Kvindekroppen 2014 -> 2015

Engang i december efterlyste jeg kroppe-vi-har-set-i-medierne-i-2014, henne på min facebookgruppe (hvor man i øvrigt går glip af meget sjov og spas, hvis man ikke liker, haha) og jeg fik en masse gode tilføjelser til min allerede ok lange “liste”. Så tak for det.

Nu er jeg så endelig klar med indlægget til jer. Herunder har jeg nemlig samlet et udvalg af de kroppe, vi har fået smækket i vores feeds og set på i medierne i 2014. Jeg tror ikke, vi kan komme udenom at bagdele og twerk var meget udbredt og egentlig synes jeg det er meget dejligt og befriende med kvinder, der har store numser og ikke er bange for at vise dem. Ligesom jeg synes det er befriende at Kiera Knightley ikke længere gider photoshoppes “større” og viser sin naturligt slanke krop frem i Interview Magazine. 2014 var præget af alsidighed og “normalitet” og jeg skriver “normalitet” i anførselstegn, fordi det evige spørgsmål om, hvad der er normalt og hvad der er afvigende er meget op til øjnene og mennesket der ser. Og det skal vi huske på. Er dog lige nødt til at sige, at en krop som Nicki Minajs og Kim K’s ikke er særlig “normal” i min venindegruppe og så er det klart at det er svært at identificere sig med og måske bliver et “ideal” mere end det er normalen. Forstår I, hvad jeg mener? Men det betyder jo ikke at deres kroppe ikke er “normale”, for det er de jo et eller andet sted i denne verden.

Alt i alt, et godt år for kvindekroppen synes jeg. Der har faktisk været plads til forskelligheder og jeg synes, folk er blevet bedre til at gøre plads til hinanden uanset størrelse og ikke mindst, så føler jeg at vi er blevet bedre til at acceptere andres idealer. Synes I ikke?

Længere nede i indlægget vil jeg skrive et par ord om mit håb for kvindekroppen i medierne i 2015. Men først, følg med.. (det bliver sygt lækkert..)

kim-kardashian-paper-magazine-front

Kim Kardashian smadrede internettet med full-frontal nøgenhed.

Nicki_Minaj_Anaconda

Nicki Minaj gennemsmadrede internettet med en røv, der i dén grad ville frem i denne verden.

topelement (1)

Hashtagget #getyourbellyout blev en ting på sociale medier. Kvinder (og mænd) med stomi brød med tabuet. Bravo!

chantellebrownyoung3

19-årige Chantelle Brown Young har hudsygdommen Vitiligo, men det stopper hende ikke. Hun er en eftertragtet model og talskvinde for folk med hudsygdommen. I denne artikel, fortæller hun, hvordan hun ønsker at ændre den gængse opfattelse af skønhed. Inspirerende.

Cover101_omslag

Cover smed den utroligt smukke model Ashley Graham på forsiden. Well-done Cover! Læs mere om tankerne bag (eller mangel på samme) i artiklen her. 

54a77afd33f47_-_elle-02-myla-blog

Calvin Klein brugte modellen Myla Dalbesio i deres kampagne og termen “the in-between”-model var født. Læs mere her.

Lucy_hilmer3

Fotografen Lucy Hilmers viste sit fotoprojekt frem. Hun har taget billeder af sig selv på sin fødselsdag fra hun var 33 år og til 68 år. Hun fortsætter til hun er 70 år. Læs mere om fotoprojektet her.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Apropos fotoprojekter og selviscenesættelse på sociale medier. Mød den finske kunstfotograf Iiu Susiraja. Hun tager EPIC selfies og mener at vores samfund dør af for meget pænhed.. Det kan der vist være noget om. En virkelig anbefalesværdig artikel i øvrigt. Læs den her.

5bac74e334301b26ab96407779531e83_large

Apropos (siger meget apropos i det her indlæg, I know) alternativ kunstfotografi, så har fotografen Victoria Janashvili, i løbet af 2014 taget et par pænt hotte, yet artsy billeder af et par pænt lækre damer med smukke kroppe. “Curvy is fine art!”, som hun siger..  Se mere til hendes fotografier her.

banner_8

Tess Munster er en amerikansk plus-size model, der har foundet hashtagget #effyourbeautystandards, der er en “body positive movement”. Hun skriver på bloggen My plus size life og er blevet udnævnt som en af verdens (!) bedste plus size modeller af indtil flere medier. Jeg kan godt forstå hvorfor.. DAMN GURLLLL.

gxl_53fdc851-06e8-4381-8570-45f30a771fd0

Keira Knightley blev træt af, at hendes bryster og bagdel altid fik en ordentlig omgang photoshop på biografplakater og besluttede sig for at vise sig frem helt uden photoshop i Interview magazine. Et værdig bud på en fin kvindekrop, som er “normalen” for mange.

lara-stone6

Lara Stone viste sin krop og sit ansigt frem i System Magazine, relativt kort tid efter en fødsel. Billederne er ikke retoucherede og personligt synes jeg, de er virkelig smukke og umiddelbare og ret så sexede. Se flere billeder her. 

100-great-danes-cover-1

Herhjemme i andedammen, fik vi bl.a. serveret “100 Great Danes”, der viste en, hvis I spørger mig, relativt ensformig kropstype frem på hele 100 (!) billeder. Jeg har kigget i bogen og shit nogle flotte damer der pryder bogen. WOW. Personligt savner jeg dog diversitet i bogen. Kan i hvertfald hurtigt komme på mange andre “great danes” med flotte kroppe, der OGSÅ ville pynte i bogen :)

AnneVissen

Samvirke nailede den, med en billedeserie, der viser 13 forskellige kroppe der alle vejer 68 kilo. Dette for at vise hvor forskelligt et vist antal kilo kan se ud. Tænk på at en lille kvinde, kan veje det samme som en høj mand og en hund (!). Så fin billedserie. Se den her.

Whoa. SIkke mange fine kroppe! Personligt er det virkelig “sundt” for mig at se de her kroppe.. Jeg har endda et rimelig sundt forhold til min krop og kroppe sådan helt generelt.

I 2015 håber jeg, vi kommer til at se mange flere forskellige kroppe i alle afskygninger. Jeg håber at flere af os går svømmehallen og ser på damerne i omklædningsrummet (altså ikke på den creepy måde). Jeg håber, at vi kvinder bliver bedre til at leve livet og lade andre leve deres liv, præcis som de vil og til sidst, men ikke mindst, så håber jeg at 2015 bliver året, hvor vi ikke ser “body shaming” igen og igen i medier. Jeg håber at, nå vi ser det, så siger vi fra overfor det. Skal vi ikke aftale det? Body shaming er ikke kønt. Senest så vi det, da en ung kvinde gik til fest i en kjole, som hun så SKIDEGODT ud i. Der bør være plads til os alle. Folk skal klæde sig som de vil og gøre deres ting, uden at blive dømt og nedgjort. Der er ikke noget rigtigt og forkert. 2015 bliver et godt år for vores kroppe. Det ved jeg.

Jeg har helt sikkert glemt en hel masse kroppe, som vi har set meget på i 2014. I er meget velkomne til at byde ind i kommentarfeltet med links og tanker om kroppen i 2014 og jeres ønsker for kvindekroppen i medierne i 2015.

40 tanker om "Kvindekroppen 2014 -> 2015"

  1. Danica Chloe

    Jeg elsker alt ved det her indlæg! Jeg har ikke så meget at tilføje, da jeg helt enig med dig.

    De her indlæg gør virkelig din blog til én af de bedste overhovedet <3

    Svar
  2. Stinne

    Virkelig godt indlæg, Kia. For mig er det ekstra godt, fordi du sætter fokus på kvindebilledet anno 2014 fra flere vinkler og derved ikke alene fokuserer på kvinder, der er kurvede, slanke, muskuløse m.v. Jeg har gemt dit indlæg og glæder mig til at nærlæse de forskellige artikler, når tiden er til det.

    Kvaliteten på din nye blog er virkelig høj! Jeg har læst med on-off på din gamle blog siden engang i 2008-2009, og jeg synes at du er bedre en nogensinde. Du har fundet din egen niche, og jeg er VILD med det.

    Svar
  3. Clara

    Muligvis af de bedste indlæg jeg nogensinde har læst. Og jeg har læst mange forskellige blogs i mange år, men dette indlæg det er bare spot on og tilpas tankevækkende! Tak!

    Svar
  4. Charlotte

    Fin artikel, men jeh er simpelthen ikke enig i din sidste reference. Nikita-kjole-sagen har for mig og mange jeg kender ikke noget at gøre med hendes udseende, men noget med hvad man synes der er i orden til en galla fest. Ja ja, det var en privat galla fest og jeg er da i teorierne også lige glad med hvad damen iklæder sig. Da jeg så artiklen, læste jeg den fordi jeg først kun så overdelen af hendes overkrop og tænkte “nu må folk slappe af”, men da jeg så hele kjolen kunne jeg godt se pointen – jeg er ikke misundelig (som flere ellers påstår at alle modstander af kjolevalget er) på hendes krop eller at hun er i KU, jeg synes bare det er et mærkeligt valg og at det råber “Se mig” – ja det er måske ærgerligt at folk tænker det ligesom det er ærgerligt at man overvejer hvorfor hun er kæreste med en rimelig meget ældre konservativ politiker, men jeg synes stadig det var et dårligt kjolevalg, hvis hun vil tages seriøst. Hun kunne sagtens have set mindst lige så pæn ud i mindre afslørende kjole efter less is more princippet og jeg selv synes det er mere sexet når der faktisk også er noget overladt til fantasien. Hvis hun ville lave et statement kunne hun gøre det på mange andre måder.
    Jeg er all in for folk der er kritiske for normer og kommentere på dem – jeg synes bare der er nogen der er bedre end andre. Og personlig ville jeg da hellere være kendt for noget sejt jeg har gjort politisk end en kjole jeg har haft på (og jo hun har sten sikkert vidst at hun ville få den slags opmærksomhed)

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hej Charlotte. Kan klart følge hvad du siger. Men igen – for mig at se, så er det dig personligt der ønsker at fremstille dig selv op en speciel måde og blive kendt for at gøre noget intelligent og ikke bære en kjole etc. etc. Men for mig at se kan man sagtens gøre begge. Og jeg tror at man bare skal huske at vi alle er forskellige og har forskellige drømme og ambitioner i vores liv. Synes man skal møde folk, hvor de er. Og det føler jeg ikke man gør, ved at nedgøre hendes kjole.

      Svar
    2. Sara

      Enig! Nikita er da en pæn kvinde, bevares, men jeg synes personligt at sådan en kjole er utroligt upassende i langt de fleste anledninger. Desuden synes jeg også at det er langt mere sexet når man ikke får smidt frontpartiet direkte i face, det synes jeg bare er utroligt vulgært og bestemt ikke “classy”. :)

      Svar
    3. Christina

      Hahaha jeg kender Rune (Nikitas kæreste) og han vil dø over den kommentar “..hvorfor hun er kæreste med en rimelig meget ældre konservativ politiker.”! Haha den tror jeg aldrig han har fået før!

      Svar
    1. Kia Forfatter

      Det kommer bag på mig, Maja! Troede du gik ind for at kvinder kan klæde sig lige som de vil, når det vil.

      Tror du ikke at holdninger som disse er med til at fastholde kvinder i dumme roller, såsom at man ikke kan være BÅDE KLOG og have flotte bryster og vise dem?! :)

      Svar
  5. Johanne

    Skønt indlæg!
    Jeg er helt enig i at jeg håber body-shaming skal holde op. Og det samme skal seksualiseringen af kvindekroppen. Er glad for at se at du også har taget billeder med af kroppe som ikke fremstilles sexede. Jeg ser også eksemplet på pigen (har glemt navn) som fik taget sine egne a-seksuelle nøgen billeder efter at være udsat for hævnporno.
    Jeg vil gerne have flere nøgne bryster på stranden og børn der har et mindre skamfuldt forhold til deres kroppe. Nøgenhed er ikke li sex, og diversitet er ikke li skam. (Min far er efterskolelærer og de har oplevet stigende blufærdighed de sidste 5 år)

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Nå, ja, den med hævnporno glemte jeg. Den var ellers god. Tak for påmindelsen.

      Og gode poiner mht. a-seksualisering af kroppen!

      Svar
  6. Mie

    Jeg er normalt ikke den der kommenterer mest på blogs, men det her indlæg synes jeg virkelig er spot on! Er stor fan af at du sætter (endnu mere) fokus på kvindekroppen. Kæmpe applaus herfra!

    Svar
  7. Katinka Frederikkes blog

    Det var da et dejligt indlæg.

    Jeg har selv kæmpet med spiseforstyrrelser og jeg VED hvor vigtigt der kan være, at vise at forskellighed er smukt og normalt ikke mindst. Synes alle kvinderne er super smukke.
    Hænderne op, for et 2015 hvor der er plads til alle!

    Svar
  8. Christine

    Super sejt og godt indlæg Kia! Skulder klap til dig! Det er så vigtigt med sådan nogle indlæg i en verden med tendens til mere blufærdighed og stræben efter den perfekte krop, som jo ik findes udenfor photoshoppens verden!

    Svar
  9. Charlotte

    Hvor er jeg glad for, at du tager det her emne op på en måde, hvor du ikke nedgør en slags kvindekrop for at fremhæve en anden. Det er desværre blevet en tendens, synes jeg, at man skal nedgøre en form for kropsform, som for nogle kvinder er ‘normal’. Synes det er så fint, at du åbner sætter fokus på det med et åbent sind. Du har gjort det før, du gør det igen, og det er årsagen til, at jeg synes det er fedt at læse med!

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Dejligt at høre, Charlotte! Gjorde mig nemlig rigtig meget umage med netop ikke at nedgøre den ene krop fremfor den anden, for det vil gå helt imod min pointe.. :) Så er glad for du lægger mærke til det.

      Svar
  10. Stephanie

    Cool indlæg! Du er en dejlig person at følge og jeg elsker virkelig at læse dine indlæg. Bliv ved med det, du er pisse god til det:-)

    Svar
  11. Laura

    Jeg har først lige fået læst indlægget i dag, men det var værd at vente på. Eller det var nok mig selv der ventede på at jeg fik catchet up ;) Virkelig godt indlæg, Kia! Godt tænkt at lave et opsamlingsindlæg og med fokus på kroppen. Og virkelig også fint kommet rundt om hele kropsdebatten uden sådan at diktere det ene eller det andet. Godt formuleret og sat sammen, fine eksempler og generelt bare en skide god ide!

    Svar
  12. Julie

    Jeg synes, at det er så dejligt, at du også har taget kroppe med, der har været udsat for sygdom.
    Kropsdebatten har handlet meget om vægt (under-, over-, normalvægt you name it), fitness og kontrol – eller mangel på samme – af kroppen, og det er fedt, at der også kommer fokus på, at kroppen kan ændre sig pga ting i livet såsom sygdom, som man ikke selv kan være herre over.

    Svar
  13. Pingback: NOGET OM KROPPE »

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *