Kategoriarkiv: Løst og fast

Golden moments på youbetterbefierce.dk:

tumblr_ndx02oGVua1s9362xo1_500

HEJ! Mens jeg lige kommer mig over jeres opturs-modtagelse af mit andet “en slags terapi-indlæg”, (TAK! <3) og i forsøget på, at finde den helt rette facon igen her på bloggen, har jeg kigget lidt tilbage i arkiverne og er du galllll, jeg har haft mine gyldne momenter herinde! Jeg har været helt vildt ON FIRE med mine blogindlæg, et par gange eller to, hva’? Haha, ja, sorry, hvis jeg lyder selvfed (for det er jeg lidt lige nu), men jeg sad og fik helt optur over mig selv undervejs. Og inspireret.. Af mig selv.. Haha. Det er flot nok, hva’? Er gået i gang med at lave et overblik over, hvilke formater der har fungeret virkelig godt herinde de sidste 2 års tid og i den forbindelse vil jeg lige dele min personlige top 10 over golden moments-indlæg med jer. Jeg er faktisk ret stolt af de indlæg og det er alligevel så lang tid siden, at I sikkert ikke kan huske dem. SÅ gode var de heller ikke. Men I ved.. ;) Gå lige tilbage og læs de indlæg. De er altså rigtig gode!

Hermed min top 10 og 5 boblere (i ikke-kronologisk rækkefølge):

1. The curse of the resting bitchface. 

2. Noget på sinde #1: Slutshaming.

3. Gode burgere i København.

4. Karriere: Mit CV og tips til din jobsøgning.

5. Om jeg er heldig? Nej, jeg er dygtig. 

6. Kvindekroppen 2014 -> 2015.

7. 20 af de gode fra Netflix.

8. Et par strøtanker om børn og bryllup.

9. Tag nu lige Ja-hatten på, ik?

10. Ydmyghed klæder alle. 

Boblere: 1. Bloggere der snyder – og bloggere der ikke gør. 2. Perfektion, nej tak. 3. Fifty Shades of Grey (og hvordan de så ud, da jeg læste bøgerne). 4. At vælge, at dømme. 5. Styr din indre svinehund, tak. 

Er der nogle af de ovenstående indlæg, der er favoritter hos jer? Og hey, har I nogle ønsker til emner eller formater, så er det med at sige det nu i kommentarfeltet. Jeg er som sagt inde i en større planlægnings- og inspirations-fase omkring bloggen, så er meget åben.. :)

2016, you ready?

Billeder

(BUT FIRST, let me take a selfie.. Et lillebitte uddrag af mit selfiegame fra snappen i 2015 :) Jeg hedder fierceogfattig på snap, hvis I vil følge med.)

HEJ! Mit nytårsforsæt? Jeg skal blogge igen. Jeg er klar nu. 2015 var vild for mig. Jeg har oplevet følelser og ting, som jeg aldrig har følt før. Det har i sandhed været et begivenhedsrigt år på godt og ondt. Først en kort status over året der gik i semi-kronologisk rækkefølge.

  • Jeg havde en kæreste i starten af året.
  • Jeg forelskede mig i en anden.
  • Jeg fiksede den her dumme situation. Og var længe om at komme over det egentlig.
  • Jeg flyttede fra min lejlighed på Frederiksberg.
  • Min søster blev min roomie.
  • Jeg blev droppet.
  • Jeg havde verdens mest forfærdelige hjertesorg for første gang i mit liv.
  • Jeg arbejdede.
  • Jeg blev blondine.
  • Jeg levede i en periode af kaffe og cigaretter.
  • Jeg tabte 5 kg.
  • Jeg lavede @musiktildithjerte – den ultimative heartbreak-playlist.
  • Jeg var ynkelig.
  • Jeg festede.
  • Jeg fyldte 29 år.
  • Jeg kæmpede for at mærke mig selv.
  • Jeg tog dårlige beslutninger.
  • Jeg havde 10 års jubilæum på mit gymnasie.
  • Jeg var ikke særlig sød ved en person.
  • Jeg begyndte at træne for første gang i mit liv.
  • Jeg mistede min morfar.
  • Jeg fik fjernet mine mandler.
  • Jeg sagde farvel til gode kollegaer.
  • Jeg blev fritstillet fra mit job.
  • Jeg fik et nyt job.
  • Jeg blev forelsket igen.

Der er sket meget. Alt det her, startede i februar måned og så har alt andet ligesom været et stort blurry mess. Året er gået så langsomt, og virkelig hurtigt på samme tid. Men som I nok kan fornemme, så er der ro på nu. Jeg er lige startet på nyt job. Jeg tror, det er mit drømmejob lige her og nu. Jeg er forelsket i verdens bedste person. En, der vil mig, selvom han ved alt om mit år. Han har valgt mig, selvom han let kunne vælge mig fra.

Det der har stået allerstærkest i min erindring fra året der gik, var klart jeres fine ord, der fik mig til at skrive dette indlæg. Aldrig havde jeg troet, at jeg stadig, den dag i dag, flere måneder efter, jeg udgav indlægget, modtager mails fra jer. Mails med støttende ord, der gør mig varm indeni. Jeg kan kun sige tak. Fra hjertet. Jeg tror det er vigtigt at vi snakker om de her svære ting – og jeg vil gerne starte fremover..

Flere har spurgt om en fortsættelse eller afslutning på denne situation. Jeg vil virkelig gerne fortælle jer om det – skrive lidt om min hjertesorg og hvad der skete i mig. Men jeg ved ikke om det bliver for feels-agtigt? Lad os lige tænke over den.

Mine planer for bloggen i 2016 er som de plejer, egentlig. Jeg har tænkt mig at skrive om ting, der ligger mig på sinde. Om det så er flotte sneaks eller noget om kærlighed. I dag var der faktisk en der spurgte henne på instagram, om jeg ikke ville lave en brevkasse. LOL. JO!!! Min største drøm jo. Kunne dette ikke være sjovt? #spørgdrfierce (og hendes venner evt.) – Det er sgu da unikt og anderledes, haha.

JEG HAR SAVNET JER! <3

EJ TAK <3

Beyonce Talk's About The Surrogacy Rumors

Mit ansigt har cirka set sådan her ud de sidste mange dage. I har været alt for søde ved mig :) Helt seriøst, shitttt, hvor er I bare vilde og søde og betænksomme og seje og dejlige, fordi I ville læse min historie. Tak for jeres fine kommentarer, jeres likes, jeres sympati og jeres mails. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at svare jer alle – men jeg lover, at jeg nok skal gøre det. Det har været så overvældende med al jeres respons, der er tikket ind i nærmest en hel uge! Jeg har læst hver og en reaktion og varmet mig ved hver eneste fine tanke fra jer. Den sidste uge har I været med til at samle lidt af mit hjerte sammen igen – det skal I vide. TAK <3

I har altid været gode at dele svære ting med. Jeg har bare altid holdt lidt tilbage. Det fortryder jeg faktisk lidt nu. Jeg har delt mange personlige tanker med jer, men aldrig rigtig lukket jer ind i min hjerne og mit hjerte, I ved, sådan helt privat. Jeg gjorde det denne gang og det her forløb gav mig altså en underlig form for ro. Peace of mind. It’s out. Jeg talte. Jeg sagde det højt og behøver ikke længere skjule det eller føle skam eller føle mig alene med min oplevelse. Det hjalp. Måske hjalp jeg andre ved at dele mit. Måske fik jeg nogle til at tænke.. Eller det gjorde jeg. Det kan jeg jo se.. Og lige dét er jeg faktisk rigtig stolt af.

Hell, det har været nogle hårde måneder og det er stadig lidt hårdt nogle dage. Mest fordi jeg stadig føler en snert af skuffelse, selvom jeg er alligevel er nået dertil, hvor jeg godt ved, at jeg ikke “burde” være skuffet længere. Men det er jeg. Jeg er skuffet over, jeg “lod” det her ske og på mange punkter, ville jeg ønske jeg bare kunne skrue tiden 6 måneder tilbage. Jeg kunne have undgået det her, hvis jeg nu f.eks. havde siddet hjemme og drukket te alene i det sidste halve år :) Men det gjorde jeg ikke. Jeg troede på noget i et kort øjeblik. Jeg blev skuffet. Jeg blev gravid. Fik den abort. Følte mig alene. Blev droppet. Av. Men hey, you live, you learn. Bare at nå til den erkendelse – at modgang, hårde perioder og svære forløb er #life. Det er stort for mig. Jeg ved, der venter mig mange gode ting og jeg lever mit liv med en masse gode mennesker omkring mig. Folk har min ryg og nu har I sgu endda også min ryg. Man kan jo nærmest ikke bede om mere! Føler ikke jeg kan takke jer nok. I skal vide, jeg har siddet og taget mig til hjertet hver eneste gang noget er tikket ind fra jer. WOW.

..Den næste tid vil jeg forsøge at blogge det allerbedste jeg har lært. Det skal nok blive skide-godt. Kan I mærke det? :)

Den dag jeg besluttede mig for at blive blond..

Desktop14

Her lidt en ego-collage med billeder fra den 1 1/2 måned jeg har haft som blond – you like it? (og tjek lige sødeste lille mussi-Sofie stå der og se cute ud..)

De af jer, der følger mig på instagram og snapchat (fierceogfattig) har jo trods alt kunne følge lidt med i mit liv den sidste tid. Lucky you.. Haha. Ej. Nå, men så var det jo, jeg midt i mit hårde liv og lige et par dage inden jeg fyldte 29 år besluttede mig for at gå blond. Altså, så blondine som man nu kan blive, når man rigtigt er sådan semi-ginger-kastanje-farvet type med tykt hår. Noget skulle bare ske i mit liv. Det blev så håret. Så jeg gik til verdens BEDSTE og SØDESTE frisør. Kirstine ejer Cabello på Islands Brygge og har seriøst klippet mit hår i de sidste.. ja.. 6-7 år. Hun var helt klar på projekt #youbetterbeblond. Mest fordi jeg har meget tykt og stærkt hår og hun mente at det sagtens kunne klare et par omgange afblegning over et par gange. Så vi gik i krig. Jeg har været så glad for resultatet og jeg tror snart at jeg skal have en omgang mere her om en uges tid. Nu er der alligevel gået en måneds tid siden jeg fik det lavet. Synes faktisk at det giver en type som mig, lidt ekstra kant og seriøst.. Det ER altså rigtigt, det man siger. Blond hår betyder mere opmærksomhed. Eller måske er det bare fordi jeg er blevet meget opmærksom på den opmærksomhed jeg får. Ingen ved det. Et eller andet er der sket. Haha.

Måske I har erfaringer med det der blondineliv/ikke blondineliv.. Var der forskel? ;)

I’m like hey what’s up, helloooooo.

giphy

Ok, originalt at citere en dum trap-sang i sin overskrift efter 2 1/2 måneds silence. Haha. Nå, men.. HEJ! Jep, så skete det igen. Jeg blev stille her på bloggen i laaaaang tid. But whyyyy? Ærligt? Jeg har haft en ægte livskrise de sidste 3 måneder. Jeg har ikke kunne fungere så optimalt og jeg har ikke haft overskud til at være overskuds-Kia, der skriver seje indlæg om seje ting. Straight up, jeg har bare ikke følt mig særlig sej. Jeg har tilgengæld brugt meget energi på at være ked af det og vred over en masse dumme ting, jeg alligevel ikke rigtig kan gøre så meget ved. Jeg tror måske bare i bund og grund, jeg for første gang i mit liv, mødte rigtig modgang og at det hele uheldigvis kom cirka samtidig. Jeg tog det lidt hårdt det hele. Altså på et tidspunkt, havde jeg bare brug for at nogle kom og samlede mig op. Det var der heldigvis. Jeg er heldig på den måde. Jeg har mange folk, der vil mig det allerbedste. Også selvom jeg måske har været unfair overfor dem. Igen, jeg er så heldig. Mange af tingene er sindssygt skrøbelige og for private for mig at snakke om. Men måske en dag vil jeg bruge det jeg har lært og mine oplevelser til et eller andet brugbart herinde. Måske.

Siden sidst er jeg blevet 29 år, en alder jeg har det virkelig svært med. Har aldrig gået op i min alder – alder er kun et tal, ik? Men jeg er blevet pinligt bevidst om min alder det sidste halve års tid og har bare haft det så pres over at være 29 år og befinde mig i den situation, jeg gør. Ellers har jeg bare arbejdet, det går som altid godt. Altså, da jeg havde det allerslemmest og kom hjem fra job og bare græd hele aftenen, så sagde folk “I det MINDSTE er du dygtig på arbejdet..” Haha.

Status nu er at jeg faktisk har det godt. Jeg har lært at leve med mange ting og accepteret min situation og de valg + fravalg og situationer jeg har befundet mig i de sidste måneder. Jeg leder stadig efter leje-lejlighed (fri som fuglen, I ved), i mellemtiden bor jeg hos min søster og det er faktisk også ret rart for mig. Jeg arbejder. Hygger mig med gode mennesker. I weekenden nu her tager jeg til Madrid. Der er 25 grader. Så ja, altså. Jeg klager ikke lige nu. I hvertfald ikke længere.. ;)

Min intention her med bloggen nu er, at holde et mere almindeligt niveau af indlæg i løbet af en uge. Det gør mig rigtig glad at skrive og I gør mig rigtig glade. Tak for alle jeres beskeder på det sidste, i øvrigt. I er fandme noget af det sødeste. Sidst jeg skrev et indlæg ala dette, havde jeg ikke blogget i 2 måneder. I var så mange, der sagde “TAK, godt at vide at det ikke er alle blogger-typer/folk i slut 20’erne, der har 100% styr på alting!” Og hey, selv tak. Jeg har sgu ikke styr på særlig meget. Jeg ved bare, at jeg skal have det godt indeni nu. Det er mit mål for de næste par måneder. Også lige at lande den der lejlighed.. ;)

Sidst, men ikke mindst: Hvis I har nogle ønsker til emner, jeg skal tage op her på bloggen den næste tid – et eller andet, jeg skal dele mit syn på eller noget I elsker at læse om herinde. Så giv lige et heads up. Har sgu da næsten helt glemt hvordan man blogger..