Kategoriarkiv: Kærlighed

Fredags-playlisten: #musiktildithjerte


#musiktildithjerte er en af mine yndlingsplaylister nogensinde – og jeg har altså virkelig lavet mange playlister i mit liv. Den blev startet i en periode med hjertesmerte og udviklede sig siden til at blive fyldt løbende med sange, jeg bare FØLTE indeni, selvom jeg var et bedre sted. Tilføjer faktisk stadig sange til den once-in-a-while. Den her playliste er god, fordi den er fyldt op med ømme, dramatiske, længselsfulde kærligheds/I HATE YOU-sange og den er så deep på så mange måder. Det har man altså brug for nogle gange, med og uden hjertesmerte. Dejlig, dyb #musiktildithjerte fra mig til dig. Playlisten passer virkelig godt til mit humør i dag – for selvom alt er kærlighed og kildevand og et giftermål og en baby er på trapperne her på matriklen, så rejser min kæreste væk på skoleophold (han er trainee) på søndag og skal være væk fra mig en hel uge! Det skal han i øvrigt flere gange i den næste tid og jeg glæder mig ikke. Jeg fungerer ikke særlig godt uden ham i min hverdag, så mit humør de dage er altid lidt i bund og nogle dage rammer jeg lige semi-depri-stadiet. Den værste følelse, er følelsen af at gå i seng og stå op uden min elskling ved min side.. I know.. Det er meget lidt strong, independent powerwoman-agtigt.. Haha. Så ja, trykker nok PLAY et par gange på denne playliste i den kommende uge. Håber du vil gøre det samme! :) Dejlig weekend til jer.

En kærlighedshistorie..

Desktop

Jeg er heldig. Jeg har fundet min “person”. Manden i mit liv. Den perfekte mand for mig. En, der gør mig glad og varm. En, der får mig til at grine, hver dag. En, der lader mig være den, jeg er – uanset om jeg er skrøbelig eller flabet, for lige præcis den kombination er jeg faktisk tit.. :S Han skal være far til mit kommende barn og han er en, som jeg ikke kan forestille mig, jeg har levet uden. Men jeg levede altså uden ham, indtil for cirka halvandet år siden. Det er SÅ vildt at tænke på, når man sidder her højgravid og bestiller bryllupskage hos Strangas..

Nå, men historien om mig og ham, dén vil jeg gerne fortælle jer. Mest, fordi det er en god historie, der ikke er lineær og klassisk. Den er heller ikke stueren, i forhold til, hvad man “burde” have gjort og jeg er ikke sikker på flertallet, havde gjort som os. Men det er en historie, med virkelig mange gode pointer og perspektiver på livet i al almindelighed. Altså at livet og kærligheden ikke altid former sig klassisk, som vi kender det – med flere dates, flere års forhold, giftermål, 2 børn og villa og vovse – in that order. Jeg oplever ofte at folk i min omgangskreds og bekendtskabskreds, finder vores historie interessant og giver dem “håb” og tro på at den klassiske historiefortælling om kærlighed og forhold, ikke altid holder i virkeligheden.

Vores kærlighedshistorie vil også gøre det ret tydeligt at 1) det er ikke et problem, at du ender med at gifte dig og lave babyer med din venindes, unge lillebror (!) 2) Det gør ikke noget, hvis du tager med ham hjem første aften og ser hans frimærke-samling og sån’.. Det kan stadig godt blive til noget godt. Regler er dumme, følg dit hjerte/dit underliv.. 3) Mænd under 30, kan også være ambitiøse omkring familieliv, ægteskab og andre seriøse ting. 4) Mænd på 25 år kan være mere modne end kvinder på 30 år! Her taler jeg virkelig af erfaring udfra mit forhold.. 5) Man kan godt være kærester i under 6 måneder og flytte sammen med stor succes. 6) Tid betyder intet for dynamikken og dybden i et forhold – alle forhold er forskellige. Nogle bruger flere år, på at lære hinanden at kende – andre er mere intensive i deres forhold, i kortere tid. 7) Forholdslængde betyder intet, når man skal tage store beslutninger sammen, hvis man kommunikerer og begge føler at det er rigtigt, det man gør. 8) Man kan godt have et dumt, lukket hjerte eller være optaget og møde én, der åbner hjertet igen meget hurtigt.. 9) Du kan kæmpe imod, alt det du vil og timing og omgivelser og karriere og afstand og generelt LIFE kan gøre, at det dér med the one, ikke lige passer ind i livet, men min erfaring er følgende: så er det sgu nok ikke the one, du har fundet.. 10) Det er rigtigt, hvad de siger: DU VED DET, når du ved det. Du er aldrig i tvivl og så kan alt andet være ligemeget..

With that said..

Lad os starte i 2009/2010. Her starter jeg i mit første fuldtidsjob hos Bloggers Delight. Jeg er den første der ansættes, udover alle partnerne i firmaet, der på skift sidder der og er i gang med at starte den her blogger-business op. Efter et par måneder, bliver den næste fuldtidsperson ansat, hun hedder Barbara og hun er ikke lige den type, jeg normalt viber vildt godt med.. Altså come on, hun er fra Odense, hun snakker lidt sjovt og hun har Rolex ur og Louis Vuitton tørklæde på og bor inde i København K. Her sidder jeg, Kia fra Ishøj, bosat på Amager, i mit første voksen-job og tror jeg er rigtig god og smart i en fart, i min H&M/Zara garderobe og (godt nok ok dyre) sneaks, også kommer hun og er sådan lidt fin på den. Haha. Jeg har dog mange forskellige venner fra forskellige lag og kan sagtens have det godt med de fleste mennesker, især hvis vi skal være kollegaer, så giver hende en fair chance og viser mig fra min mest rummelige side. Hun viser sig at være en virkelig optur person og en af de bedste kollegaer, jeg nogensinde har haft. Vi bliver gode veninder og endnu tættere veninder, da jeg stopper med at arbejde ved Bloggers Delight i 2014. Senere viser det sig, at hun skal blive min svigerinde. Det er nemlig hendes lillebror, jeg scorer 5 år efter, Barbara og jeg mødes første gang.. ;) Hos Bloggers Delight holder man mange arrangementer og jeg husker svagt, at jeg to eller tre gange hilser på Barbaras lillebror til fester etc. Jeg er en forholds-person (det må vi komme ind på i et andet indlæg..) og har altid kæreste på, når jeg møder ham, så jeg tror det er derfor han ikke gør noget større indtryk og jeg ikke ser ham på “den” måde. Kan dog huske at jeg synes at han er pæn. Det er Barbara også. Altså, de er et helt utroligt pænt søskendepar.

Fastforward til september 2015. Jeg er single, sådan rigtigt. Min sindstilstand er dårlig, jeg er ked af det. For første gang, oplever jeg, at flere forskellige dele af mit liv ikke spiller for mig. Jeg er lige blevet 29 år og har brugt 4 måneder på at tabe mig 8 kg, ryge 20 Prince Light om dagen og drikke mega meget stempelkaffe. Jeg er fraflyttet min lejlighed på Frederiksberg og er flyttet hjem til min søster, jeg arbejder mange timer på reklame-bureau, jeg går for meget ud, drikker for meget alkohol, drunk-texter alt for meget og tager nogle mærkelige beslutninger, når mørket falder på.. I det hele taget, har jeg mega ondt i mit hjerte og kan næsten ikke være i mig selv i de måneder, samtidig med jeg er så vred over forskellige situationer, jeg har oplevet i månederne forinden (forvirret? læs med her og her). Sommeren 2015 er i det hele taget en dårlig tid for mig, men det hele begynder lidt at lysne som tiden går og i start september fylder Barbara 30 år. Hun inviterer på Bistro Royal. Rigtig god tøsemiddag med masser af vin og bobler og god mad og stemning. Jeg sidder bl.a. overfor Barbaras søde mor, Gitte (de hurtige kan allerede nu regne ud, at Gitte meget kort tid efter bliver min svigermor..) og får da underholdt bordet inkl. Gitte med mine seneste eskapader og ”mænd er nogle svin, især hvis de er unge”-snakken kommer også op. Helt standard mig i den periode. Gitte er sød og sjov og fortæller også nogle lidt sjove historier om Barbaras lillebror og hans nuværende situation. Måske er det indbildning, men jeg føler at Gitte lidt, er i gang med at sælge sin søn, ikke til mig eller selskabet, som sådan.. Men hun taler varmt om sin søn til selskabet og han er samtaleemne for os alle i nogen tid. Gitte synes vist nok, jeg er ret sjov, hun begynder at følge mig på Instagram samme aften..

image4 kopiBillede fra den aften i 2015..

De unge skal videre i byen. Barbara informerer os om, at hendes bror befinder sig på The Jane, hvis vi gerne vil have selskab til vores selskab. I et øjeblik overvejer vi en anden løsning, uden lillebror og hans venner i ligningen, men noget hiver i mig – jeg er single og jeg skal altså tjekke lillebrors venner ud, så der skal vi hen, insisterer jeg.. Jeg får min vilje. Vi kommer ind på The Jane, hilser på vennerne, umiddelbart ikke lige nogle af dem, der har en vibe, jeg føler for – altså udover lillebror, som jeg bemærker er umådeligt pæn, store brune øjne, mørkt hår, flot skæg, very dapper i sin stil og vigtigst af alt, GOD VIBE. Han er smilende, sjov og klart glad for at se sin storesøster og hendes veninder. Det er sødt, men jeg tænker ikke mere over det – manden er vist optaget. Jeg kan altså en del tricks med mænd, men sådan noget med optagede mænd og veninders brødre og mit generelle hate til mænd under 30 år på dette tidspunkt – det føles generelt som tre helt vildt dårlige kombinationer på alle måder.

Det er en god aften, jeg danser, har det sjovt, drikker mig glad – der går ikke længe, før lillebror står ved min side, vi griner, jeg er måske flabet overfor ham, spørger ham om nogle ret vilde ting, han lader sig ikke slå ud og han er vildt god til at konversere og “gribe” de ret vulgære jokes, jeg smider om mig. Vi danser også. Helt venskabeligt, sådan kikset-for sjov dans, jeg gør virkelig ikke en indsats overhovedet og får slet ikke den der score-vibe fra ham. På det her tidspunkt, kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at denne aften skal ende, som den gør. Et par timer går, drengene vil videre, pigerne vil snart hjem – jeg skal ikke hjem. Natten er ung. Jeg går med drengene videre. Det øs-regner, de vil på Culturebox. Vi kommer ind, jeg kan huske vi igen snakker sammen og står tæt. Han er sjov og fortæller gode historier og passer på mig, der midt på mega trashy Cultureboxs dansegulv, hvor vi bare står stille i vores overtøj og snakker. Vi skal videre igen, det regner stadig. Han taler i telefon med sin søster: ”Jaja, jeg skal nok tage mig af Kia, jaja, jeg skal nok sørge for hun kommer hjem..” siger han til hende. Han holder, hvad han lover, kan man sige.. Videre til næste club, vi mister vennerne på vejen derhen, stiller os i kø – det regner, det er sent, jeg kan ikke mere, jeg vil ikke mere club.. ”Nå, skal vi ikke smutte hjem? Magter ikke denne kø – det er tid” siger jeg til ham, han giver mig ret og vi har jo også mistet hans venner på vejen.. Og her, lige her, siger jeg de magiske ord, de ord, der nok gør hele forskellen – de ord, der gør, at jeg nu er gravid i 32.uge og skal giftes om præcis en måned.. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har en feeling i min mave og den skal fandme afprøves nu, yolo og alt det.. ”Skal vi så hjem til dig eller mig?” – Han svarer, uden at blinke ”Vi tager en taxa hjem til mig”..

image3 kopiHer spiser jeg frokost med Barbara og venner, kun få dage efter den aften.. Ingen ved noget.. 

….

Herefter går der uger, hvor jeg kæmper meget imod mine følelser og det hele er lidt hemmeligt. Jeg er meget åben overfor ham fra starten og fortæller ham alle detaljer, ALLE DETALJER. Måske er det et forsøg på, at skræmme ham væk. Men han bliver. Hver eneste gang, jeg er en idiot og lader som, om jeg er ligeglad med ham, så presser han på. Han regner mig ud meget tidligt. Det er både en blessing og en curse i dag. Jeg kan bare ikke løbe om hjørner med ham, selvom jeg prøver hver dag, haha..

Senere i 2015, midt om vinteren, tager vi i sommerhus, snakker alt igennem og bliver enige om at this is it. Vi er nødt til at snakke om aldersforskellen, men det er intet problem. Vi vil det samme for fremtiden og vi er enige om, hvornår fremtiden er.  Vi er begge forelskede og er klar på, at lægge alt dårligt bag os. Selvom det er svært, så vil vi virkelig gerne give det her en chance. Vi fortæller det til hans søster. Hun bliver glad. Det samme gør alle andre. Vi møder venner og familier på meget kort tid. Alt er naturligt. Alle ved det samme som os. Det her er helt rigtigt.

Processed with VSCO with f2 preset
På min 30 års fødselsdag midt i morgenmaden frier Daniel til mig. Jeg græder i flere timer efter. Er dybt chokeret af glæde. Ringen er for lille i øvrigt.. :)

image4Fra min 30-års fødselsdagsfest, hvor vi fortæller 40 familiemedlemmer og venner at Daniel ugen inden har friet til mig på min fødselsdag <3 Og ringen er blevet lavet større.. :)

I december 2015, efter to måneder, tager vi på vores første ferie til Barcelona sammen. I marts 2016 flytter vi sammen. I august 2016 frier han til mig på min 30-års fødselsdag. Et par dage efter, finder vi ud af jeg er gravid. Om en måned skal vi giftes og får fælles efternavn, Ellegaard Saouma. Om to måneder, kommer vores lille pige til verden. Jeg er det lykkeligste og gladeste menneske og det har jeg været lige siden den dag, Daniel trådte ind i mit liv, selvom det jo faktisk ikke er særlig længe siden.. Kan I se mine pointer? :)

#alterlove

Processed with VSCO with g3 presetFra vores sommer i Sverige, det er vist heromkring jeg bliver gravid..