Om jeg er heldig? Nej, jeg er dygtig!

anigif_enhanced-19005-1401221808-2

For nogen tid siden sad jeg til en rowdy old-school før-fest i Nyhavn inden en større bytur med venner. Her faldt jeg i snak med en meget smuk og sjov kvinde, som jeg kender perifert fra tidligere. Vi kom ind på hvad vi lavede til dagligt og hun fortalte mig at hun indenfor de sidste par år er blevet headhuntet til flere mega seje stillinger i modebranchen. Hun har altid slået mig som en rigtig powerwoman med god attitude og da hun fortalte mig om hendes seneste mega seje job, kunne jeg ikke lade være med at udbryde: “SHIT, du er fandme sej du er! Godt gået og godt arbejde!”. Hun blev virkelig glad for min reaktion og fortalte mig hvordan hun i ofte var en smule irriteret over altid at høre at hun var “heldig”, når hun fortalte om sine bedrifter på jobfronten. “Jeg er sgu ikke heldig – jeg har arbejdet hårdt i flere år, for at opnå de ting, jeg har opnået – det har ikke noget med held at gøre!”. Hun satte ord på alle de tanker som jeg selv i mange år har haft. Jeg hører tit, jeg er “heldig”, fordi jeg har lavet de ting jeg har gjort og fordi jeg oplever de ting jeg gør. Men hey, ærligt – jeg føler mig ikke heldig. Overhovedet. Jeg føler jeg fortjener de ting jeg har opnået. Jobmæssigt har jeg lagt virkelig meget arbejde igennem de sidste mange år, for at få de erfaringer og kompetencer jeg har. Jeg har arbejdet for tingene. Jeg ved godt, det ikke er pænt at sige det – og at jeg hellere skulle sige at jeg netop har været “heldig”, men sorry, that’s not the case. Jeg kan måske gå med til at jeg er dygtig OG priviligeret. Priviligeret i den forstand, at jeg er sund og rask og har gå-på-mod og derfor har muligheden for, at gå efter de ting jeg vil, hvis jeg arbejder hårdt nok. Er godt klar over, at vi ikke alle er lige godt stillede i livet. Den er jeg med på.

Vi er så dårlige til at anerkende, at vi selv og andre er dygtige og arbejder for alt hvad vi har. Forleden læste jeg at superseje Caroline, der skriver virkelig godt og mange år har haft en yderst velskrevet blog og efterfølgende egen klumme, nu har fået klumme på Woman. Hun skrev på Facebook “Jeg ved ikke helt, hvordan det gik til, men jeg er så svinehamrende heldig at være blevet klummeskribent hos Woman! (..)”. Min første tanke: Jeg ved godt hvordan det gik til! Du er pissedygtig og har skrevet din røv ud af bukserne – nogle har bemærket det – boom, nu er du klummeskribent. Du er sej, du har vist dit værd. Sådan gik det til.. Ingen og jeg mener ingen, har siddet hjemme i deres sofa og været heldig at lande et klummeskribent-job eller blevet headhuntet til flere topstillinger. Jojo, jovist – jeg tror på tilfældigheder. Sådan er verden nu engang indrettet. Måske har der i først-omtalte powerkvindes tilfælde siddet en chef-type til en middag og hørt hendes navn blive nævnt, fordi han tilfældigvis sad i nærheden af en, der tilfældigvis kendte hende.. Men det er jo ikke kun sådan man lander et job eller et fedt klummejob. Man skal da bevise sit værd og arbejde for det, når tilfældighederne allerede har gjort sit. Hvad tænker I?

Jeg tænker: husk lige dig selv på det. Du er ikke heldig, du er fucking dygtig! :)

23 tanker om "Om jeg er heldig? Nej, jeg er dygtig!"

  1. Sofie

    Helt enig! Jeg studerer i udlandet og får tit at vide, at jeg er heldig at have fået denne mulighed – jeg har arbejdet for det, man!

    Svar
    1. Christine

      Man kan ikke sige det er heldigt at det lige præcis DIG der har fået den mulighed, når du har kæmpet for den, men man kan jo godt sige at det er heldigt for dig at muligheden findes :)

      Svar
    2. Michelle

      Bliver nysgerrig, fordi din bedrift er så interessant og mega sej – tager du en hel uddannelse i udlandet? Hvilken? Hvor? Hvad krævede det at komme afsted? Har du nogle fif til at komme afsted?

      Svar
      1. Sofie

        Ja, jeg tager en hel uddannelse i udlandet :) Studerer politik og internationale relationer i Skotland!
        Ansøgningsprocessen (via UCAS) er lidt lang, men det er det hele værd, og det er gratis at studere i Skotland for EU-nationals! Normalt skal man have mindst 10 i snit for at blive betragtet til universiteterne herovre, men jeg kom ind med 9,5 og meget relevante extra-curricular activities :)

        Svar
        1. Michelle

          Wauw, stor respekt herfra og tusind tak for at du tog dig tid til at svare på mit spørgsmål :-) god karma til dig

          Svar
  2. Astrid

    Hvis man har knoklet røven ud af bukserne for at nå dertil, hvor man er kommet, så er man monster sej og knaldende dygtig! Naturligvis kan man også altid være på rette tid på rette tidspunkt, men for størstedelen af folk er det altså hvad de har med i rygsækken som virkelig betyder noget. :)
    Jeg har den vildeste respekt til folk som virkelig knokler og ikke tager noget for givet om det så er mænd eller kvinder, da jeg kan se deres hårde arbejde.

    Så kæmpe thumbs up til dig og de andre powerwomen (og mænd) som arbejder på livet løs. ;)

    Svar
  3. Laura

    Hvor er det godt skrevet og gode pointer Jeg følger også med hos Caroline og blev simpelthen så glad da jeg læste at hun var landet hos Woman – og jeg har også det indtryk at Caroline i den grad har knoklet for det og virkelig har vist sit værd i en lang periode på en stabil måde, og du har ret, hun er pissesej! Og hatten af for det!

    “Jeg føler jeg fortjener de ting jeg har opnået.” – bed også lige mærke i den sætning fra dit indlæg. Det virker tabu at sige sådan, men man skal fandme også kunne anerkende – både overfor sig selv og andre – når man opnår noget som man fortjener og netop igennem hårdt arbejde har gjort sig fortjent til.

    Svar
  4. Trine

    Åh tak!! Selv mine tætteste veninder siger til mig, at jeg er heldig. Nej – jeg fucking knokler røven ud af bukserne. Jeg arbejder døgnet rundt, giver altid lidt mere end de andre, læste altid bøgerne på “kan læses” listerne på studiet osv. Så nej, jeg er ikke heldig
    – jeg er flittig og dygtig, jeg plejer bare ikke at sige det højt, men det gør jeg nu. Tak Kia! Jeg har læst blogs massivt og i mange år. Aldrig har et indlæg ramt mig så spot on.

    Svar
  5. Johanne

    Hej Kia. Super spot on indlæg.
    Jeg er helt enig. Men også glad for at du nævner at du er privelligeret, mht hvor i verden, og samfundslaget du er født samt med dit helbred.
    Jeg tror aldrig min krop (igen) bliver i stand til at arbejde 40 timer i ugen, selvom jeg gerne ville. Derfor må jeg affinde mig med at folk der kan arbejde mere kan overhale på nogle områder. Så JA. man skal være fucking stolt af sit hårde arbejde og hvad man opnår som resultat af det.
    Men det er altid sundt at sætte sig ned og se på hvilke forudsætninger og privellegier man har, som andre måske ikke har.

    Svar
  6. K

    Jeg synes også, det er skidesejt at anderkende sin egen sejhed, sine egne evner og sin egen målrettethed og arbejdsomhed. For selvfølgelig får man ikke et sejt job ved at sidde hjemme i sofaen og vente på, at det dukker op. Med det sagt, så synes jeg også, det kan virke problematisk fuldstændigt at underkende det lille ekstra krydderi, som kan kaldes held – eller timing, hvis det glider lettere ned sådan.
    Jeg har i snart 9 mdr været arbejdsøgende, og jeg er sgu også både dygtig og sej, arbejdsom og målrettet. Og var det både på gym og uni og med mine studiejobs.
    Jeg har bare flere gange også ringet den dag, chefen ikke var til stede, der lige netop var ansat en anden eller en anden lille detalje, som på en eller anden måde synes at være tilfældighederned spil og ikke hængt op på mine kvalifikationer eller ambitioner.

    Så ja. Vi er seje og ambitiøse hardworking ladies – men det sidste mangler i hvert fald i min butik lige nu :)

    Svar
    1. B

      K, siger lige præcis det, jeg også tænker. Og det som gjorde mig lidt trist over dit indlæg…

      For uden tvivl er du sej, og har du opnået seje ting, men hvorfor så fjendtlig over for taknemmeligheden? Har læst samme slags indlæg på andre blogs, hvor jeg også har undret mig over den manglende taknemmelighed.

      Taknemmelighed over at møde den åbne dør og den ledige stol.

      Er som K også ledig. Og det er mange af mine venner og studiekammerater også. Jeg tror ikke på, at vi er mindre dygtige, fordi vi ikke har fået et job fra dag 1 (så overlever man hvert fald ikke at være jobsøgende). Jeg tror, som K også siger, at det netop er et spørgsmål om det lille krydderi. Den rette timing.

      I min vennegruppe arbejder vi gratis i divers praktik og tilskuds-ordninger i håbet om en fast stilling, hvor vi kan dygtiggøre og udvikle os. Og jeg vil være så glad og taknemmelig for at få muligheden, når dagen kommer.

      Jeg er helt med på nej-tak til jantelov, men jeg bliver også ret træt og lidt trist over indlægget.

      Svar
  7. Josefine

    Jeg er ret stolt af at sige “shit hvor er du sej!” istedet for sådan noget halløj med held. Desværre oplever jeg så ofte at folk så selv gør det ned til at “de bare har været heldige”. Kan vi lige skyde janteloven helt i sænk og så tage credit for de ting vi udretter!
    Jeg er selv pavestolt af det arbejde, jeg har lavet på mit frivillige arbejde, men får ofte af vide hvor heldig jeg er at have det at kunne henvise til. Nej sku da! Jeg lægger rigtige mange frivillige timer i det og tager rigtig meget ansvar – og elsker det! Jeg er måske heldig, at jeg har fundet en hobby, der giver mig så meget glæde og energi, men de projekter jeg har søsat har intet med held at gøre. Det er min sved og min fritid, der er blevet sat af til det!
    Jeg har selv tænkt det mange gange, godt jeg ikke er alene! ;-)

    Svar
  8. Anne

    Jeg har efterhånden læst en del rundt omkring med netop din pointe Kia. Jeg forstår godt, hvad I mener og jeg er helt enig i, at dét at opnå noget i livet – ja, uanset hvad det drejer sig om – kræver, at man arbejder for det.

    Men jeg tror ærlig talt ikke, at folk prøver at antyde eller på nogen måde mener, at guldet helt tilfældigt er landet i skødet på “den heldige”, når de udbryder “nej hvor du er heldig”. Jeg tænker, at det er en slags vane i sproget, ligesom at sige “what up”. Jeg tror simpelthen ikke, at det skal tages så tungt.

    Jeg kan ikke helt lade være med at tænke på, om det er modtageren og ikke afsenderen “der er noget galt med”. Hvorfor er det lige, at vi bider mærke i, når folk kommer til at sige heldig fremfor dygtig? Er det fordi vi et eller andet sted selv tvivler på, om vi opnåede det vi gjorde, tildels fordi vi bare var lidt heldige (her hentyder jeg ikke på nogen måde til dig eller til nogen andre – det er blot en tanke)?

    Jeg ser kun kvindelige forfattere bag disse “jeg-er-ikke-heldig-jeg-er-dygtig-indlæg” og jeg tror kvinder har en tendens til, at tænke, at “det kan da ikke passe at jeg er noget hertil fordi jeg er god, jeg må have været heldig” – hvorimod mænd bare brager afsted med testosteron og (måske lidt for) høj selvtillid.

    Blot en tanke..

    Svar
    1. b

      Thumbs up til dig Kia og 100 % enig. Held har i mine øjne ikke noget med et succesfuldt arbejdsliv at gøre. Dygtighed, ikke kun faglig dygtighed, men også evnen til at sælge sig selv, sørge for at være de rigtige steder på de rigtige tidspunkter og gøre opmærksom på sine kvalifikationer (det er også dygtighed i mine øjne) er helt bestemt afgørende for succes.
      Jeg bliver også voldsomt provokeret hvis nogen siger til mig at jeg har været heldig (det hører jeg – heldigvis – ikke så tit). Jeg mener ikke, at det har noget at gøre med at jeg ikke synes jeg har fortjent min succes – nærmere tværtimod, jeg ved hvor meget jeg har knoklet for det og bliver irriteret over, at andre tror/antyder, at det jeg har opnået, er noget jeg er kommet sovende til. Anne skriver at det kun er kvinder, der klager over dette (lidt omskrevet Anne, men det er vel din pointe) – jeg vil vende den om og sige, at jeg virkelig sjældent hører nogen sige til mænd “hvor heldige de har været”. Omvendt kunne man jo spørge: hvorfor siger “vi” det kun til kvinder?

      Svar
  9. Isabella

    Igen et spændende indlæg fra dig Kia! Er slet ikke i tvivl om, at du er dygtig og gør en kæmpe indsats. Men hvorfor udelukker dygtighed held og omvendt? Man kan vel godt være dygtig, men mindre heldig / dårlig timing eller dygtig og heldig? Jeg vil mene, at du fik dit job, fordi du var dygtig – men også heldig. Er i samme situation som K – er dygtig og ambitiøs, men har i over et halvt år ledt efter et andet job og været til samtaler men endnu ikke landet drømmejobbet. At sige sit job op og stå med et nyt job – endda et ikke-opslået job – er det nok de færreste der formår. Så kan det ikke være en kombination af dygtighed og “held” / timing? :D

    Svar
  10. Pernille

    Hørt! Selv har jeg tit mødt den om held i forhold til, at jeg har mødt sådan en skøn mand allerede i gymnasiet, at vi nu har hængt ved i over ti år og endda er blevet gift og har stiftet familie. Nok var det heldigt at vi overhovedet mødte hinanden dengang i 2004, men jeg synes egentligt, vi begge fortjener point for at have formået at opbygge så godt et forhold, at det kun bliver bedre og bedre med årene. Det er jo os, mand og kone, og ikke held der gør det!

    Svar
  11. Louise

    Nøj, hvor har du ret!!!
    Jeg hidser mig op gang på gang, når jeg får at vide, at jeg er så heldig, og har et dejligt liv. Men ved du hvad? Grunden til at jeg som 21-årig bor i en dejlig lejlighed med en sød kæreste på 4. år, hvor der er pænt, rent og nydeligt – er da ikke fordi, at jeg sidder på min flade hver dag. Jeg knokler da for mit parforhold, kæmper for at her er dejligt at være. Min super fede elevplads har jeg heller ikke fået, fordi jeg er heldig. Men fordi jeg var sejere og bedre end de 150 andre der søgte! Og det er fisme okay at sige. Man kommer ikke sovende til noget, og derfor må man godt sige, at man er super sej :-)

    Svar
  12. Christine

    Jeg er så enig!!

    Jovist, held og timing spiller en vis rolle – men dygtighed spiller da en langt større én!! Hvis ikke man har de kompetencer, en given stilling kræver, så er det jo ligegyldigt, at man var “heldig” at rende ind i den rigtige person, eller man sendte ansøgningen på det korrekte tidspunkt. Jeg synes, man bagatelliserer folks hårde arbejde ved at fokusere på held og timing. Hvorfor fortælle folk, at de var “heldige,” de landede drømmestillingen, i stedet for at klappe dem på skulderen og fortælle, at de er awesome, til dét de laver? :)

    Svar
  13. Natasha

    Hej Kia!
    fedt indlæg. Jeg er helt enig. Folk har tit en tendens til at være ydmyge og sige de har været heldige fremfor at sige at de har arbejdet hårdt, hvilket egentlig er ærgeligt for hvis man ikke kan give sig selv anerkendelse hvordan kan man så forvente (in lack of a better word) at få den fra andre?

    Nå, men noget helt andet, ikke? Du har jo de der nike air max geranium. Hvilken størrelse har du dem i? og er du interesseret i at sælge? :)

    Natasha

    Svar
  14. Sofie

    Er helt enig – tror at mange i vores generation lider af “imposter syndrome”, hvor man altid føler, at man faker den lidt? Eller… men lægger hårdt arbejde i det og opnår gode resultater, meeeeen altså, man har jo aldrig knoklet 100% i længere tid. Man har faket hist og her, deraf imposter, man er vel ikke SÅ dygtig, som ens titel antyder? Fordi man netop har været så priviligeret og ja heldig (ift forældre, land, skole, venner etc), at det ikke har været SÅ svært at nå hertil.

    Sad til middag igår, hvor en meget succesfuld pige udrød “WOW, hvor er det vildt at du har fået job der! De tager ellers ingen ind!”, da jeg nævnte mit job der. Blev helt forlegen og tænkte, at jeg da burde tage mit job lidt mere seriøst med sådan en udmelding! Fordi man føler sig lidt som en teenager med en voksen uddannelse og et meget voksent job. Imposter syndrome.

    Det er ekstremt vigtigt at huske, at man netop er priviligeret, det er godt at have med på vejen. Men samtidig skal man også klappe sig selv på skulderen og huske, at der ER forskelle på folks indsats. Der er en grund til, at man er kommet hertil, de lektier man lavede hver dag i hele sin uddannelse, det er dem, der har givet pote nu. Og der er en grund til at din sidekammerat, som aldrig lavede lektier, netop ikke er kommet så langt. Det er hårde realiteter, som man vist først indser som voksen, hvor det er lidt for sent at ændre :-/

    Svar
  15. Pingback: Golden moments på youbetterbefierce.dk: - you better be fierce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *