Kategoriarkiv: Stream of consciousness

EJ TAK <3

Beyonce Talk's About The Surrogacy Rumors

Mit ansigt har cirka set sådan her ud de sidste mange dage. I har været alt for søde ved mig :) Helt seriøst, shitttt, hvor er I bare vilde og søde og betænksomme og seje og dejlige, fordi I ville læse min historie. Tak for jeres fine kommentarer, jeres likes, jeres sympati og jeres mails. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at svare jer alle – men jeg lover, at jeg nok skal gøre det. Det har været så overvældende med al jeres respons, der er tikket ind i nærmest en hel uge! Jeg har læst hver og en reaktion og varmet mig ved hver eneste fine tanke fra jer. Den sidste uge har I været med til at samle lidt af mit hjerte sammen igen – det skal I vide. TAK <3

I har altid været gode at dele svære ting med. Jeg har bare altid holdt lidt tilbage. Det fortryder jeg faktisk lidt nu. Jeg har delt mange personlige tanker med jer, men aldrig rigtig lukket jer ind i min hjerne og mit hjerte, I ved, sådan helt privat. Jeg gjorde det denne gang og det her forløb gav mig altså en underlig form for ro. Peace of mind. It’s out. Jeg talte. Jeg sagde det højt og behøver ikke længere skjule det eller føle skam eller føle mig alene med min oplevelse. Det hjalp. Måske hjalp jeg andre ved at dele mit. Måske fik jeg nogle til at tænke.. Eller det gjorde jeg. Det kan jeg jo se.. Og lige dét er jeg faktisk rigtig stolt af.

Hell, det har været nogle hårde måneder og det er stadig lidt hårdt nogle dage. Mest fordi jeg stadig føler en snert af skuffelse, selvom jeg er alligevel er nået dertil, hvor jeg godt ved, at jeg ikke “burde” være skuffet længere. Men det er jeg. Jeg er skuffet over, jeg “lod” det her ske og på mange punkter, ville jeg ønske jeg bare kunne skrue tiden 6 måneder tilbage. Jeg kunne have undgået det her, hvis jeg nu f.eks. havde siddet hjemme og drukket te alene i det sidste halve år :) Men det gjorde jeg ikke. Jeg troede på noget i et kort øjeblik. Jeg blev skuffet. Jeg blev gravid. Fik den abort. Følte mig alene. Blev droppet. Av. Men hey, you live, you learn. Bare at nå til den erkendelse – at modgang, hårde perioder og svære forløb er #life. Det er stort for mig. Jeg ved, der venter mig mange gode ting og jeg lever mit liv med en masse gode mennesker omkring mig. Folk har min ryg og nu har I sgu endda også min ryg. Man kan jo nærmest ikke bede om mere! Føler ikke jeg kan takke jer nok. I skal vide, jeg har siddet og taget mig til hjertet hver eneste gang noget er tikket ind fra jer. WOW.

..Den næste tid vil jeg forsøge at blogge det allerbedste jeg har lært. Det skal nok blive skide-godt. Kan I mærke det? :)

En slags terapi #1

..Et uddrag af noget svært og kompliceret, jeg gik igennem på et tidspunkt. Please be nice. Du skal være mere end velkommen til at dele dine tanker med mig. Jeg vil gerne snakke om det. Jeg tror faktisk det er vigtigt, at vi snakker om den her slags ting. Jeg har oplevet det her som meget tabubelagt og forbundet med meget skam. Men hvorfor egentlig al den skam og tabu? Jeg har et naivt ønske om, at mine ord rykker noget hos nogen. Læs med her:

“Det største chok i mit liv. Mit første rigtige angstanfald, lige dér midt i 4 positive graviditetstests og full-on forvirring. Jeg knækkede sammen på mit badeværelsesgulv. Jeg var ikke alene hjemme. Min roomie var hjemme. Det her syn, skulle han ikke opleve. Jeg var stille, mens jeg hulkede. Jeg kunne ikke se ud af øjnene. Jeg hyperventilerede. Jeg kunne ikke trække vejret. Jeg kunne ikke mærke mine fingre. Mine ben føltes som budding. Jeg kunne ikke længere høre mig selv. Jeg græd i mange timer. Hvor dum kan man være? Skulle jeg ikke forestille at være en slags voksen? Jeg var nok nødt til at æde den nu. Det her skulle fikses. Jeg åd den. Dumheden. Ja, jeg åd min dumhed. Jeg inviterede ham hjem og jeg fortalte ham om det. Spillede lidt sej, mens jeg fortalte det. Græd kun meget kontrolleret. Slet ikke, som jeg havde grædt tidligere på dagen. Det behøvede han ikke vide. Han trøstede mig og så smilede han. Han jokede. Men på en sød måde. Alt hvad han nogensinde gjorde, gjorde han på en sød måde. Han sagde: ”Heyyy, den klarer du – Det er jo bare en pille, ik?” Jeg spillede sej igen. Jeg sagde: ”Haha, jajojo, helt sikkert, den fikser jeg da lige, du!”. Mit hjerte krympede sig. Jeg kunne ikke mærke mine fingre. Lige dér gik det op for mig, at det vi havde, nok ikke var så dybt, som jeg gik og troede. Han tilbød mig ikke sin omsorg eller forstod alvoren undervejs. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Vi grinede endda lidt af det hele. Som to dumme teenagere ville gøre det. Jeg tror ikke, at vi nogensinde havde de samme værdier eller store forventninger til hinanden. Det var også fint nok. Lige indtil jeg forventede mere og ikke fik det. Hvem sagde wakeup-call?

..Og så fiksede jeg det. Medicinsk abort samme dag, som jeg fraflyttede min lejlighed på Frederiksberg. 7 uger henne. Jeg lå dér alene – midt mellem flyttekasser på Amager og græd. Jeg græd over smerterne. De var forfærdelige og voldsomme og uvante. Jeg græd, for måske var det her min eneste chance? Jeg er jo ikke helt ung mere, vel? Jeg græd, fordi jeg skammede mig. Jeg burde ikke skamme mig – Fordi shit happens, ik’? Jeg græd, fordi jeg følte mig så dum. Dummere end jeg plejede. Dum og naiv. Jeg græd mig i søvn, mens mit hjerte gjorde så ondt. Han spurgte ikke engang, hvordan jeg havde det. Jeg vidste godt, at det snart var slut i mellem os. Det var uundgåeligt. Jeg kunne mærke det var slut, for jeg kunne ikke mærke ham længere. Jeg græd, da jeg vågnede næste morgen. Jo, det var nok slut. Aborten var et punktum. Et lille dumt punktum.”

Noget på sinde #2: Valgkamp 2015.

getoutoflife570

Danmark, what is wrong with you? Valgkamp. Ad. Måske er det fordi jeg er blevet ældre? Måske er det fordi jeg er blevet mere bevidst om, hvilke værdier jeg reelt identificerer mig med? Måske er det fordi jeg virkelig forsøger at se udover mine egne interesser, når jeg sætter mit kryds? Måske er det fordi jeg har set hvor forskellige lag, man kan komme fra pga. min opvækst og senere i mit arbejde i Ishøj? Jeg ved ikke, hvad det er – men ØJ, hvor jeg skammer mig over retorikken overfor alle minoriteter i vores samfund. Flygtninge og arbejdsløse får den hårde tur – hey, kan vi ikke lige sparke bare liiiidt mere på folk, der allerede ligger ned? Lad os da endelig sparke hårdt til dem der ikke svarer igen. Jeg væmmes over medierne og jeg væmmes over politikerne. Jeg væmmes over den stiltiende accept af grim retorik – en retorik næsten alle partier i denne valgkamp tilsyneladende har det helt fint med at slynge ud til højre og venstre. Kan de sove om natten efter at have omtalt medmennesker på den måde? Mon ikke de skammer sig, når “festen” er slut? Jeg ved at jeg skammer mig. Jeg er ked af det her Danmark. Er vi virkelig sådan? Vi er et af verdens rigeste lande. De fleste af os har det mega lækkert. Burde vi ikke hjælpe dem, der ikke har det godt? JO! Folk der er arbejdsløse eller på kontanthjælp er ikke dovne. Alle kan blive ramt af uretfærdigheder i livet som sygdom og skilsmisse. Nogle mennesker vokser ikke op med samme vilkår som du og jeg. Flygtninge kommer ikke for hyggens skyld og for de “dejlige” overførselsindkomster. Lad nu være. Så dumme er vi ikke!

Jeg overvejer for første gang i mit liv at stemme lidt “ekstremt” og “yderligt”. I mine øjne er det meget få kandidater, der taler de svages stemme eller siger fra – Det er ikke er alle har mulighederne for at sige fra og det er ikke alle, der har en stemme i den offentlige debat. Bare fordi der er nogle der råber højt, betyder det ikke de har ret. Social ulighed findes. Folk bliver syge. Folk FLYGTER fra forfærdelige regimer og risikerer livet i en effin’ gummibåd for at overleve.

..HELL, jeg overvejer fandme selv at blive politisk aktiv og gøre et eller andet. Jeg er dybt frustreret og jeg beder jer alle om at slå al kilde-kritik og bull-shit alarm ON, når I følger med i de danske medier og sætter jeres kryds på torsdag. Vi er kloge nok til at se igennem alt det her dumhed, ik? Vi er alle kloge mennesker, der går op i andre mennesker, ik? Please, sig vi er kloge nok..

Noget på sinde #1: Slutshaming.

insight_no-sluts-allowedNejjjj, er der en ting, der har hidset mig helt op i de sidste dage, så er det snakken omkring hævn-nøgenbilleder og den såkaldte “Viborg”-mappe, hvor der eftersigende ligger tusindvis af selfie-nøgenbilleder af piger i alle aldre. Mappen bliver fyldt op med nye billeder hele tiden og bliver delt på sociale medier blandt drenge og man kan ikke finde frem til bagmanden eller stoppe spredningen. Først og fremmest, FY FOR FANDEN. Secondly og nu kommer vi til den del, der hidser mig helt op og giver mig åndedrætsbesvær og får mig til at hyperventilere af vrede = Vores samfund og mediernes håndtering af dette, er jo heeeeelt gal. Budskabet er klart: “piger, lad nu bare være med at sende pikante billeder til jeres kærester”. Politiet opfordrer ligefrem til “unge piger, om “for guds skyld” at lade være med at tage intime selfies.” ARE YOU KIDDING ME? Troede vi i det mindste forsøgte, ja bare prøvede at udrydde den der satans slutshaming og victimblaming i vores samfund. Troede vi var for kloge, troede vi alle havde interesse i dette. Jeg er nok naiv. De her selfies er sendt i forelskelse, beruselse, ja jeg forestiller mig at de er blevet sendt, fordi pigerne stolede på de her drenge/mænd. Hell, nu siger jeg det. Jeg har sgu sendt min del pikante selfies til boyz igennem tiden. Jennifer Lawrence gør det! I kærlighed. I troskab. Fordi vi stolede på dem og måske elskede dem eller var forelskede i dem. Det allersidste, der skal ske i denne verden, er at disse drenge/”mænd” sender dem videre eller offentliggør dem. LIGEMEGET HVAD BAGGRUNDEN ER, OK? Der er i mine øjne nogle forældre derude, der sidder med drengebørn/voksne mænd og en opdragelse, der er gået helt ned af bakke. Det er sgu da basic opdragelse og lærdom. Du skal behandle dine medmennesker, som du selv vil behandles og kvinder er fucking GULD for du er kommet ud af en og de skal altid behandles sådan. Ja, INKL. hende den nederen fra parallelklassen eller hende den irriterende fra studiegruppen eller pigen, der var dig utro. Vær det større menneske, mand! Slutshaming er klamt og det skal stoppe nu. “Nåå, hun blev voldtaget i byen, det var nok fordi hun var fuld”. Nej vel? Av, vi mennesker er nogle kryb og jeg mister troen på os til tider. Og ja, jeg er sur. Over and out!

Ps. Som I kan se har jeg kaldt det her indlæg “Noget på sinde #1” fordi jeg planlægger flere af de her “stream of consciousness”-udbrud, omkring vores samfund fremover. Det kan I stole på. Jeg hidser mig nemlig alt for tit op over mange samfundsrelaterede emner. Nu skal I mærke det! Haha. Og evt. hidse jer op med mig.. Uiiiiishhhhhh! Stay tuned! Husker lige en smiley :) og et peace and love til alle selvfølgelig <3