Sådan her har jeg det for tiden:

Processed with VSCO with f2 preset

På det sidste har jeg fået en del spørgsmål angående bloggen her. Sagen er den, at jeg i flere perioder i 2015 var helt stille og det samme i store dele af dette år. Når man har blogget, mere eller mindre fast, og næsten hver dag i 5-6 år af sit liv, så er det en kæmpe ændring for både jer og mig. Men der skete pludselig ting. I 2015 havde jeg travlt med at få styr på mit liv og så skete der dét utrolige, at jeg i slutningen i 2015 fandt ro. Jeg blev glad og alt faldt på plads for mig.

Anyways, spørgsmålene går på, om jeg ikke bare skal nøjes med at opdatere mine sociale medier, som jeg gør nu og droppe bloggen helt – opdaterer jo snapchat og instagram dagligt og jeg elsker det.. Håber I følger med i øvrigt. Men på spørgsmålet omkring en evt. lukning af bloggen.. Svaret er NO, NON, NEJ. Jeg har blogget aktivt siden 2009. Det er så stor en del af mig, at have den her blog som talerør og jeg tror altid, jeg vil blogge i større eller mindre grad. Jeg er typen, der har meget på hjerte og jeg er altså slet slet ikke færdig. Som i overhovedet ikke færdig. Jeg kan bare godt lide ideen om, at det er mig der definerer, hvornår jeg blogger og hvorfor jeg blogger. Her i 2016 har jeg haft ret travlt med at blive glad og være glad og nyde nuet. Der har bloggen ikke passet ind i planerne. Jeg vil ikke undskylde det hele, bare sige, at jeg ingen planer har om at lukke og slukke her. Jeg har haft brug for at trække stikket og “befri” mig lidt for blogformatet og blogger-Kia i en periode. Derudover var det svært for mig, at vende tilbage hertil efter at have brugt bloggen, som en slags terapirum i indtil flere indlæg. Det var en underlig tid og jeg er glad for, jeg delte det med jer. Men jeg er et helt andet sted nu og jeg skulle lige regne ud, hvordan jeg kunne vende stærkt tilbage og skrive noget relevant, noget I gad læse. Jeg har haft brug for, at finde overskuddet til at dele ud af mig selv igen, gerne på en anden måde. De gode nyheder er at jeg kan mærke at mit overskud er på et så højt plan, at jeg er begyndt at savne blogformatet igen. Instagram er ikke nok for mig. Som nogle af jer kan fornemme, så skriver jeg vildt meget til mine instagram-billeder for tiden. Det er nok et tegn på, at jeg bør skrive her lidt igen. Så det vil jeg gøre :)

..Og hey, ellers vil jeg bare sige, yesss, jeg er glad og ovenstående billede illustrerer mit humør meget godt det meste af tiden. Mit hjerte er fyldt med kærlighed og gode mennesker. Priviligeret. Håber I har det dejligt også <3

2 tanker om "Sådan her har jeg det for tiden:"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *