EJ TAK <3

Beyonce Talk's About The Surrogacy Rumors

Mit ansigt har cirka set sådan her ud de sidste mange dage. I har været alt for søde ved mig :) Helt seriøst, shitttt, hvor er I bare vilde og søde og betænksomme og seje og dejlige, fordi I ville læse min historie. Tak for jeres fine kommentarer, jeres likes, jeres sympati og jeres mails. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at svare jer alle – men jeg lover, at jeg nok skal gøre det. Det har været så overvældende med al jeres respons, der er tikket ind i nærmest en hel uge! Jeg har læst hver og en reaktion og varmet mig ved hver eneste fine tanke fra jer. Den sidste uge har I været med til at samle lidt af mit hjerte sammen igen – det skal I vide. TAK <3

I har altid været gode at dele svære ting med. Jeg har bare altid holdt lidt tilbage. Det fortryder jeg faktisk lidt nu. Jeg har delt mange personlige tanker med jer, men aldrig rigtig lukket jer ind i min hjerne og mit hjerte, I ved, sådan helt privat. Jeg gjorde det denne gang og det her forløb gav mig altså en underlig form for ro. Peace of mind. It’s out. Jeg talte. Jeg sagde det højt og behøver ikke længere skjule det eller føle skam eller føle mig alene med min oplevelse. Det hjalp. Måske hjalp jeg andre ved at dele mit. Måske fik jeg nogle til at tænke.. Eller det gjorde jeg. Det kan jeg jo se.. Og lige dét er jeg faktisk rigtig stolt af.

Hell, det har været nogle hårde måneder og det er stadig lidt hårdt nogle dage. Mest fordi jeg stadig føler en snert af skuffelse, selvom jeg er alligevel er nået dertil, hvor jeg godt ved, at jeg ikke “burde” være skuffet længere. Men det er jeg. Jeg er skuffet over, jeg “lod” det her ske og på mange punkter, ville jeg ønske jeg bare kunne skrue tiden 6 måneder tilbage. Jeg kunne have undgået det her, hvis jeg nu f.eks. havde siddet hjemme og drukket te alene i det sidste halve år :) Men det gjorde jeg ikke. Jeg troede på noget i et kort øjeblik. Jeg blev skuffet. Jeg blev gravid. Fik den abort. Følte mig alene. Blev droppet. Av. Men hey, you live, you learn. Bare at nå til den erkendelse – at modgang, hårde perioder og svære forløb er #life. Det er stort for mig. Jeg ved, der venter mig mange gode ting og jeg lever mit liv med en masse gode mennesker omkring mig. Folk har min ryg og nu har I sgu endda også min ryg. Man kan jo nærmest ikke bede om mere! Føler ikke jeg kan takke jer nok. I skal vide, jeg har siddet og taget mig til hjertet hver eneste gang noget er tikket ind fra jer. WOW.

..Den næste tid vil jeg forsøge at blogge det allerbedste jeg har lært. Det skal nok blive skide-godt. Kan I mærke det? :)

7 tanker om "EJ TAK <3"

  1. Laura

    Kia, din historie rørte mig meget, og jeg er rigtig glad for, at du har kunnet bruge dine læseres kommentarer til noget. Jeg forestiller mig, at det er der, hvor blogging går op i en højere enhed. Jeg ser frem til mange flere indlæg fra din side, både de svære og de lette – det skal nok blive godt uanset hvad.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Du har helt ret, Laura. Det var netop her at mange mange års blogging bare gik op i en højere enhed. Virkelig.

      Svar
  2. Mathilde

    Kia, jeg har sendt mange tanker din vej i løbet af ugen. Har lyst til at give dig et kæmpestort knus! Er glad for på dine vegne, at du er ved at være ovenpå igen. Og hey, ALLE KIAS LÆSERE- nu skal vi finde en lækker lejlighed til Kia!!

    Svar
  3. Johanne Emilie

    Kia jeg syntes det var så sejt så sejt at du delte din historie…jeg sender alle gode tanker i din retning!

    I søndags fik jrg en besked af en mand jeg netop havde givet mig selv lov til at falde for, at nej – kemien var der ikke fra hans side alligevel. Bum ud af det blå. Ellers tak. Shit en lussing det føltes som…at det er en kollega skal vi slet ikke engang komme ind på. Denne her uge har jeg følt jeg har set alt gennem en plastikbobbel og hvis jeg oveni det hele skulle tage stilling til alt det du har været igennem. Det ved jeg slet ikke om jeg er stærk nok til. Så, seje dig Kia jeg hepper på dig!

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Ej, det er jeg virkelig ked af at høre, Johanne. Det er så hårdt sådan noget. Jeg kan stadig ikke helt forstå det selv, flere måneder efter.. Av.

      Svar
  4. Pingback: 2016, you ready? - you better be fierce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *