Kategoriarkiv: Karriere og job

Karriere: Mit CV, opdateret.

Nogle af mine mest læste indlæg her på domænet, (udover de meget private og personlige indlæg + indlæg om burgere, selvfølgelig, haha) og indlæg, der stadig skaber meget trafik til sitet her, er de indlæg, der omhandler karriere, cv og tips til jobsøgning etc. Det er indlæg, jeg nyder at lave, og i det hele taget et emne, der ligger mig meget på sinde. Det er et sted, hvor jeg har gjort mig, og stadig gør mig, en hel masse erfaringer, som mange i min omgangskreds faktisk nyder godt af og ofte spørger mig om råd til.. #spørgdrfierce, haha..

Derfor vil jeg meget gerne fortsætte, hvor jeg i sin tid slap, nemlig med et karriere-fokus her på bloggen, bare i en opdateret 2017-version. Som tiden går, bliver jo også selv meget klogere på karriere-livet, jobsøgning og CV. Først vil jeg starte med at sige, at for mig betyder “karriere”, ikke nødvendigvis, man skal sigte efter lederstillinger, at vi alle skal arbejde meget og vores arbejde skal være vores identitet. Slet ikke. For mig betyder karriere, at man har en arbejdssituation, der er god for en og at man, uanset hvilke ambitioner, man har, store eller små, og uanset hvilken branche man er i, samler alle sine erfaringer og skaber de bedste rammer for sig selv på arbejdsmarkedet. Det er meget misforstået, at en karriere betyder, man arbejder meget og at man ikke, både kan passe en karriere og have børn og/eller andre interesser, der fylder ligeså meget. Det kan man sagtens i min verden. Nå, det var egentlig bare for at disclaime – de her indlæg er ikke “KUN” for de højtuddannede (det er jeg i øvrigt heller ikke selv), hardcore, business-mennesker, der arbejder 24-7. Slet ikke. Det her er indlæg, for alle med et arbejdsliv og en interesse i det.. :)

For ligesom at skyde det her i gang, vil jeg dele mit opdaterede CV med et par kommentarer til – det er samme skabelon som i 2015, hvor jeg delte det her. Men jeg har siden dengang og frem til nu, haft to jobs, der nu er afsluttede og derfor har jeg opdateret mit CV med erfaringer og nye kompetencer. I øvrigt, og lad det være jeres mind-set, når I læser mine indlæg om karriere og job: Jeg giver råd og deler erfaringer udfra tanken om, at vores karriere og jobs er en dynamisk proces – det samme gælder, når det kommer til at holde det “praktiske” omkring ens karriere i live – og selvom man er i job/sygemeldt/efterudanner sig/freelancer/er på barsel/holder fri/rejser i længere perioder.

Jeg vil på et senere tidspunkt skrive indlæg, der vil komme ind på, hvordan man kan lande jobsamtaler/kaffer og holde sig ajour med sin branche på Linkedin, social media og dets betydning for din karriere, tips til jobsøgning, både når man er i job/uden job/nyuddannede, og så vil jeg give nogle generelle tips og ikke mindst mit syn på, hvordan man skaber de bedste rammer for sig selv på arbejdsmarkedet, uanset branche og uanset om du er selvstændig eller lønmodtager. Håber I vil synes det er spændende at læse om løbende.. :)

Mit seneste CV er herunder. Nogle af jer, kan kende setuppet, men som I kan se, har jeg skrevet mere på det siden 2015 og tweaket lidt i opsætningen (ny skrifttype, anderledes layout, samme skabelon) og især tilføjet nye punkter, såsom nye personlige oplysninger, nyt præcist “skriv” omkring min profil, nyt opdateret billede og især, og vigtigst, har jeg tilføjet nye kompetencer. Det er vigtigt lige at nævne, at mit CV, er en kombination mellem et klassisk CV og en ansøgning. Min erfaring er, at har du et godt CV, så kan du bruge det som ansøgning og vedhæfte et lille skriv om om den stilling du søger i stedet.. Derfor er mit CV rimelig teksttungt og meget personligt. Well, det virker altså.. ;)

..Side 1 af mit CV:

Kia CV Side 1

1. Jeg arbejder med digital marketing/sociale medier, sådan overordnet set, så derfor er det selvfølgelig vigtigt, man first-thing-first, kan finde mig digitalt. Jeg anser mine sociale medier, som værende mindst ligeså vigtige for min karriere, som mit CV og mig in-person. Jeg tror på, at arbejdsgivere (i alle brancher) ønsker at ansætte et HELT menneske og på den måde, ser jeg på min karriere, sådan lidt holistisk. For mig handler det generelt, om at være autentisk og det gælder i alle aspekter af mit liv. I og med, at jeg aldrig ville lægge noget på sociale medier/internettet, som jeg ikke ville kunne stå på mål for in real life, har jeg vitterligt ikke noget at skjule, hvis en kommende arbejdsgiver tjekker min personlige facebook-profil, min professionelle Linkedin eller min instagram. På alle platformene finder man “dele” af mig som person og de er alle med til at fortælle historien om mig. Det er den historie, der udover mine kompetencer og mine erfaringer, skal give folk lyst til at arbejde med mig og ansætte mig i de stillinger, jeg gerne vil have.

2. Humble-brag, som om du aldrig har lavet andet :) Dvs. blær dig med dine resultater, men med et glimt i øjet – vi bor jo i DK, ik? ;) Som I kan se, vælger jeg at indskyde, at jeg bliver nomineret til årets medarbejder hos min tidligere arbejdsgiver. Det er en mindre intern ting, i den virksomhed, jeg har været ansat i senest og virkelig ikke noget seriøst, som kan bruge til noget.. Haha. Men jeg synes, det siger meget, at jeg i en stor virksomhed, er blevet udpeget og nomineret – det betyder jeg bliver lagt mærke til som person og fordi jeg “blærer” mig med at være en “people-person” flere gange i mit CV, så synes jeg det ligesom underbygger disse pointer. Det giver også lidt kant og ironi til et ellers ret teksttungt, meget fagligt CV.

3. Sæt spot på dine stærkeste resultater og dine stærkeste sider og helst de seneste. Jeg vælger en case, pr. job og sætter et par ord på. Disse cases vælger jeg udfra tanken om, at jeg vil vise min bredde og illustrere at det er den slags, jeg foretrækker at arbejde med og selv mener jeg er bedst til.

4. NAME-DROP, men husk at underbygge din namedropping. Jeg hader selv, når folk name-dropper i professionel sammenhæng uden grund. Men på et CV, er det aldrig uden grund, at fortælle hvilke spændende projekter og kunder du har arbejdet med. Bare husk, at når du namedropper, så sæt gerne et par ord på før og efter name-droppingen ;) Der skal være en mening med det. Som I kan se, er jeg ikke bleg for at namedroppe et udvalg af brands og store projekter, jeg har arbejdet på. Det er vigtigt, fordi det i mit tilfælde, viser i hvilken “skala” jeg er vant til at arbejde i og hvor meget jeg potientielt ville kunne klare i en kommende digital stilling.

..Videre til side 2 i mit CV:

Kia Cv side 2, ny

5. Det vigtigste på dit CV er at at fremhæve dine kompetencer. Både overordnet set, altså i overskrifter og tydeliggør gerne hvilke redskaber, du bruger til dette. Jeg har overvejet om mine kompetencer skulle være på side 1, da det er dem, der viser hvad jeg har taget med mig i mine forskellige job – MEN, da mit CV jo “kun” er på 2 sider (som et CV bør være), så vurderer jeg at det der hos en kommende arbejdsgiver vil være frisk i erindringen, når han lægger mit cv fra sig, netop vil være mine kompetencer og de redskaber, jeg bruger. Det er vigtige ting at min kommende chef har top of mind i sit hovede, så derfor er det faktisk afslutningen på mit CV og det synes jeg er en god løsning og en måde, man kan overveje at gøre det på.

6. Jeg har ikke gjort særlig meget ud af min uddannelsesmæssige baggrund. Mest fordi den ikke er super relevant, for det jeg laver nu – dog skal det være der, da jeg mener at afsluttet, ja, any uddannelse, uanset hvilken, altid er et plus og har givet en nogle ressourcer og noget viden. Mange finder det fx. spændende, at jeg har en uddannelse og baggrund som folkeskolelærer og derfor vælger jeg, at skrive kort, om min tid som netop det – igen, er vi ude i det der med det hele, autentiske, menneske, som jeg nævner længere oppe..

7. Klassisk spørgsmål: “Jamen jeg arbejdede jo også på tanken og i netto i mange år som ung-arbejder, det skal da med.. Skal det ikke?” (Det gjorde jeg faktisk! Haha).. Alt efter hvilken branche og hvilken alder du har, men lad os bare sige du er 25+, så er mit svar umiddelbart nej, det skal ikke med! MEN, hvis du ikke har så megen anden erfaring, så kan du bruge det som “fyld” – eller hvis du reelt søger job som butiksassistent. Så er det selvfølgelig relevant. Husk altid at tweake dit CV efter hvilken branche og hvilket job du søger. Og vigtig detalje, jo ældre, du bliver, jo mindre relevant bliver din erfaring på fritidsjobbet, som ungarbejder altså. Der skal du helst have gjort dig nogle andre, lidt mere relevante erfaringer..

8. Generelt er det min erfaring at et godt CV er noget man skal arbejde for. Du kan sætte det nok så flot op, men der er jo indholdet, der betyder noget. Få arbejdet din røv ud af bukserne, i de perioder du kan, så kan du slappe af i andre perioder. OG så vil jeg tilføje at man ikke må sidde med hænderne i skødet og vente på, det helt rigtige lander foran en. Der findes ikke noget der hedder appelsiner i turbanen, når man har en dynamisk karriere. At få et godt arbejdsliv og en god karriere, handler ligeså meget om, at lave nogle nedtur ting i perioder og måske tage job, der ikke er spot-on, men kan være med til at udvikle dig og lede dig i den retning, du ønsker eller ikke ønsker. Når man kigger på mit CV, ser man måske, at jeg haft haft nogle fede jobs og sjove projekter, de sidste mange år, men jeg vil understrege, at jeg har arbejdet for dem og lavet mange nedtur-opgaver i alle mine stillinger. Jeg synes generelt (og her vil mange sikkert være uenige med mig i disse “Svend Binkmann-sig nej-tider”) at man i sit arbejdsliv bør være pro-aktiv og have ja-hatten på 90% af tiden. Det er i bund og grund mit bedste tip: #youbetterworkforit ;)

SÅ! Det var mit CV og mine seneste erfaringer og tanker. Håber I blev inspireret eller i det mindste bare fik stillet jeres nysgerrighed.. Stil endelig spørgsmål, gerne praktiske, men også personlige omkring min karriere, hvis I har lyst eller undrer jer over noget.. Kommentarfeltet er åbent og jeg lover at sidde klar i aften og ikke være for længe om at svare jer! :) I er også velkomne til at sende mig jeres historier eller CV på mail, så kan jeg måske give feedback eller give et godt råd..

Hør mig snakke i næsten 39 minutter..

kia

Nøjjj, jeg har travlt for tiden. Work/life balance er klart et af mine største udfordringer i livet. Jeg tænker at skrive noget mere om mine udfordringer på det område snart. Der må være andre end mig, der ikke kan finde den gyldne mellemvej..

I starten af januar satte jeg mig ned med en kop kaffe og skypede med sødeste og dygtige Emma Martiny. Det er der kommet alletiders podcast ud af. Jeg snakker i 38:12 minutter om min karriere, hjertesorger, om at dele personlige ting på nettet om at være fierce in life. Hvis I har lyst til at høre det – evt. på vej hjem fra arbejde i morgen eller som godnathistorie, så kan podcasten findes lige her.

I de første 4 minutter lyder jeg som en idiot, men så bliver jeg lidt blødere og behagelig at høre på.. Haha. Enjoy! Og skriv gerne, hvad I tænker, hvis I har hørt den allerede.. :)

Kan virkelig godt lide podcasts og skal klart i gang med at høre nogle flere. Nogle anbefalinger? Har hørt Serial.. Standard.. ;)

Karriere: Findes drømmejobbet?

image1 (5)

Jeg startede år 2016 med et helt nyt job. Et rigtig sejt job faktisk. Jeg er blevet ansat som digital projektleder på et større digitalt projekt hos Benjamin Media, der er ejet af Bonnier Publications. To kæmpestore mediehuse har ansat mig og en tidligere kollega til at stå i spidsen for det her projekt. Jeg blev kontaktet for nogle måneder siden, mens jeg sad som Account Manager på bureau – efter et par telefonsamtaler og et par samtaler face-to-face kunne jeg mærke det i maven. Det her ville jeg gerne. Det er et job, jeg på mange måder og helt uden rigtigt at vide det, har arbejdet mig frem mod de sidste mange år. Jeg arbejder der på 3. uge nu og min mavefornemmelse er rigtig god. Det her er et godt sted, især for sådan en som mig. Altså prøv lige at overvej at få blomster første dag (!), der er brunch i kantinen om morgenen (!) og pensionsordning (!!!). Og så er der hele tiden en udtalt feeling af, at the sky is the limit i den her koncern, hvis man er sej. Den følelse er motiverende. Føler mig sgu voksen og heldig. Og egentlig også ret ydmyg omkring det. Jeg vil gerne gøre det godt. Ikke kun for min egen vinding og for resultaterne på mit eget CV. Men også for dem. De er gode for mig. Det motiverer mig at være et sted, hvor min viden og min person bliver værdsat og hvor man oprigtigt tror på, at jeg er den rigtige til at stå for det her. Altså de har virkelig faith in me, kan jeg mærke. Det giver mig også lidt præstationsangst for første gang i mit liv..

Forleden fik hele den her nye job-situation til at tænke – Findes “drømmejobbet” egentlig? For mig gør det ikke. Fordi jeg udvikler mig hele tiden som menneske og jeg lærer hele tiden. Det jeg synes var fedt, da jeg var 21 år, er overhovedet ikke det, jeg synes er fedt nu. De mål og ambitioner jeg har i livet ændrer sig også, jo ældre og mere indsigtsfuld, jeg bliver. Så derfor tror jeg hverken der findes drømmejob, drømmemand eller drømme-situationer. For vores liv og vores behov og vores hjerner ændrer sig hele tiden. Det er derfor, at det nærmest er en kunst for mange at holde gnisten og kærligheden i live i et forhold. Jeg tror det er vigtigt at udvikle sig i retninger sammen, hvis man skal holde.. Tror I ikke?

Er det her så drømmejobbet for mig? Well, lige nu og her, er det her mit ideelle job. Det passer til min faglighed og min person lige nu. Og jeg er glad. Måske er mit drømmejob at være et sted, hvor jeg er motiveret og værdsat for min faglighed og min person? Ikke en specifik stilling som sådan..

Det her er mit 3. “voksenjob” og jeg er stolt af, at jeg som 29-årig sidder i en sådan stilling, sådan et sted. Det betyder at mine efforts, på mine to andre jobs har givet “pote”. Det er fedt at tænke på, at jeg har siddet i jobs, som har været springbræt til noget andet. Jeg har jo ikke den gængse uddannelsesmæssige baggrund, som jeg tidligere har skrevet lidt om her. Hard work and determination, kan man komme langt på..

Hvad tænker I om “drømmejobbet”? Har I et? Fortæl gerne, hvad I laver, hvis I vil.

Working girl #6

Desktop12Her i starten af juni havde jeg 1 års-dag hos Mindjumpers. Det blev fejret med en cappuccino fra Baresso på min Account Directors regning. Not bad og ja, der skal sgu ikke meget til for at gøre mig glad for tiden. Det er de små ting, der tæller lige pt..

Jeg fejrede selv dagen med at love mig selv en ny flot skjorte til min “working-girl”-garderobe og har haft øje på ovenstående sag fra Gannis “favourite shirt”-kollektion. Skjorten i sig selv er noget nær perfekt, men den lille fine panda-emoji gør ligesom udslaget, ik? Jeg er jo kæmpe emoji-fan (hvem er ikke det?) og kan generelt godt lide at min garderobe skiller sig bare lidt ud. Ganni har netop smidt skjorterne med emojis online på deres webshop og der er også en skjorte med pote-emoji på. Det var svært at vælge, men endte med pandaen. Mere mig, I ved.. ;)

Få dine poter i ovenstående skjorte med panda lige her og skjorten med poter lige her.

[dette indlæg indeholder affiliatelinks]

PÅ-HÅ-SKE COUNTDOWN.

WHAT. Så sidder jeg her. Det er tirsdag, klokken er en del over kl 23 og jeg har været på job i mere end 12 timer i dag og arbejdede selvfølgelig videre, da jeg kom hjem. Men nu er jeg færdig! Jeg er ikke træt eller sur over det. Jeg føler det. Jeg laver noget der er sjovt, men også noget der er lidt hårdt for min hjerne. Det er godt for mig! Det er jo PÅSKE lige om lidt og det betyder gratis fridage for os arbejdende folk – seriøst, de påskedage lander på et tørt sted. Jeg kan til tider blive lidt misundelig på de mennesker, der formår at have jobs/liv, hvor de kan holde fritid, lige når det passer dem. Sådan arbejder jeg ikke – men det passer mig fint – man vænner sig til at kicke-ass alle hverdage 24-7 og så at sætte pris på weekender og fridage, når de kommer. Påske, I LIKE YOU A LOT <3

I morgen skal jeg høre ovenstående overlækre sang på repeat, indtil jeg får fri kl 17 og så ser jeg frem til en påske med meget chokolade, at sove 12 timer hver nat, gode aftaler med venner, noget god tid til blogging og et bryllup i en skov på lørdag. God PÅSKE til jer alle. Jeg vender stærkt tilbage med noget godt I kan læse, mens I holder ferie.

Sidst, men ikke mindst, så vil jeg lige minde jer om, at jeg uploader dagligt på min instagram-profil, hvor jeg hedder @kiaellegaard og så poster jeg også semi-dagligt inde på min facebook, som I kan finde her. Synes selv jeg er ret sjov på begge kanaler, men det må I helst selv bedømme, haha.