Jeg ville ønske.. #1

funny-girl-jealous-face-5

Ved I hvad jeg ville ønske? Lige i dag ville jeg ønske det her:

1) Jeg ville ønske, at vi så flere ikke-sixpacks og ikke-personlige trænere på instagram. Flere kroppe i kage form :) Jeg ville ønske at flere delte deres hverdagskrop og ikke deres fitnesskrop. Interesserer mig SLET ikke for træning og træningskroppe, så har med vilje fravalgt alt, der minder om den slags i mit feed – jeg mener, det er vel en ærlig sag at have det sådan? Men det er som om jeg ikke kan slippe for det dér krops og træningsfokus alligevel? Der er personlige trænere og løb og sixpacks alle vegne lige nu. Kan ikke holde det ud. Er personlige trænere blevet det nye? Og hey, fint nok, hvis de er.. Jeg ville bare ønske, det ikke var sådan. Ville ønske at en personlig kagebager var det nye. Eller at folk blærede sig mere med deres mål i livet, mere end målet i træningscenteret eller måske bare at folk trænede for at være sunde og stærke og IKKE delte det på sociale medier.. Kan vi ikke nok aftale det?

2) Jeg ville ønske, at jeg altid var grundGLAD, når jeg vågnede om morgenen. Men jeg er bare ikke GLAD, når det regner på min rude og mit vækkeur ringer kl 7. Jeg bliver glad, når jeg får morgenkaffe, når en kollega komplimenterer mit arbejde eller når jeg “knækker koden” og min arbejdsdag spiller. Så kører det som regel derudaf resten af dagen og jeg er glad. Jeg bliver også glad, af at tænke på hvad jeg skal spise og ideen om at jeg skal drikke et glas vin med en smuk veninde. Men ville ønske, jeg bare var sådan en grundglad type. Det er jeg bare ikke. I hvertfald ikke fra morgenstunden. Vågner helt sikkert ikke med et smil altid. Gør I?

3) Jeg ville ønske at man måtte sige sin uforbeholdne mening til folk, uden at såre deres følelser og uden at fremstå som en ond person. Jeg er virkelig åben overfor alle mennesker. Men kender I ikke de der mennesker, der går en på nerverne gang på gang. For mit vedkommende er det meget få jeg får det sådan med. Men når jeg så får det sådan – så har jeg lyst til at dele det med nogen og sige det til dem. Kender I ikke den der følelse af, at man ikke kan retfærdiggøre hvorfor man har det stramt med en person og derfor ikke kan retfærdiggøre at sige sin mening højt? Sådan har jeg det i hvertfald nogle gange.. Kender I det?

4) Jeg ville ønske at jeg forstod min forskudsopgørelse og årsopgørelse og selvangivelse og hvad der ellers findes af skatteting. Seriøst, hvis der var almindelige mennesker, der forstod det mere end gennemsnittet og de lavede et online kursus (ikke skats vejledninger! De er lort, når man ikke forstår noget) for dummies + online chat + konsultationer, så ville jeg tage det. Om det så kostede en million. Ville betale min førstefødte for det faktisk.

Hvad er jeres dagens “jeg ville ønske”?

54 tanker om "Jeg ville ønske.. #1"

  1. Stinne

    I læsende stund, ville jeg ønske at jeg var en veninde, du regelmæssigt drak et glas vin og åd en kage i selskab med. Så jeg havde en veninde, der delte min idé om, at man burde kunne sige sin mening til folk, uden de er tøse-sure for like fucking-ever og pludselig mener, vi aldrig kan være veninder mere, fordi jeg netop fortalte dem (på en pæn måde) at de blev nødt til at stoppe deres åndssvage six-pack obsession – de er lækre som de er, og six-pack er til mænd ;-)

    Svar
  2. Julie/Gane&Gaffel

    Jeg er så meget med på den med SKAT (okay, der er sgu ikke nogen, der får Benny, men jeg forstår, hvor du vil hen). Tænker at jeg da er et nogenlunde begavet menneske. Men jeg fatter fandme NADA af hvad de skriver. Tror vi nu er kommet dertil, at klappen bare går ned pr. automatik, når jeg modtager noget fra dem.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Jamen har det på samme måde. Kan mange ting og er da ok skarp. Men min forskudopgørelse forleden. Seriøst. HVAD BETYDER DET DER STÅR PÅ DEN? Har ingen jordisk chance for at vide om den er korrekt.. Fatter hat.. Og kan godt forstå du ikke vil af med Benny, han er bedre end skatteforståelse ;)

      Svar
    2. Mathilde

      Jeg tror egentlig også godt at jeg kunne forstå det, hvis jeg sat mig ind i det. Men ja, klappen går bare ned!!

      Svar
    1. Kia Forfatter

      Årh, så er vi to. Sådan der har jeg det virkelig ofte i perioder.. Ej, det er irriterende at være i minus på de kontoer..

      Svar
  3. Sara

    Jeg er så enig i 3’eren! Der er én pige i min studiegruppe jeg bare ikke kan snuppe, desværre kan de andre godt lide hende, så jeg synes ikke rigtigt at jeg kan sige min ærlige mening uden at træde nogen alt for meget over tæerne – og den slags gnidninger funker ikke så godt når man skal aflevere en stor opgave om to uger, så indtil videre holder jeg min kæft og tænker lede ting for mig selv. Æv!

    Det kunne da være jeg skulle opstarte sådan et kursus, altså i relation til 4’eren.. Jeg er nemlig økonom, og synes egentlig at de fleste ting i den forbindelse giver ret god mening. :D

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Det er en klog og voksen og fornuftig beslutning mht. til pigen i studiegruppen.. Man skal vælge sine kampe, ik? :)

      JA, lav da please sådan nogle skat for dummies konsultationer, ligesom hos lægen.. ;) Ved godt der findes revisorer og sådan. Men har bare brug for et almindeligt menneske forklarer mig, hvad der står.. ;)

      Svar
  4. Kristina

    Jeg ville inderligt ønske at det kom på mode at ligne en kvinde.
    Min krop blev voksen da jeg var 19 (jeg er 22 nu) og jeg har bryster, kvindelige hofter og den obligatoriske bule på maven – jeg er meget normal af bygning med slanke ben og jeg er sund at se på (nogen har udtalt “sexet”) frem for den flade størrelse 34/xs jeg var som attenårig, så er jeg nu en sund 36/38 (hofter 38/40) – jeg har aldrig været så tilfreds i min krop som jeg er nu, men jeg kan alligevel ikke lade være at blive lidt påvirket af alle de der fitness billeder der fryder internettet – SKØNT, at nogle mennesker har sådan en tilværelse, fedt for dem! Men da det krydsede grænsen fra at være en sundhedsdille til at være en sixpack-fitness-big-guns-must-have-trend, dér stod jeg af og jeg er endda blevet kaldt tyk efterfølgende.

    I min lillesøsters klasse ser alle pigerne op til de her fitness bloggere med flade maver og gener der tillader det vildeste thigh-gap, de spiser og træner for at ligne dem og har man en normal krop så er man tyk – de her piger går i syvne klasse og skal konfirmeres til sommer, mit hjerte græder.

    ALTSÅ, så ønsker jeg virkelig, VIRKELIG at det blev moderne at være en sund, rund og kurvet kvinden :)

    – god dag til dig Kia.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Ja, synes altså det er for meget snart. Sunde dejlige piger skal pludselig have personlig træner og vise deres trænede mave på instagram. Please stop. Og ja, trist med de unge piger. Håber de bliver klogere. Det gjorde jeg selv :)

      Det er på mode at ligne en kvinde – vi skal bare insistere på det ;)

      Svar
  5. Mie

    Hold da op, hvor er det rigtigt det der!
    Bliver altid glad når jeg tænker på, hvad jeg skal have at spise, haha :-)
    Ville ønske at der var en time ekstra til at nå at se Netflix – så man lige kunne nå et afsnit til inden klokken slår midnat.

    Svar
  6. M

    Ej manner, elsker din nye blog!!! (Elskede nu også den gamle ;)).
    Jeg er så glad for at høre, at du heller ikke har helt styr på alle de der skatteting, selvom det selvfølgelig er træls for dig, men det er ret betryggende, fordi jeg altid føler mig mega dum, fordi jeg ikke fatter den slags. Og jeg kan jo ikke blive ved med at ringe til min far hver gang.. Hvorfor er det obligatorisk at lære om andengradsligninger på gymnasiet, når det ikke nødvendigvis er noget der skal bruges fremover?! Jeg har aldrig haft brug for det, men jeg har i den grad haft brug for at vide hvordan man får styr på sin forskudsopgørelse, tjekker sin lønseddel osv.!

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Præcis, der burde være et fag i skolen der hed skat og myndigheder. Det stemmer jeg for. Det ville man sgu da bruge! :)

      Svar
    2. Sofie

      Undskyld, men her bliver jeg NØDT til at svare! Jeg hader når ikke-videnskabelige folk siger ting som “åhh hvad skal vi bruge ligninger til.. jeg har da aldrig brugt det, lol”. Nej, min ven det har du ikke. Men har du nooooooooooogensinde overvejet hvordan fx en iPhone virker? Hvordan flytrafik planlægges og sikres, at de ikke styrter sammen i luften? Hvordan man sikre sig, at du ikke får en sten i din havregrynspakke? Hvordan netbank virker, MobilePay? Hvordan de flotte filter på Instagram er lavet? Jo ser du, det er alle os, der rent faktisk tog andengradsligningerne seriøst, der sidder med det. ALT er matematisk kontrolleret, programmeret og krypteret. Og vedligeholdt af utroligt dygtige IT-folk hver dag, for at du kan sove trygt om natten. Hvis du ikke tror, at man bruger andengradsligninger, så kan jeg ikke rigtig forklare hvordan verden er bygget sammen? Seriously, har du nogensinde sat dig ind i fx hvordan netbank er kodet?

      Arj men altså, det er for let at være en uvidende borger i et samfund som i allerhøjeste grad er truet af, at vores datasikkerhed er lort og alt hele tiden skal krypteres bedre og bedre. Ellers bliver vores penge sgu stjålet fra kontoen af hackere (… eller ting der er langt værre og farligere). Tillykke til dig med at have styret udenom nogen form for viden om samfundets tandhjul, meeeen du må lige stramme de der udsagn :-)

      Svar
  7. Kristina

    Jeg ville ønske at jeg ikke var så forbandet træt hele tiden…
    I forlængelse af dit ønske nr 2, gad jeg bare godt vågne op og være udhvilet. Tror (håber!!!) på at hvis jeg rent faktisk var udhvilet ville jeg vågne med et smil og springe ud af sengen. Har prøvet med alt fra 5-10 timers søvn. Ingen forskel. Bare træt træt træt….

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Samme her. Forstår dig virkelig. Det er faktisk præcis mit problem. Lige meget hvor meget eller lidt jeg sover, så er jeg aldrig rigtig udhvilet og frisk som en havørn. Ville ønske jeg var.

      Svar
  8. Patricia

    Jeg ville ønske, at jeg var bedre til at sige fra – og når jeg endelig gør det, at jeg ikke fik dårlig samvittighed og følte mig som en ond/arrogant person. Jeg ville også ønske, at jeg havde nemt ved at komme op om morgenen, og at jeg var sådan en mega positiv type, der så let på alt. I øvrigt HELT enig med dig i den første! Det er så befriende, at der er typer tilbage i blogland som dig ;) i forhold til 3’eren, tror jeg også man lige skal tænke over, hvorfor en person går en på nerverne. Handler det om personen, eller om en selv i virkeligheden? Hvis man har det svært med en person, er det oftest, fordi den side, der tricker en, er en side som man selv har, men ikke formår at bruge ligeså meget som man måske gerne ville ;) og ellers kan man jo sagtens sige sin mening på en pænere måde og blive på egen banehalvdel ;) “når du gør sådan, føler jeg, at.. kunne vi prøve bla bla bla”.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Helt sikkert mht. til personen der går en på nerverne. Ofte er det noget nederen hos mig selv, som personen “tricker”.. Men ja, nogle gange skal man jo også vælge sine kampe ik? Og jeg gider ikke gøre folk kede af det uden grund, så at sige.. ;)

      Svar
  9. Lærke Bjorholm

    Jeg(+en af mine venner) har ok godt styr på skat og økonomi og alt det pjat der, er det noget jeg evt skulle begynde på? Mener det helt seriøst, men ved ikke om det er noget folk gider læse?

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Jeg kunne godt bruge “almindelige mennesker” lave guides og tutorials. Helt ideelt gad jeg gerne have en jeg kunne konsultere, ligesom lægen. Haha

      Svar
  10. Cathrine

    Haha… Min søster og jeg er så meget med på 4’eren – vi har lige siddet og snakket om samme for 10 min. Siden – overvejede at tjekke om SKAT havde en Facebook, hvor man lige kunne ytre ønske om skatte-kursus :)

    Svar
  11. Linn

    Jeg er ikke enig i, at træning ikke kan være “et mål i livet” – det er det jo for nogle mennesker, der måske er ligeglade med fx job og karriere, som du synes er vigtigt; for dem er det måske bare noget, der skal passes mellem 9-17 og så lever de ellers for familie, at bage de lækreste kager, have en advanced tøjstil, bestige bjerge, indrette deres bolig pænt eller …have en perfekt fitnesskrop. Jeg mener bare – det er jo forskelligt hvad man går op i, og at arbejde med at udvikle sin krop til at kunne nye ting er vel også et slags mål, der kan give en mening? Når nu jeg alligevel kommenterer, vil jeg også bare sige, at jeg ÆLSKER din nye blogs og de her indlæg. Keep postin’ :D

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Vi er helt enige – alle er forskellige og har forskellige mål.. Ville bare ønske at folk ikke delte det og lod det fylde så meget ;)

      Og tak for de fine ord :)

      Svar
  12. Sarah

    Har efterhånden ok godt styr på forskudsopgørelsen – man regner for det meste “bare” sammen, hvad man satser på at tjene næste år og sådan. Og så har jeg fået at vide, at det er bedre, at du skriver et tal, der er lidt for lavt end lidt for højt, for så betaler du bare fuld skat af dét, du tjener ud over dét, du har skrevet. Sådan forstår jeg det i hvert fald, og har endnu ikke fået skattesmæk. 7-9-13!

    Mht. nr. 3, er jeg virkeligt enig… Lige for tiden er der bare nogle personer, der virkeligt irriterer mig, men det er kun nogle af dem, hvor det er legit. Én af dem (en gut fra mit studie) har jeg det så stramt med, og mine veninder forstår det godt, for han er superslesk, akavet, han grinder op ad folk, der prøver at slippe væk, og ja… Han er bare gennemført klam. Og akavet samtidigt. Men de andre gutter forstår kun, at han er irriterende, men sjovt nok ikke, at han også er klam og slesk… Så de synes, at jeg er led, når jeg beder ham om at skride. Men hey, han er blevet bedre efter jeg har sagt nogle hårde ting til ham, så det har hjulpet. Jeg ville bare ønske, at det ikke var kommet dertil.

    Hvad jeg ville ønske? At jeg kunne komme over min procrastination og bare få lavet den åndssvage BA og holde det dér jul!

    Puha, lidt lang kommentar, sorry!

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Tak for din lange kommentar, det er dejligt!

      Altså den del er jeg med på.. :) jeg har bare lidt avancerede forskudopgørelser pga. firmaer, der er lukkede og lejligheder der er solgte og ejendomsskat og b indkomst og jeg ved ikke hvad.. TOO MUCH.. :)

      Skriv så den BA – jo hurtigere slipper du for ham den sleske ;) haha.

      Svar
  13. Ditte

    Hvor er jeg bare enig i dine punkter. Men der må da være en del blogger kolleger du har slettet fra dit feed hvis du helt har villet undgå indlæg med personlige trænere? Det er godt nok blevet populært i blogland :-)
    Stemmer også for en personlig kage bager! Mums :-) især når overskuddet ikke er til at gå i gang med julebagningen ;-)

    Svar
  14. Ida Hansen

    Jeg er såå enig i, at fitness- og sundhedstrenden har taget overhånd. Jeg er 17 år, og er i øjeblikket i behandling for min spiseforstyrrelse, og det er så svært at kæmpe imod noget, som tilbedes alle steder på de sociale medier. Så tak fordi du bringer dette op til debat, for jeg mener, at det har taget overhånd. Jeg har desværre fået lov til at opleve bagsiden af medaljen.

    Jeg elsker din blog og den person, du fremstiller :)
    Mvh.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hej Ida,

      Husk bare at den slags er opsat virkelighed og at det i sidste ende er dig selv og dine mål og værdier der er vigtigst.

      Tak for de fine ord :)

      Svar
  15. Celia

    Årh mand, jeg er bare med på hver og én af dine punkter. Gad virkelig godt, at NOGEN lagde billeder af deres mave uden sixpack, deres måske lidt for store håndtag og deres manglende thigh-gap. Hvorfor gør jeg det egentlig ikke selv? Måske fordi man er bange for at blive dømt for det og kaldt tyk? Husker tydeligt, da du var i Go’ Morgen DK for at snakke om Blondinbellas bikinibillede. Hm.

    Jeg gad virkelig godt at have modet til at tage det op på min egen blog – men tør sgu ikke helt endnu. Skal vi ikke gå sammen nogle stykker og så gøre det samtidig? HAH. Som da man startede med at gå med makeup i skolen … “Kun hvis nogle andre er med”.

    Og så ville jeg ønske, at jeg var bedre til at tage mig sammen og arbejde (er selvstændig) i stedet for at udskyde det til det er blevet mørkt, og jeg så i virkeligheden ikke gider, men bliver nødt til at gøre det, fordi … well, man kan ikke lade være. :D Ville også ønske, jeg havde en bedre seng, så jeg kunne sove godt hver nat og være udhvilet næste morgen. Ville ønske, jeg kunne rejse langt væk lige nu. Til et varmt sted…

    Kunne blive ved. :D KIA – jeg elsker din nye blog, keep it up!

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Mange tak for de fine ord.. Og jeg kan følge dig hele vejen.. Har også tit overvejet at lægge et billede op at min ikke-trænede krop sådan til SPOT. Men ved ikke om jeg tør.. ;)

      Svar
  16. Ida

    Haha, tror det gælder for mange rundt omkring. Har også unfollowet alt på instagram der hed noget med fitness. Var ved at brække mig til sidst.
    Kender også for godt, det med at der er nogle personer, hvor der virkelig ikke skal noget til, før de går én på nerverne. Der er en pige på mit hold, jeg bare synes er grund-irriterende. Der er bare ikke meget at gøre, uden man kommer til at virke som jordens største kælling. Til gengæld ved jeg, jeg ikke er den eneste, der har det sådan med hende.

    Jeg ville ønske, at jeg ikke følte mig så ensom. Det er eksamenstid = ingen har tid til at ses. + at være ultra-mega-single, hjælper ikke just på sagen. :D

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Ejj, husk at lave kaffeaftaler og sådan.. Ensomhed er ikke rart, men det lyder til at det kun er en periode.. :)

      Svar
  17. Marie

    Jeg ville ønske at regnen ville blive erstattet af sne. Seriøst, det hedder jo ikke “I’m dreaming of a weat christmas”! Hvilket også ville lyde lidt forkert..? Sidespor, LET IT FOR GOD’S SAKE SNOW, tak ;)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *