Kia streamer #1

TpMs6AjHAHAHAHA, SÅ upassende gif til det her indlæg, I knowwww.. Men HAHAHA! Jeg overvejede at kalde det her indlæg for Netflix and chill, men we all know what that means og det er altså ikke lige dét, det her indlæg skal handle om i denne omgang ;) Måske jeg lige kan dele ud af mine Netflix and chill-tricks en anden dag.. ;)

ANYWAYS, tænkte at jeg ville dele lidt ud af de megaaaa gode ting, jeg har streamet på det sidste. Jeg blev jo opereret her i start december og måtte ikke bevæge mig i 10 dage efter + jeg var fritstillet fra arbejde i resten af december måned, indtil jeg skulle starte på nyt job i januar, så jeg fik set rimeeeeeeelig meget tv. Jeg streamede mest tv-serier. Det er meget sjældent, jeg ser film faktisk..

Herunder 3 serier, du kan streame lige nu og her. Jeg har set dem alle færdig, så kan stå 100% inde for dem. It’s very good stuff. Bare kom i gang:

Seriøst, jeg tror det her er den bedste reality-serie på dansk tv nogensinde. Landmand søger kærlighed og der er det hele i den her serie.. Broken hearts, swingerklubber, grisestalde og overdrevene kiksede snav, så mine tæer krummer sig sammen. Jeg var hooked fra første afsnit og så to sæsoner på skræmmende få dage. De er i gang med at optage en 3. sæson, så vidt jeg er informeret og jeg GLÆDER MIG. Landmand søger kærlighed, sæson 1 og 2 på TV2 PLAY lige her.

Jeg begyndte at se The Affair i foråret, men efter to afsnit mistede jeg interessen. Siden har jeg læst stolpe op og stolpe ned, om serien og siden er en sæson 2 kommet til. Jeg besluttede mig derfor for at give det en chance til, her i december og det er jeg meget glad for jeg gjorde. Seriens plot vil jeg ikke komme nærmere ind på og ja, titlen afslører også sin del, men ingenting er som man tror. Serien er utrolig smukt filmet og virkelig spændende i sit plot, derudover er konceptet, at man ser forløbet fra de forskellige karakterers synspunkter og det er ret interessant. Jeg så sæson 1 og 2 på HBO Nordic lige her.

Du har været begravet under en sten, hvis du ikke har opdaget den Netflix-producerede dokumentar-serie “Making A Murderer”, der er en vaskeægte real life-thriller optaget over en periode på 10 år. En mindre priviligeret mand ved navn Steve Avery, fra en ikke-velset familie, bliver dømt for en grov voldtægt og overfaldet på en kvinde. Han fastholder sin uskyld i alle årene og ender med at sidde 18 år i fængsel, indtil man ved hjælp af DNA-beviser, finder ud af at han er uskyldigt dømt. Han bliver løsladt, men det uundgåelige sker – han bliver igen anklaget for voldtægt og et rimeligt voldsomt mord på en ung kvinde. Jeg vil ikke sige meget andet end, at den her serie indeholder så mange plot-twists, at man slet ikke forstår det. Jeg var underholdt og skræmt i alle 10 episoder. Se Making a murderer, 1. sæson på Netflix lige her. 

Vender tilbage med 3 nye streams snarest! Hvad ser du pt.? Noget du kan anbefale?

Karriere: Findes drømmejobbet?

image1 (5)

Jeg startede år 2016 med et helt nyt job. Et rigtig sejt job faktisk. Jeg er blevet ansat som digital projektleder på et større digitalt projekt hos Benjamin Media, der er ejet af Bonnier Publications. To kæmpestore mediehuse har ansat mig og en tidligere kollega til at stå i spidsen for det her projekt. Jeg blev kontaktet for nogle måneder siden, mens jeg sad som Account Manager på bureau – efter et par telefonsamtaler og et par samtaler face-to-face kunne jeg mærke det i maven. Det her ville jeg gerne. Det er et job, jeg på mange måder og helt uden rigtigt at vide det, har arbejdet mig frem mod de sidste mange år. Jeg arbejder der på 3. uge nu og min mavefornemmelse er rigtig god. Det her er et godt sted, især for sådan en som mig. Altså prøv lige at overvej at få blomster første dag (!), der er brunch i kantinen om morgenen (!) og pensionsordning (!!!). Og så er der hele tiden en udtalt feeling af, at the sky is the limit i den her koncern, hvis man er sej. Den følelse er motiverende. Føler mig sgu voksen og heldig. Og egentlig også ret ydmyg omkring det. Jeg vil gerne gøre det godt. Ikke kun for min egen vinding og for resultaterne på mit eget CV. Men også for dem. De er gode for mig. Det motiverer mig at være et sted, hvor min viden og min person bliver værdsat og hvor man oprigtigt tror på, at jeg er den rigtige til at stå for det her. Altså de har virkelig faith in me, kan jeg mærke. Det giver mig også lidt præstationsangst for første gang i mit liv..

Forleden fik hele den her nye job-situation til at tænke – Findes “drømmejobbet” egentlig? For mig gør det ikke. Fordi jeg udvikler mig hele tiden som menneske og jeg lærer hele tiden. Det jeg synes var fedt, da jeg var 21 år, er overhovedet ikke det, jeg synes er fedt nu. De mål og ambitioner jeg har i livet ændrer sig også, jo ældre og mere indsigtsfuld, jeg bliver. Så derfor tror jeg hverken der findes drømmejob, drømmemand eller drømme-situationer. For vores liv og vores behov og vores hjerner ændrer sig hele tiden. Det er derfor, at det nærmest er en kunst for mange at holde gnisten og kærligheden i live i et forhold. Jeg tror det er vigtigt at udvikle sig i retninger sammen, hvis man skal holde.. Tror I ikke?

Er det her så drømmejobbet for mig? Well, lige nu og her, er det her mit ideelle job. Det passer til min faglighed og min person lige nu. Og jeg er glad. Måske er mit drømmejob at være et sted, hvor jeg er motiveret og værdsat for min faglighed og min person? Ikke en specifik stilling som sådan..

Det her er mit 3. “voksenjob” og jeg er stolt af, at jeg som 29-årig sidder i en sådan stilling, sådan et sted. Det betyder at mine efforts, på mine to andre jobs har givet “pote”. Det er fedt at tænke på, at jeg har siddet i jobs, som har været springbræt til noget andet. Jeg har jo ikke den gængse uddannelsesmæssige baggrund, som jeg tidligere har skrevet lidt om her. Hard work and determination, kan man komme langt på..

Hvad tænker I om “drømmejobbet”? Har I et? Fortæl gerne, hvad I laver, hvis I vil.

Fierce-tip #3: Dress your tech.

Skærmbillede 2016-01-20 kl. 21.21.59 Skærmbillede 2016-01-20 kl. 21.21.55 Skærmbillede 2016-01-20 kl. 21.21.52 Skærmbillede 2016-01-20 kl. 21.21.50 Skærmbillede 2016-01-20 kl. 21.21.44 Skærmbillede 2016-01-20 kl. 21.21.41 Skærmbillede 2016-01-20 kl. 21.21.35 Skærmbillede 2016-01-20 kl. 21.21.30

WALLPAPERS TIL DIN TECH FRA DESIGNLOVEFEST LIGE HER.

Det er længe siden jeg har givet jer et fierce-tip faktisk! Før har jeg tippet om gåture med venner og cashmeretrøjer i opturkvalitet til få penge. Hermed mit 3. tip! Baggrunden på din computer? Hvad er der på den lige nu? Vel ikke en eller anden standard apple-baggrund af et bjerg eller et feriefoto fra 1999? ;) Jeg ved ikke med jer, men jeg synes folks wallpapers på computeren siger meget om dem – hvis du har det på samme måde, så vil du sætte pris på mit tip. Jeg faldt over den her fantastiske blog for et års tid siden og har sendt den til alle mine veninder, når de manglede noget flot grafisk i deres liv. Kvinden bag hedder Bri og er grafisk designer. Hver uge lægger hun de sejeste og flotteste wallpapers til fri download og jeg har ofte benyttet mig af dem – især på min arbejdscomputer skifter jeg baggrundsbilledet ret ofte – jeg glor på den skærm 8 timer dagligt, kan godt blive lidt træt af den samme baggrund..

Find alle de flotte wallpapers her – der er virkelig mange sider, med sååå mange seje, så bare scroll løs. Pt. har jeg selv den øverste “blah, blah, blah” på min private computer og “i like big cups and I cannot lie” på min arbejdscomputer.. Håber I kan bruge tippet! Hvad er der på dit baggrundsbillede lige nu?

Golden moments på youbetterbefierce.dk:

tumblr_ndx02oGVua1s9362xo1_500

HEJ! Mens jeg lige kommer mig over jeres opturs-modtagelse af mit andet “en slags terapi-indlæg”, (TAK! <3) og i forsøget på, at finde den helt rette facon igen her på bloggen, har jeg kigget lidt tilbage i arkiverne og er du galllll, jeg har haft mine gyldne momenter herinde! Jeg har været helt vildt ON FIRE med mine blogindlæg, et par gange eller to, hva’? Haha, ja, sorry, hvis jeg lyder selvfed (for det er jeg lidt lige nu), men jeg sad og fik helt optur over mig selv undervejs. Og inspireret.. Af mig selv.. Haha. Det er flot nok, hva’? Er gået i gang med at lave et overblik over, hvilke formater der har fungeret virkelig godt herinde de sidste 2 års tid og i den forbindelse vil jeg lige dele min personlige top 10 over golden moments-indlæg med jer. Jeg er faktisk ret stolt af de indlæg og det er alligevel så lang tid siden, at I sikkert ikke kan huske dem. SÅ gode var de heller ikke. Men I ved.. ;) Gå lige tilbage og læs de indlæg. De er altså rigtig gode!

Hermed min top 10 og 5 boblere (i ikke-kronologisk rækkefølge):

1. The curse of the resting bitchface. 

2. Noget på sinde #1: Slutshaming.

3. Gode burgere i København.

4. Karriere: Mit CV og tips til din jobsøgning.

5. Om jeg er heldig? Nej, jeg er dygtig. 

6. Kvindekroppen 2014 -> 2015.

7. 20 af de gode fra Netflix.

8. Et par strøtanker om børn og bryllup.

9. Tag nu lige Ja-hatten på, ik?

10. Ydmyghed klæder alle. 

Boblere: 1. Bloggere der snyder – og bloggere der ikke gør. 2. Perfektion, nej tak. 3. Fifty Shades of Grey (og hvordan de så ud, da jeg læste bøgerne). 4. At vælge, at dømme. 5. Styr din indre svinehund, tak. 

Er der nogle af de ovenstående indlæg, der er favoritter hos jer? Og hey, har I nogle ønsker til emner eller formater, så er det med at sige det nu i kommentarfeltet. Jeg er som sagt inde i en større planlægnings- og inspirations-fase omkring bloggen, så er meget åben.. :)

En slags terapi #2

HEJ. Fortsættelsen på det her indlæg.. Her får I det. Jeg har skrevet det her indlæg for mange måneder siden – men vil gerne dele de følelser, jeg gik igennem med jer. Det var sygt hårdt. Vi har alle været der, tænker jeg? For nogle er det en svær ting at snakke om og håndtere. Her er min historie, måske I kan bruge den?

(..Med indlægget her, kan vi i øvrigt rigtig starte op på brevkassen ;) #drfierce)

Nå, men, jeg forelskede mig i ”en anden”. Jeg forelskede mig ikke sådan pladask til at starte med. Men med tiden, der forelskede jeg mig ret meget. Det var en af de der crushes, der var ret intens og føltes hel forkert og hel rigtig på samme tid. Han sagde, han var forelsket i mig. Da jeg ikke havde en kæreste længere, så sagde han det ikke mere. Måske er det noget, jeg har bildt mig ind. Men sådan føltes det. Jeg lukkede ham ind. For sådan er jeg. Jeg føler meget og jeg føler stærkt. Nogle gange føler jeg for meget. Nogle gange føler jeg forkert. Tydeligvis. Vi snakkede ikke særlig meget om de følelser og når vi gjorde, så var det nok mest mine følelser. Ingen nævnte elefanten i rummet: ”Why are we doing this?”

Han gav mig meget lidt af sig selv. Men det stoppede mig slet ikke. Jeg var betaget og han fik mig til at grine. Han havde det ikke helt på samme måde. Nogle dage havde han det måske på samme måde. Nogle gange sagde han det på sin helt egen måde. Det var ikke nok for mig. De fleste dage, var han der bare. Jeg fik ham aldrig nogensinde mentalt. Det gjorde mig forvirret. Frustreret. Med ham var alting et skridt frem og to tilbage. Altid måske. Altid usikkerhed. Altid tavshed. Han var aldrig klar i mælet.

Den sidste tid, vi så hinanden tiggede jeg ham om, at give mig et stykke af hans hjerne. Fortælle mig, hvad han tænkte, når han lå helt apatisk og kiggede op i loftet. Måske holdt han mig i hånden imens, hvis jeg var rigtig heldig. Han sagde ”Kia, nogle gange ligger jeg bare og kigger på revnerne i loftet, uden at tænke på noget. Alle føler ikke som dig.” Jeg troede ikke på ham. Jeg tror stadig ikke på ham. Jeg har aldrig nogensinde i mit liv følt mig så usikker på mig selv. Så ude af trit, med hvad jeg burde kunne forvente af et andet menneske i mit liv. Jeg fortjente mere end det der. Jeg fortjente at han havde været ærlig overfor sig selv lidt hurtigere. Eller at jeg var ærlig overfor mig selv lidt hurtigere. Han følte mig bare ikke nok.. Av.

Folk omkring mig fortalte mig, at de ikke kunne kende mig i den periode. Jeg var ikke den de kendte. Jeg havde det ikke godt. Men jeg kunne ikke stoppe. Det føles lidt, som om at han var mit drug. Et drug, jeg havde brug for. I et kort øjeblik, der elskede jeg mit drug. I et kort øjeblik troede jeg, at mig og mit drug skulle være sammen for altid. Jeg blev klogere. Der er ingen fremtid i den slags. Drugs er ikke godt for nogen. Drugs skal man afvænnes fra. Lige meget, hvor svært det er. Men jeg stoppede ikke. Jeg var afhængig. Jeg drømte endda lidt. Urealistiske ting. Urealistisk, fordi selv den dag i dag, ved jeg næsten intet om ham, selv efter at have brugt 5 måneder med ham. Han ved ALT om mig. ALT om mit liv. ALT om, hvordan jeg fungerer og hvad jeg havde i mit hovede, både før og efter. Jeg gav ham alt, hvad jeg havde. Det gjorde jeg virkelig.

Det her skete.. Og så stoppede det i mellem os.. Det var hans valg. Selvom det måske burde have været mit valg, når man tænker på, hvad han fik mig til at føle indeni. En dag, så sad han dér, den lille, unge idiot og sagde “Jeg kan dig bare ikke mere, Kia”..

Lucky me. Jeg fik hans tilstedeværelse. Det var åbenbart nok for mig dér. Nu tænker jeg, at jeg ikke kan kende mig selv. I’m not like that! Det er jeg virkelig ikke. Jeg skal være sammen med en, der synes jeg er den sejeste person i hele verden. Det synes han ikke jeg var, altså det er også fair nok, men tænk, at jeg ville en person så meget og han ville mig så lidt? Det håber jeg aldrig nogensinde, jeg skal opleve igen. Det værste i hele den her historie? Vil I høre det? Selvom det sluttede i mellem os, så var jeg ikke færdig. Altså sådan en forelskelse stopper jo ikke bare, vel? Jeg brugte en del måneder på, at være den mest nederen-ynkelige-uden-stolhed-person, jeg overhovedet kunne være. Jeg er aldrig blevet valgt fra før – jeg kunne ikke fatte det. “Hvad er der galt med ham?!”, tænkte jeg igen og igen. Jeg ville have ham – så skal han ville have mig. Jeg prøvede at overtale ham til at ændre mening – hver evig eneste weekend og hver gang, jeg havde en hård dag, hvor jeg ikke følte jeg slog til, der kontaktede jeg den person, der netop fik mig til at føle jeg ikke slog til. Selvdestruktivt. Det tror jeg måske, en psykolog kunne få meget godt ud af. Han svarede mig hver gang. Var flink, men fastholdt sin beslutning. Min ynkelighed hjalp ikke på noget og det forstærkede nok følelsen hos ham – det var det rigtige valg, han tog.

Set i bakspejlet, så tog han en meget god beslutning for både for ham og mig – og han holdt fast i sin beslutning. Det er jeg meget glad for i dag. Men mit ego.. Mit kæmpe store ego led virkelig under det og mit hjerte var knust – H.j.e.r.t.e.s.o.r.g, en følelse jeg aldrig nogensinde havde oplevet og først oplevede som næsten 29-årig. På tide, ville nogle sige. Det sagde mange. “Lev med det, Kia – kom videre”. Jeg brugte virkelig lang tid på at komme over det. Fravalget. At jeg ikke fik min vilje. At jeg ikke skulle se på ham igen.

Budskabet og moralen i alt det her? Du skal kunne mærke dig selv. Og det er nok også en meget god idé, hvis du kan mærke den person, du bruger din tid på. Hvis du ikke kan mærke dig selv (eller andre), så tror jeg virkelig man skal overveje, hvorfor.. Der er altid en grund. Grunden er som regel ikke særlig sjov. Jeg kan først mærke mig selv nu og sidde her og være bagklog i dag. Men nu er jeg jo også ok og nu har jeg endda fundet en hel speciel mand, som jeg kan mærke helt ned i min mave, hver eneste dag. Én, der gerne vil have jeg mærker ham. Ham den anden.. Ham mærkede jeg først EFTER alt det her – i nogle meget få sjældne øjeblikke, hvor han sagde noget til mig, der føltes rart og forkert på samme tid. Det var rart at mærke, at han også på et tidspunkt havde følt et eller andet omkring os. Så var jeg ikke helt desillusioneret omkring det hele, trods alt. Men det føles også helt forkert. Forkert af ham, at sige det de ting så sent. Alt for sent. Altid for sent. The damage was done og jeg husker kun en kamp. En kamp fyldt med usikkerhed. Kærlighed skal ikke være en kamp. Kærlighed skal ikke hive os et dårligt sted hen. Så er det ikke kærlighed. Så er det bare blah.

..Hjertesorg. Det vil jeg aldrig nogensinde opleve igen. Nu har jeg prøvet. Never again. Videre nu.