bakke. Det er sgu da basic opdragelse og lærdom. Du skal behandle dine medmennesker, som du selv vil behandles og kvinder er fucking GULD for du er kommet ud af en og de skal altid behandles sådan. Ja, INKL. hende den nederen fra parallelklassen eller hende den irriterende fra studiegruppen eller pigen, der var dig utro. Vær det større menneske, mand! Slutshaming er klamt og det skal stoppe nu. “Nåå, hun blev voldtaget i byen, det var nok fordi hun var fuld”. Nej vel? Av, vi mennesker er nogle kryb og jeg mister troen på os til tider. Og ja, jeg er sur. Over and out!

Ps. Som I kan se har jeg kaldt det her indlæg “Noget på sinde #1” fordi jeg planlægger flere af de her “stream of consciousness”-udbrud, omkring vores samfund fremover. Det kan I stole på. Jeg hidser mig nemlig alt for tit op over mange samfundsrelaterede emner. Nu skal I mærke det! Haha. Og evt. hidse jer op med mig.. Uiiiiishhhhhh! Stay tuned! Husker lige en smiley :) og et peace and love til alle selvfølgelig <3

Bloggere der “snyder” og bloggere der ikke gør.

slioponsss

(I WOKE UP LIKE THIS! Gammelt billede fra marts 2014, for lige at understrege min pointe i nedestående indlæg :))

Så I Cathrines indlæg forleden, hvor hun tog jer behind-the-scenes og viste jer at hun havde skiftesko med og afslørede at dagens outfit, måske ikke altid er som de ser ud? Nu er det ikke en overraskelse for mig, da jeg selv er en del af den her verden og har været det i mange år, ligesom jeg selv har fået taget min del af “dagens outfit” i gennem tiderne og med glæde tager billeder af min søde blog-venner, hvis de spørger mig. Jeg elsker virkelig bloggere, der gør noget ud af det og hvor ville verden dog være kedelig, hvis I altid fik det samme billeder af de samme sneaks og den samme vinterjakke i løbet af hele januar og februar…

..MEN, det er vigtigt for mig at sige, at for mig og min blog, så er det ikke sådan jeg har valgt at gøre det. Heller ikke da jeg tog dagens på en regular basis. Sagen er nemlig den, at jeg er rimelig idealistisk omkring min blogging. Da jeg startede min blog for 6 år siden i 2009, var det rent indholdsmæssigt et direkte modsvar til de traditionelle modemagasiner. En del af modsvaret bestod i, at være i øjenhøjde og være ægte altid. I følge mine egne små dogme-regler måtte jeg aldrig nogensinde blive for poleret, jeg måtte aldrig nogensinde stræbe efter at bare være endnu et “online-modemagasin” og jeg måtte aldrig forfine min virkelighed. Derfor viste jeg stolt dagens outfit af det tøj, jeg reelt havde på dén dag. Jeg overdramatiserede aldrig min virkelighed eller forsøgte at gøre mig mere eller mindre spændende end jeg reelt var. Siden mit modsvar i tidernes morgen, er der kommet en masse bloggere til og blogmediet har udviklet sig i en hastig fart. Mange har haft andre ambitioner og agendaer med deres blogging og det er vigtigt for mig at sige, at jeg elsker forskelligheden og er all-in for at alle skal gøre deres ting, men for mig – og til den dag i dag – så forsøger jeg virkelig at fastholde den der “ægthed”, jeg ikke føler jeg får, når jeg læser modemagasiner (og til dels nogle blogs). Det kan være meget begrænsende, at have de her “regler”, men det er den eneste måde jeg føler, jeg er den bedste blogger jeg kan være. Derfor vil jeg aldrig overdramatisere min virkelighed eller tage skiftesko med til dagens. Det er mit valg og det der bedst for mig og min blogging. Og ja, så synes jeg selvfølgelig at Cathrines indlæg omkring skifte-skoene er et læs værd. Måske I bliver overraskede derude.. Det er et godt og ærligt indlæg.

Hvad tænker I om “skifte-skoene”? Vidste I det godt?

MIG I DAG (og noget om et indlæg jeg aldrig udgav).

cameron-im-dying

Status på stilheden her på bloggen. Jeg er blevet syg og når jeg er syg, så skal jeg næsten dø – alle skal vide det og alle skal have ondt af mig.. Sådan er det bare! :) Jeg havde en ret presset sidste uge og weekenden var rimelig crazy, så da jeg var lidt skidt tilpas i mandags, tænkte jeg at det nok var en kombination af 3. dags tømmermænd og the fact, at jeg ikke længere er 21 år længere.. I ved, det der med at køre den hårdt hele ugen med arbejde og aftaler og så bare feste hele weekenden væk fordi sociale ting tilfældigvis falder sammen hver weekend. Det kan man virkelig godt mærke i kroppen, når man nærmer sig de 29 år. Eller.. Jeg kan i hvertfald. Så var på job mandag og tirsdag, men tirsdag var den helt gal for mig. Kan slet ikke huske tirsdagen. Jeg var så dårlig og da jeg endelig landede hjemme efter et møde i byen tirsdag aften, så var det som om min krop bare sagde stop. Kunne slet ikke være i mig selv. Skrev vist endda en halvdesperat sms til min cheffy, Janne, tirsdag aften ala: “NU ER JEG RIGTIG SYG! FUCK MIT LIV”.. Haha. Det kørte ikke for mig. Jeg har brugt de 2 sidste dage på at se Girls og dejlig realitytv og sove og så selvfølgelig, at have dårlig samvittighed over alle de ting, jeg ikke får nået og dårlig samvittighed over at jeg ikke har blogget virkelig længe og at jeg bør være rask i morgen, fordi jeg var 10.000 ting der skal fikses og laves i denne weekend. Kryds fingre for mig!

Har I det ellers godt? Siden sidst jeg bloggede, har “vi” haft en facebook hjerneblødning over en meget tynd model i Cover. Jeg ville virkelig gerne have skrevet et par ord om det. Mest fordi jeg var så vred over folks dumme reaktioner. Ja, det billede suttede for sygt og nogen skulle have grebet den, inden det blev udgivet etc., men værre var den virkelig grove tone overfor Cover og pigen. Seriøst, folk der sidder og spiller kloge bag skærmen derhjemme og kaster om sig med diagnoser, grove beskyldninger og had mod “modebranchen”. Stop jer selv. Det var noget ala det jeg ville skrive i mit indlæg – men det kom ud på en forkert måde i mit indlæg – så besluttede mig for at droppe det.. Hvad tænker I om hele den sag? Det var ikke kønt, vel?