Styr din indre svinehund, tak.

on_the_internet_you_can_be_anything_you_want_puzzle-r66879fba2a704813bb5f794a5921eb1f_amb0f_8byvr_324

EJJJ, jeg er syg i dag, så hele dagen har jeg ligget og sovet indtil nu, hvor jeg vågner op til mega drama i blogland, om hvorvidt man må kalde bloggeres børn grimme/pæne blah blah. Præmissen for diskussionen er bare helt off, for den går på om man må kalde bloggeres (“offentlige personers”) børn grimme (self uden at nævne navne (?)). Helt ærligt – min første tanke til begge sider af den diskussion er: Kan vi ikke bare blive enige om, at børn er børn? Børn er sgu da ikke pæne eller grimme. De er børn. Og pænhed og grimhed er rimelig meget op til øjet der ser. Altså jeg synes fx. at nogle personer er vildt pæne, hvor mine veninder har det lige modsat. Så ja, det med børnene, kan vi ikke bare lade det med pæne/grimme børn ligge nu og måske i stedet tale om, hvordan vi taler om hinanden og hvorfor vores indre svinehund kigger så meget frem online? Er svinehunden så grim at vi vil bruge små børn som ammunition?

Altså vi kender den jo alle sammen – svinehunden. Den dér følelse af, at man kender den rigtige sandhed og man ved bare, at hvis man siger den højt, så vil det ruske op i “festen” og gøre folk kede af det. Men hey, det gør man sgu da ikke, slet ikke når man er et normalt, tolerant og åbent menneske, som de fleste vel er? Man holder da den værste svinske tankegang for sig selv. Eller i det mindste indendøre og sammen med sin kæreste, familie og venner? Selvfølgelig skal man sige sin mening, men hey, der er altså måder at gøre det på og der er bare ting man ikke behøver at sige. Jeg får seriøst the creeps af, voksne mennesker, der sidder bag deres skærme og sviner bloggere, deres børn (!), politikere, kendisser og meningsdannere til. Stop det og styr dig. Du er voksen (!)

I øvrigt kan jeg anbefale DR2s udemærkede program: Ti stille kvinde. Uden at lyde for pivet og hænge mig for meget i fortiden, så var den her problemstilling meget bekendt for mig for nogle år siden – jeg har i min tid som blogger i al fald modtaget mit og jeg lyver ikke, hvis jeg siger at mange af de ting jeg oplevede var i den stil, som de fremhæver i programmet her. Jeg har tit tænkt over at jeg jo bare er en dansk modeblogger og hvis jeg fik så meget lort, bl.a. kommentar om at jeg skulle kaste mig ud fra min altan – så tør jeg altså ikke tænke på, hvordan andre mere velkendte ansigter har det. Bare lidt at reflektere over på sådan en dejlig onsdag :)

35 tanker om "Styr din indre svinehund, tak."

  1. Julie

    True! Hey nu hvor Gift ved første blik er slut vil jeg lige anbefale den amerikanske udgave “Married at first sight”, det er jo lidt det samme og baseret på den danske men der er SÅ meget drama det er sjovt haha!

    Svar
  2. Anne D

    Du har jo ret, men jeg hænger mig lige i ‘Selvfølgelig skal man sige sin mening..’ – for det er måske netop det, man ikke selvfølgeligt altid skal! Som hvis man f.eks. synes et barn (af en blogger eller en hvilken som helst anden) er grimt, så er det for mig almindelig pli, at man holder lige præcis den mening for sig selv eller i det mindste ude af det offentlige rum, sociale medier etc. Synes faktisk tit man godt må holde kaje – det tjener jo intet som helst formål at ytre sig om den slags. Jeg mener derimod altid gerne, at man må ytre sig om væsentlige ting, og blande sig i den offentlige debat, uanset hvem man er enig eller uenig med. Men hold lige en ordentlig tone, ikk’. Den der tendens med, at man lige skal give en sviner med på vejen omkring folks udseende eller køn, har efter min bedste overbevisning intet med ytringsfrihed at gøre. Og det kunne bare være så fedt, hvis vi rent faktisk kunne få ændret den opfattelse, at det er ‘legalt’ at sige hvad som helst (ofte på en virkelig ubehagelig måde jvf. programmet du henviser til) blot fordi man ikke sidder ansigt til ansigt, men (ofte) anonymt bag en skærm.
    Og så lige en tak for din nye blog, Kia. Den er nemlig ret fantastisk, efter min mening :)

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hej Anne,

      Du har helt ret og rettede straks min formulering, så det ikke kan misforstås. Vi er 100% enige.

      Og tak for den fine ros :)

      Svar
  3. Pernille

    AMEN! til det du skriver om børnene . Børn er nemlig bare børn. Jeg synes debatten er gået fuldstændig løbsk. Så længe der ikke er angivet et navn i forbindelse med kommentaren kan jeg virkelig ikke se noget problem. :) Spændende debat at følge.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Men så er vi jo netop ikke enige. Jeg synes slet ikke den debat bør tages. Præmissen for debatten er mærkelig, uanset om der bliver nævnt navne eller ej.

      Svar
      1. Pernille

        Det jeg mener med spændende er at det er spændende/interessant om man vil, at se hvordan voksne mennesker ser SÅ forskelligt på noget så ligegyldigt. Og at se hvordan folk reagere :)

        Svar
  4. Patricia

    Hvor har du bare ret. Det er sgu ærgeligt, at det er så nemt at sende så meget lort ud i cyberspace uden at det har nogen form for konsekvens, andet end hos modtageren. Jeg tror mange grove kommentarer om/til bloggere bunder i ren og skær misundelige. Den omtalte hemmelighed om barnet handler jo sikkert ikke en skid om barnets udseende, men om at afsenderen er pisse misundelig over, at vedkommende ikke selv har en familie at vise frem. Har lige set 1. del af “ti stille kvinde”, og jeg er målløs! Fatter ikke, at der i vores lille land med så få indbyggere alligevel kan være så mange idioter! Man må bare trøste sig med, at de personer, der bruger tid på at sende sådan nogle grove kommentarer afsted er virkelig sørgelige mennesker uden særlig meget indhold i livet og en for lav IQ til at kunne deltage i en konstruktiv debat.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Ja, det er som om, hvis man ikke har andet at byde på, så kan man altid angribe på de ting der gør mest ondt. Ikke særlig konstruktivt og motiverende for et godt onlineliv, hvor vi kan få noget ud af hinanden, hvis vi nu gør os umage. Vi er helt enige.

      Svar
  5. Heidi B.

    Jeg er i bund og grund enig i det du skriver. Men du forvrænger det drama-ish/indlæg du er inspireret af. Du glemmer fuldstændig præmissen for hemmelighedsindlæggene hos pågældende blogger.
    De indlæg handler netop om at indsende en hemmelighed, det være sig noget politisk ukorrekt, usmageligt, dumt, små ulovligt og så videre, ganske anonymt og uden at hænge navngivne personer ud.

    Der er endnu ikke blevet hængt navngivne personer ud i den serie indlæg, derfor mener jeg ikke, der er sket noget forkert på den blog; udover måske en voldsom overreaktion og eskalering i kommentarfeltet.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hej Heidi,

      Jeg forholder mig ikke til præmissen for indlægget – men præmissen for den efterfølgende diskussion: må man skrive at børn er grimme/pæne? Min holdning er som skrevet: Børn er børn og grimhed/pænhed er op til øjet der ser. Ønsker ikke at diskutere selve indlæggene eller bloggen det er kommet på. Det er ikke pointen med mit indlæg her :) Prøver faktisk at hæve niveauet lidt og reflektere over, hvad vi kaster ud online – anonym eller ikke-anonym.

      Svar
  6. Marianne

    Ej kom nu ned fra den høje hest. Hvordan kan du overhovedet tænke kønsdebatten ind i det her? Havde du brug for et spin-off?

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hej Marianne,

      Det kaldes perspektivering = ti stille kvinde er et program, der sætter fokus på folks indre svinehunde og det er det jeg reflekterer over i mit indlæg. Jeg synes det gav mening at drage den parallel.

      Svar
  7. Anne

    “Jeg får seriøst the creeps af, voksne mennensker, der sidder bag deres skærme og sviner bloggere, deres børn (!), politikere, kendisser og meningsdannere til. Stop det og styr dig. Du er voksen (!)”

    Det dér, det er fandme SÅ rigtigt! Hold nu kæft, hvor er det tragisk og pinligt, at voksne mennesker sidder bag deres små, fedtede skærme og sviner andre random mennesker, børn etc. til uden konsekvenser. Grow the fuck up, og få noget (virkeligt) at gå op i.

    Svar
  8. Sara

    Som den eneste i det her forum vil jeg tillade mig at være relativt uenig, for ja, jeg synes faktisk godt man kan differentiere mellem pæne og grimme børn. Nogle mennesker er bare ikke skide heldigt skruet sammen – alt efter øjet der ser, som du selv siger – og i den forbindelse ser jeg ikke noget galt i at mene, at nogle børn er grimme.
    Jeg blev faktisk glad (!) for den “hemmelighed” på Miriams blok, for jeg er ærligt ved at brække mig over at alle skal overøse forældre med rosende kommentarer om deres afkom, når både de kommenterende/rosende selv (og andre) i virkeligheden mener det stik modsatte. I MIN optik ER nogle børn bare ikke pæne, nogle voksne mennesker ER bare ikke pæne og nogle dyr ER bare ikke pæne.
    Jeg er dog til dels enig på et andet punkt, jeg skriver nemlig ikke selv ondskabsfulde kommentarer på nettet – men kan sagtens finde på at bidrage med kritiske kommentarer, og kommentarer der ikke er følger med strømmen af hvad andre mener. Jeg er nok grundlæggende af den holdning, at man i praksis kan slippe afsted med at være ærlig på utroligt mange punkter, hvis bare det bliver formidlet på den rigtige måde.
    Kunne jeg så finde på at skrive til en blogger at hendes barn var grimt? Tja.. Det afhænger nok af konteksten. Hvis bloggeren selv kom med en ledende formulering som “Er mit barn ikke bare smukt/dennyetopmodel/whatever??”, så kunne jeg nok faktisk godt finde på at skrive, at det er jeg egentlig ikke enig med hende i at hendes barn er.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hej Sara,

      Ej, ville du? Men hvorfor? Prøver bare at forstå det. I min verden, så lukker man bare sin mund med nogle ting..

      Svar
      1. Sara

        Jeg er grundlæggende også enig med dig i, at man i mange tilfælde bør holde sin mund. Det gør jeg skam også selv næsten altid, selvom jeg da ofte har tænkt “wtf” når jeg har læst noget på en blog, men undlader at kommentere på det. I min optik er der dog også forskel på bare at smide om sig med kritik (kritik er forøvrigt ikke nødvendigvis negativt), og på at besvare et spørgsmål en given blogger/privatperson stiller. Jeg er nok af den mening, at hvis folk ikke kan tåle et ærligt svar, så skal de lade være med aktivt at bede om andres mening. Dertil skal det dog siges, at jeg stadig synes det generelt er vigtigt at formulere sig på en sober måde OGSÅ når man kommer med holdninger som måske ikke lige var det afsenderen af spørgsmålet havde forventet. På den måde ser jeg en meget stor forskel i at decideret svine folk til og hvis man kommer med uenigheder formuleret på en pæn måde.
        Ved ikke om det overhovedet giver nogen mening, og som sagt er det også kun udtryk for hvordan jeg ser på det. :)

        Svar
        1. pzbossow

          Jeg tænker også lidt i det større billede.. Må nok også sige at jeg synes det virker meget mærkeligt at have trang til at kommentere på fx et indlæg hvor en mor skriver “ej hvor er min pige bare smuk og dejlig, er hun ikke :-)” at “nej, jeg synes faktisk ikke hun er særlig pæn”. Og smuk/grim, altså, er skønhed bare at baby ligner den på libero pakken?.. Tænker også ift. mobning i skoler, og på nettet. Sidder man og føler man kan kommentere sådan, hvad så med ens lillesøster der kalder en pige i klassen for grim? Måske er pigen grim ifølge lillesøster, men altså?… Jeg forstår det ikke. Bare lad være..?
          Og mor blogs, de er nok (heldigvis!) altid til den positive side hvad angår deres børn, det er da fint. Bliver det for meget for en, så kan man jo finde masser af andre blogs hvor der ikke er mor-elsker-sit-barn tema?

          Svar
        2. Kia Forfatter

          Forstår godt hvad du siger.. Men jeg synes bare stadig ikke man behøver at være ærlig og sige sin mening om alting – jeg tænker tit på modtageren. Hvordan jeg selv ville have det, hvis jeg modtog en 100% ærlig kommentar fra en fremmed. Skriftsprog er i øvrigt også en svær ting, så selvom man selv mener man er ærlig på en sober måde, så kan måden man har skrevet det på, måske såre andre. Og det synes jeg man skal undgå..

          Svar
  9. Miriam

    Kia, jeg synes, det her er et ærgerligt indlæg, der forvrænger sandheden ved fuldstændigt at ignorere den baggrund på hvilken diskussionen opstod. Og hvad diskussionen i øvrigt handler om.

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Jeg er ikke sikker på jeg forstår din kommentar? Sandhed? What? Miriam, jeg ved godt det kan være svært for dig at forestille dig – men mit indlæg handler ikke om din blog eller et indlæg derpå. Det handler om main diskussionen, som har spredt sig for alle vinde i blogland og diverse facebookgrupper, jeg er medlem af. Diskussionen der går på om, man må kalde andre folks børn grimme? Mit indspark er, at diskussionen er ligegyldig, for børn kan i min verden ikke være pæne eller grimme. I stedet har jeg valgt at fokusere på, hvad jeg synes er en ærgelig tendens – folks online svinehund, som giver mig the creeps og som jeg har mærket på egen krop. Jeg har forsøgt at perspektivere – du ved, hæve mig over den der debat og bruge den til at sige, at jeg er træt af folk online. Måske fik jeg nogle til at reflektere lidt..

      Svar
      1. Marianne

        Er du bedre selv Kia. Det er da en enormt nedladende tone du svarer dem, som ikke er enig.
        Du nævner, som noget af det første, i dit indlæg “dramaet” i blogland – men du vil ikke forholde dig til præmissen i Miriams indlæg. Det er vel fair nok at vi er nogen, som undre os over det?

        Svar
        1. Kia Forfatter

          Marianne – “Dem der er uenige” = dig? :) (Dig, som i øvrigt startede din tankestrøm med, at være pænt grov i det. Kunne have valgt at gå på dit niveau – det undgik jeg – at du så læser mit svar til dig og Miriam som nedladende, det kan jeg virkelig ikke se er noget, jeg skal stå til ansvar for.)

          Men hey, frem til pointen:

          Jeg bestemmer vel selv, hvordan jeg vinkler emner på min blog? :) Ytringsfrihed og det der – i øvrigt noget svinehunde gladeligt bruger som argument for deres grimheder online.. :)

          Svar
  10. Cecilie

    Kære Kia.
    Håber du måske vil tage et lidt langt spørgsmål op som presser sig på hos mig efter at have læst dit indlæg. Meget langt henad vejen er jeg faktisk helt enig med dig – jeg er selv meget af den holdning at man skal opføre sig ordentlig, og hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man nok egentlig hellere tie.
    Og til det hører at jeg på ingen måde synes det er ok at I bloggere bliver svinet til eller decideret truet og chikaneret. I lukker os lidt ind i jeres liv, og det kan jeg forstille mig må være lidt (meget) grænseoverskridende, og synes derfor jeg tænker meget over at være taknemmelig over det indblik, og tænke over hvordan og hvorfor jeg kommenterer.
    Det jeg så ikke er helt enig med dig og de mange! Andre indlæg fra nogle af dine blog-kolleger her for nylig, er at jeg fornemmer lidt der er kommet en holdning af at vi som læsere kun må komme med positive input. Jeg synes desværre at der er kommet lidt en tendens til at hvis nogen ytrer en lidt kritisk røst (og her mener jeg ikke nedrige og fordømmende kommentarer), så bliver der meget hurtigt råbt op om vi læsere er misundelige kvinder som er kvinde værst, cybermobbere, sensationslystne, og at bloggeren går i vild forsvarsposition med ikke særlig pæne svar til følge, og en generel tendens til at tillægge spørgeren en masse motiver.
    Nu skal jeg ikke lyde som tilhænger af se&hør logikken med “at hvis man inviterer dem til brylluppet, så må man også forvente de kommer til skilsmissen” – men; er der alligevel ikke lidt om det?? Jeg mener blot på den måde, at vælger man at åbne sit liv og holdninger for andre mennesker, må man så ikke forvente de har nogen holdninger til det? Nu har du jo selv fortalt om din kærlighed til fx KUWTK, og tænker lidt at hvis du nu fik muligheden for at tale med Kim, var det så ikke lidt mere spændende at kunne høre hende om fx hendes tanker ift North og det at være nogens mor inden hun lagde numsebillederne ud for nylig, i stedet for kun at måtte sige “ej hvor er du pæn og du gør alt rigtig” for at være sikker på at få et pænt svar og ikke blive kendetegnet som usolidarisk med en medsøster.
    Står det danske blogland lidt i et vadested hvor det ikke rigtig ved om det vil være “kendisser” eller ej, med de ting der nu lidt hører med til at stille sig frem offentligt? (igen må jeg lige indskyde at jeg ikke mener rap i snuden hører med til at være offentlig person,men måske mere det med at folk har en holdning til en og ikke mindst til ens holdninger).
    Om det med ikke rigtigt at have taget stilling til det med at folk har holdninger til en måske gør bloggere lidt nærtagende en gang i mellem, eller om jeg er helt fejlskudt ?? Og om I måske får så mange grimme beskeder at jeg ikke drømmer om det, og det naturligt nok gør en ked af det og sætter en i forsvarsposition fra start.
    Jeg ved godt du ikke kan svarer for alle dine kolleger, men vil faktisk gerne høre dine tanker for kan virkelig godt lide dig, din blogstil og jeg synes du virker som en klog og eftertænksom samt ærlig person med seje meninger!

    (Jeg ville i øvrigt ønske du havde en telefonsvarer jeg kunne have indtalt mit spørgsmål på, for hold op hvor er det svært at formulere sig på skrift så det bliver modtaget sådan som det er afsendt

    Svar
    1. Kia Forfatter

      Hej Cecilie,

      WOW, virkelig et godt spørgsmål. Tygger lige på det og vender tilbage med mine tanker. Måske i et indlæg, så jeg rigtig kan komme omkring det.

      Og ja, den er telefonsvarer ville have været vildt smart ;) Haha.

      Svar
  11. Pingback: Golden moments på youbetterbefierce.dk: - you better be fierce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *