Kategoriarkiv: Mig

Et endeligt farvel til bloggerlivet:

IMG_8571

Kære alle,

Jeg har nu haft 14 dage med en aktiv blog, efter et lille års blog-stilhed.. Det lille års stilhed, der kom efter blogging siden 2009! Hallo, hvilke 14 dage! I har været så søde og nice i de her dage. Tusind tak for det!  

MEN, et lille års blog-stilhed.. Det var ikke helt for sjov. Det var vist nok de indledende skridt til det, jeg skal til at gøre nu.. Jeg har nemlig brugt de sidste 14 dage på for alvor at finde ud af følgende: Jeg skal ikke blogge. Helt simpelt: Det er ikke noget for mig længere. Jeg kan ikke dele ud af mig selv på den her måde længere. Det føles underligt og stressfuldt for mig, at jeg deler så meget som jeg gør, når jeg skriver. Min måde at skrive på, er på alle måder et valg, jeg aktivt har taget. Det er min blogger-stil, så jeg kan ikke bare skrue ned for det og skrive mere overfladisk eller om lettere emner. Så vil jeg altså hellere lade helt være. Jeg er en alt eller intet-person i det her liv. Der findes ikke noget midtimellem for mig. Jeg gav meget, mens jeg kunne, sådan er jeg – men jeg nød det ikke og jeg havde en forkert fornemmelse. Jeg nåede faktisk allerede at hade mig selv for forcere noget, der ikke var der. Og det fortjener hverken I eller jeg. Det er en helt klassisk, it’s not you, it’s me-situation.. Vi har alle været der, ik? :)

Så nu stopper jeg. Jeg har aldrig nogensinde skrevet et “jeg stopper/jeg holder pause”-indlæg i min tid som blogger. Aldrig nogensinde! Ja, jeg har holdt længere pauser, men jeg har aldrig gjort en ting ud af mine små pauser, for jeg vidste altid, jeg ville vende tilbage. Det her indlæg er ikke for sjov eller for at være dramatisk. Det er helt ægte. Desværre er det også overraskende nemt og overraskende befriende at skrive. Jeg er ikke trist. Jeg er ikke ked af det. Det her ikke med et tungt hjerte eller tvivl i mit sind. Jeg er helt afklaret. You know, when you know, ikke? :)

Så hey, tak for nu! Der skal lyde et stort TAK til jer alle. What a ride! Først fierceogfattig.dk fra 2009-2014, så youbetterbefierce.dk fra 2014-2017. Det er noget af et blogger-cv og jeg er så taknemmelig og glad for, jeg har været en del af det her i så mange år. Det har på mange måder defineret og påvirket mit liv både privat og professionelt.

De gode nyheder: Jeg har tænkt mig at fortsætte, som jeg plejer og indvie jer i store og små ting i mit liv (bl.a. et bryllup og en baby), henne på min instagram: @kiaellegaard og selvfølgelig på snappen, hvor jeg kan findes under brugernavnet, fierceogfattig. Måske vil jeg også dele et godt link eller lave et kort skriv once in a while, henne på youbetterbefierces facebookside – den kan I følge her. I er også mere end velkomne til at connecte med mig på Linkedin her eller følge mig på min private facebook her.

Tak for nu og ikke mindst, tak for jeres tålmodighed med mig. Undskyld for at være such a tease.. Vi ses på den anden side! :)

De allerbedste tanker,

Kia

En kærlighedshistorie..

Desktop

Jeg er heldig. Jeg har fundet min “person”. Manden i mit liv. Den perfekte mand for mig. En, der gør mig glad og varm. En, der får mig til at grine, hver dag. En, der lader mig være den, jeg er – uanset om jeg er skrøbelig eller flabet, for lige præcis den kombination er jeg faktisk tit.. :S Han skal være far til mit kommende barn og han er en, som jeg ikke kan forestille mig, jeg har levet uden. Men jeg levede altså uden ham, indtil for cirka halvandet år siden. Det er SÅ vildt at tænke på, når man sidder her højgravid og bestiller bryllupskage hos Strangas..

Nå, men historien om mig og ham, dén vil jeg gerne fortælle jer. Mest, fordi det er en god historie, der ikke er lineær og klassisk. Den er heller ikke stueren, i forhold til, hvad man “burde” have gjort og jeg er ikke sikker på flertallet, havde gjort som os. Men det er en historie, med virkelig mange gode pointer og perspektiver på livet i al almindelighed. Altså at livet og kærligheden ikke altid former sig klassisk, som vi kender det – med flere dates, flere års forhold, giftermål, 2 børn og villa og vovse – in that order. Jeg oplever ofte at folk i min omgangskreds og bekendtskabskreds, finder vores historie interessant og giver dem “håb” og tro på at den klassiske historiefortælling om kærlighed og forhold, ikke altid holder i virkeligheden.

Vores kærlighedshistorie vil også gøre det ret tydeligt at 1) det er ikke et problem, at du ender med at gifte dig og lave babyer med din venindes, unge lillebror (!) 2) Det gør ikke noget, hvis du tager med ham hjem første aften og ser hans frimærke-samling og sån’.. Det kan stadig godt blive til noget godt. Regler er dumme, følg dit hjerte/dit underliv.. 3) Mænd under 30, kan også være ambitiøse omkring familieliv, ægteskab og andre seriøse ting. 4) Mænd på 25 år kan være mere modne end kvinder på 30 år! Her taler jeg virkelig af erfaring udfra mit forhold.. 5) Man kan godt være kærester i under 6 måneder og flytte sammen med stor succes. 6) Tid betyder intet for dynamikken og dybden i et forhold – alle forhold er forskellige. Nogle bruger flere år, på at lære hinanden at kende – andre er mere intensive i deres forhold, i kortere tid. 7) Forholdslængde betyder intet, når man skal tage store beslutninger sammen, hvis man kommunikerer og begge føler at det er rigtigt, det man gør. 8) Man kan godt have et dumt, lukket hjerte eller være optaget og møde én, der åbner hjertet igen meget hurtigt.. 9) Du kan kæmpe imod, alt det du vil og timing og omgivelser og karriere og afstand og generelt LIFE kan gøre, at det dér med the one, ikke lige passer ind i livet, men min erfaring er følgende: så er det sgu nok ikke the one, du har fundet.. 10) Det er rigtigt, hvad de siger: DU VED DET, når du ved det. Du er aldrig i tvivl og så kan alt andet være ligemeget..

With that said..

Lad os starte i 2009/2010. Her starter jeg i mit første fuldtidsjob hos Bloggers Delight. Jeg er den første der ansættes, udover alle partnerne i firmaet, der på skift sidder der og er i gang med at starte den her blogger-business op. Efter et par måneder, bliver den næste fuldtidsperson ansat, hun hedder Barbara og hun er ikke lige den type, jeg normalt viber vildt godt med.. Altså come on, hun er fra Odense, hun snakker lidt sjovt og hun har Rolex ur og Louis Vuitton tørklæde på og bor inde i København K. Her sidder jeg, Kia fra Ishøj, bosat på Amager, i mit første voksen-job og tror jeg er rigtig god og smart i en fart, i min H&M/Zara garderobe og (godt nok ok dyre) sneaks, også kommer hun og er sådan lidt fin på den. Haha. Jeg har dog mange forskellige venner fra forskellige lag og kan sagtens have det godt med de fleste mennesker, især hvis vi skal være kollegaer, så giver hende en fair chance og viser mig fra min mest rummelige side. Hun viser sig at være en virkelig optur person og en af de bedste kollegaer, jeg nogensinde har haft. Vi bliver gode veninder og endnu tættere veninder, da jeg stopper med at arbejde ved Bloggers Delight i 2014. Senere viser det sig, at hun skal blive min svigerinde. Det er nemlig hendes lillebror, jeg scorer 5 år efter, Barbara og jeg mødes første gang.. ;) Hos Bloggers Delight holder man mange arrangementer og jeg husker svagt, at jeg to eller tre gange hilser på Barbaras lillebror til fester etc. Jeg er en forholds-person (det må vi komme ind på i et andet indlæg..) og har altid kæreste på, når jeg møder ham, så jeg tror det er derfor han ikke gør noget større indtryk og jeg ikke ser ham på “den” måde. Kan dog huske at jeg synes at han er pæn. Det er Barbara også. Altså, de er et helt utroligt pænt søskendepar.

Fastforward til september 2015. Jeg er single, sådan rigtigt. Min sindstilstand er dårlig, jeg er ked af det. For første gang, oplever jeg, at flere forskellige dele af mit liv ikke spiller for mig. Jeg er lige blevet 29 år og har brugt 4 måneder på at tabe mig 8 kg, ryge 20 Prince Light om dagen og drikke mega meget stempelkaffe. Jeg er fraflyttet min lejlighed på Frederiksberg og er flyttet hjem til min søster, jeg arbejder mange timer på reklame-bureau, jeg går for meget ud, drikker for meget alkohol, drunk-texter alt for meget og tager nogle mærkelige beslutninger, når mørket falder på.. I det hele taget, har jeg mega ondt i mit hjerte og kan næsten ikke være i mig selv i de måneder, samtidig med jeg er så vred over forskellige situationer, jeg har oplevet i månederne forinden (forvirret? læs med her og her). Sommeren 2015 er i det hele taget en dårlig tid for mig, men det hele begynder lidt at lysne som tiden går og i start september fylder Barbara 30 år. Hun inviterer på Bistro Royal. Rigtig god tøsemiddag med masser af vin og bobler og god mad og stemning. Jeg sidder bl.a. overfor Barbaras søde mor, Gitte (de hurtige kan allerede nu regne ud, at Gitte meget kort tid efter bliver min svigermor..) og får da underholdt bordet inkl. Gitte med mine seneste eskapader og ”mænd er nogle svin, især hvis de er unge”-snakken kommer også op. Helt standard mig i den periode. Gitte er sød og sjov og fortæller også nogle lidt sjove historier om Barbaras lillebror og hans nuværende situation. Måske er det indbildning, men jeg føler at Gitte lidt, er i gang med at sælge sin søn, ikke til mig eller selskabet, som sådan.. Men hun taler varmt om sin søn til selskabet og han er samtaleemne for os alle i nogen tid. Gitte synes vist nok, jeg er ret sjov, hun begynder at følge mig på Instagram samme aften..

image4 kopiBillede fra den aften i 2015..

De unge skal videre i byen. Barbara informerer os om, at hendes bror befinder sig på The Jane, hvis vi gerne vil have selskab til vores selskab. I et øjeblik overvejer vi en anden løsning, uden lillebror og hans venner i ligningen, men noget hiver i mig – jeg er single og jeg skal altså tjekke lillebrors venner ud, så der skal vi hen, insisterer jeg.. Jeg får min vilje. Vi kommer ind på The Jane, hilser på vennerne, umiddelbart ikke lige nogle af dem, der har en vibe, jeg føler for – altså udover lillebror, som jeg bemærker er umådeligt pæn, store brune øjne, mørkt hår, flot skæg, very dapper i sin stil og vigtigst af alt, GOD VIBE. Han er smilende, sjov og klart glad for at se sin storesøster og hendes veninder. Det er sødt, men jeg tænker ikke mere over det – manden er vist optaget. Jeg kan altså en del tricks med mænd, men sådan noget med optagede mænd og veninders brødre og mit generelle hate til mænd under 30 år på dette tidspunkt – det føles generelt som tre helt vildt dårlige kombinationer på alle måder.

Det er en god aften, jeg danser, har det sjovt, drikker mig glad – der går ikke længe, før lillebror står ved min side, vi griner, jeg er måske flabet overfor ham, spørger ham om nogle ret vilde ting, han lader sig ikke slå ud og han er vildt god til at konversere og “gribe” de ret vulgære jokes, jeg smider om mig. Vi danser også. Helt venskabeligt, sådan kikset-for sjov dans, jeg gør virkelig ikke en indsats overhovedet og får slet ikke den der score-vibe fra ham. På det her tidspunkt, kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at denne aften skal ende, som den gør. Et par timer går, drengene vil videre, pigerne vil snart hjem – jeg skal ikke hjem. Natten er ung. Jeg går med drengene videre. Det øs-regner, de vil på Culturebox. Vi kommer ind, jeg kan huske vi igen snakker sammen og står tæt. Han er sjov og fortæller gode historier og passer på mig, der midt på mega trashy Cultureboxs dansegulv, hvor vi bare står stille i vores overtøj og snakker. Vi skal videre igen, det regner stadig. Han taler i telefon med sin søster: ”Jaja, jeg skal nok tage mig af Kia, jaja, jeg skal nok sørge for hun kommer hjem..” siger han til hende. Han holder, hvad han lover, kan man sige.. Videre til næste club, vi mister vennerne på vejen derhen, stiller os i kø – det regner, det er sent, jeg kan ikke mere, jeg vil ikke mere club.. ”Nå, skal vi ikke smutte hjem? Magter ikke denne kø – det er tid” siger jeg til ham, han giver mig ret og vi har jo også mistet hans venner på vejen.. Og her, lige her, siger jeg de magiske ord, de ord, der nok gør hele forskellen – de ord, der gør, at jeg nu er gravid i 32.uge og skal giftes om præcis en måned.. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har en feeling i min mave og den skal fandme afprøves nu, yolo og alt det.. ”Skal vi så hjem til dig eller mig?” – Han svarer, uden at blinke ”Vi tager en taxa hjem til mig”..

image3 kopiHer spiser jeg frokost med Barbara og venner, kun få dage efter den aften.. Ingen ved noget.. 

….

Herefter går der uger, hvor jeg kæmper meget imod mine følelser og det hele er lidt hemmeligt. Jeg er meget åben overfor ham fra starten og fortæller ham alle detaljer, ALLE DETALJER. Måske er det et forsøg på, at skræmme ham væk. Men han bliver. Hver eneste gang, jeg er en idiot og lader som, om jeg er ligeglad med ham, så presser han på. Han regner mig ud meget tidligt. Det er både en blessing og en curse i dag. Jeg kan bare ikke løbe om hjørner med ham, selvom jeg prøver hver dag, haha..

Senere i 2015, midt om vinteren, tager vi i sommerhus, snakker alt igennem og bliver enige om at this is it. Vi er nødt til at snakke om aldersforskellen, men det er intet problem. Vi vil det samme for fremtiden og vi er enige om, hvornår fremtiden er.  Vi er begge forelskede og er klar på, at lægge alt dårligt bag os. Selvom det er svært, så vil vi virkelig gerne give det her en chance. Vi fortæller det til hans søster. Hun bliver glad. Det samme gør alle andre. Vi møder venner og familier på meget kort tid. Alt er naturligt. Alle ved det samme som os. Det her er helt rigtigt.

Processed with VSCO with f2 preset
På min 30 års fødselsdag midt i morgenmaden frier Daniel til mig. Jeg græder i flere timer efter. Er dybt chokeret af glæde. Ringen er for lille i øvrigt.. :)

image4Fra min 30-års fødselsdagsfest, hvor vi fortæller 40 familiemedlemmer og venner at Daniel ugen inden har friet til mig på min fødselsdag <3 Og ringen er blevet lavet større.. :)

I december 2015, efter to måneder, tager vi på vores første ferie til Barcelona sammen. I marts 2016 flytter vi sammen. I august 2016 frier han til mig på min 30-års fødselsdag. Et par dage efter, finder vi ud af jeg er gravid. Om en måned skal vi giftes og får fælles efternavn, Ellegaard Saouma. Om to måneder, kommer vores lille pige til verden. Jeg er det lykkeligste og gladeste menneske og det har jeg været lige siden den dag, Daniel trådte ind i mit liv, selvom det jo faktisk ikke er særlig længe siden.. Kan I se mine pointer? :)

#alterlove

Processed with VSCO with g3 presetFra vores sommer i Sverige, det er vist heromkring jeg bliver gravid..

Store ting og sager, jeg tænker meget på lige nu..

Skærmbillede 2017-02-15 kl. 21.21.07

..Og derfor en del emner, du kommer til at læse meget mere om her på bloggen, den næste tid:

Hvor meget dårligt, super-kommercielt, ikke-passioneret indhold, der egentlig kan findes på blogs og sociale medier i 2017 og vi skriver kun midt-februar // Solidaritet i vores samfund og vores generelle retorik omkring folk, der ikke ligner os selv – Hvor mon den blev af? Altså solidariteten? // At man virkelig bør tømme sit køleskab for madvarer, inden man køber nyt #stopmadspildkia // Hvad mon vores baby ender med at hedde?! Ingen ved det! // At Prince nu kan streames på Spotify // Hvornår Beyoncé kommer over sig selv og gør det samme.. I need my lemonade! // Om der findes rigtig og forkert feminisme? // Om sociale medier og mediebilledet generelt har ændret de fleste -ismer, og om det nødvendigvis er en dårlig ting? // Samsovning og strækvikler og jordemoder-nummeringen på Riget // At alle sæsoner af de unge mødre, nu er tilgængelige GRATIS inde på Dplay  // Privilegier – om at have dem og være bevidst om det // Privilegie-blindhed (!) // Er jeg virkelig typen, der bliver gift? // Hvordan mon man ser sej og cool og overskudsagtig ud i en brude-agtig kjole, når der er 4 uger til man skal føde? // Økonomi, pension, investeringer, forbrug, materialisme // HVORNÅR KOMMER SÆSON 4 AF SKAM? Bare giv mig en trailer, manddddd! // Min karriere i 2018 // Er det smart eller dumt at lægge sit CV til offentlig skue (igen)? // Behøver karriere/job nødvendigvis være et selvrealiseringsprojekt? SKAL vi være sådan ego-glade altid i vores jobs? // Er en kondens-tørretumbler ikke vildt upraktisk, i forhold til en almindelig tørretumbler? // Hvorfor laver alle bloggere egentlig lister hele tiden, nu om dage? HAHA!

Hvad bryder du din hjerne med for tiden?

Genoplivning.

Skærmbillede 2017-02-14 kl. 21.21.53

..Ovenstående skrev business-Kia på sin Linkedin-profil forleden dag og jo mere, jeg har tænkt over det, jo mere tænker jeg, at den status ville være en god ice-breaker til ligesom at få skudt bloggen her i gang igen. Det vil jeg nemlig rigtig gerne. Jeg har siden start januar måned været meget sikker på, jeg gerne ville i gang igen her, har ret meget på hjerte, mere tid og mere lyst til den her blog, end jeg har haft i en del år. Jeg har derfor skrevet, omskrevet, redigeret, skrevet nyt, redigeret lidt igen, fået min kæreste til at gennemlæse, snakket med folk om det her, etc. – hvordan skulle jeg sådan rigtigt gribe første indlæg her på bloggen an, efter næsten et års pause? Ved ikke, hvorfor det skulle være så svært for mig. Måske fordi der er sket mega mange ting med mig. Både i mit private liv, professionelt og ja, oppe i min hjerne. Jeg er endda også blevet 30! :) Jeg har nok bare overtænkt det. Fået præsentationsangst. Kommet frem til, at det var nok for jer at følge med på insta og snapchat og jeg da ikke var så interessant at høre på længere.. Men instagram og snapchat, er jo kun måske 10% af det der foregår, ik? Så det er ikke “rigtigt” og de platforme er slet ikke nok for mig, tror jeg.. Og hey, hvordan får man overhovedet fortalt om alt det der er sket, alt det der skal ske og om alle de ting, man har på hjerte NU og den næste tid? Jeg er kommet frem til, at jeg ikke behøver at tage det hele på ÉN gang, i ET indlæg. Vi tager det bare sådan løbende, når det lige giver mening. Nu kender I da i hvertfald de overordnede linjer – Jeg holder fri og barsel fra nu og resten i 2017 for at hellige mig livet med baby og livet uden fast job, mens jeg er på barsel og efterfølgende.. Det er spændende nok egentlig. Også for jer, tænker jeg? Så derfor.. Velkommen igen.

Ps. Hvor sjovt/hyggeligt/ironisk at mit sidste indlæg, inden lang pause fra bloggen er udgivet d. 24.april 2016 og jeg nu her et år efter, skal føde et barn, ligeomkring den dato.. <3 Eller.. Det er måske bare mig.. Haha.

Pps. Lige et meget vigtigt opklarende spørgsmål, som jeg får igen og igen af folk omkring mig, når vi snakker om genoplivningen af bloggen her: Bliver det så en mommy-blog? Svaret er nej.. BARE ROLIG.. :) #nohatetomommybloggers #alterlove

Sådan her har jeg det for tiden:

Processed with VSCO with f2 preset

På det sidste har jeg fået en del spørgsmål angående bloggen her. Sagen er den, at jeg i flere perioder i 2015 var helt stille og det samme i store dele af dette år. Når man har blogget, mere eller mindre fast, og næsten hver dag i 5-6 år af sit liv, så er det en kæmpe ændring for både jer og mig. Men der skete pludselig ting. I 2015 havde jeg travlt med at få styr på mit liv og så skete der dét utrolige, at jeg i slutningen i 2015 fandt ro. Jeg blev glad og alt faldt på plads for mig.

Anyways, spørgsmålene går på, om jeg ikke bare skal nøjes med at opdatere mine sociale medier, som jeg gør nu og droppe bloggen helt – opdaterer jo snapchat og instagram dagligt og jeg elsker det.. Håber I følger med i øvrigt. Men på spørgsmålet omkring en evt. lukning af bloggen.. Svaret er NO, NON, NEJ. Jeg har blogget aktivt siden 2009. Det er så stor en del af mig, at have den her blog som talerør og jeg tror altid, jeg vil blogge i større eller mindre grad. Jeg er typen, der har meget på hjerte og jeg er altså slet slet ikke færdig. Som i overhovedet ikke færdig. Jeg kan bare godt lide ideen om, at det er mig der definerer, hvornår jeg blogger og hvorfor jeg blogger. Her i 2016 har jeg haft ret travlt med at blive glad og være glad og nyde nuet. Der har bloggen ikke passet ind i planerne. Jeg vil ikke undskylde det hele, bare sige, at jeg ingen planer har om at lukke og slukke her. Jeg har haft brug for at trække stikket og “befri” mig lidt for blogformatet og blogger-Kia i en periode. Derudover var det svært for mig, at vende tilbage hertil efter at have brugt bloggen, som en slags terapirum i indtil flere indlæg. Det var en underlig tid og jeg er glad for, jeg delte det med jer. Men jeg er et helt andet sted nu og jeg skulle lige regne ud, hvordan jeg kunne vende stærkt tilbage og skrive noget relevant, noget I gad læse. Jeg har haft brug for, at finde overskuddet til at dele ud af mig selv igen, gerne på en anden måde. De gode nyheder er at jeg kan mærke at mit overskud er på et så højt plan, at jeg er begyndt at savne blogformatet igen. Instagram er ikke nok for mig. Som nogle af jer kan fornemme, så skriver jeg vildt meget til mine instagram-billeder for tiden. Det er nok et tegn på, at jeg bør skrive her lidt igen. Så det vil jeg gøre :)

..Og hey, ellers vil jeg bare sige, yesss, jeg er glad og ovenstående billede illustrerer mit humør meget godt det meste af tiden. Mit hjerte er fyldt med kærlighed og gode mennesker. Priviligeret. Håber I har det dejligt også <3